TRANSIDEOLOGI & KØNSIDENTITET // DEBAT – Mange børn og unge i Danmark har allerede taget ideer som “køn er en social kategori” og “køn er et spektrum” til sig, og voksne gør det samme måske uden nærmere omtanke og i forsøg på at være inkluderende. Men vi må ikke bare acceptere transideologi, uden vi har haft en åben debat, for der er alt for meget på spil. Det transideologiske idesæt underminerer kvinders rettigheder, bøssers og lesbiskes rettigheder samt forsknings- og ytringsfrihed. Stigningen i antallet af børn med kønsdysfori er bekymrende, og vi skal undgå irreversible behandlinger, skriver Ole Nørskov.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I den seneste tid har jeg læst om transideologi (Gender Ideology — som også kaldes kønsideologi), og jeg har fulgt den heftige debat om emnet på Twitter særligt i England med transaktivister på den ene side og feminister på den anden.
Og jeg er rystet.
Udviklingen i den engelsksprogede del af verden er absurd og skræmmende — og der er en reel risiko for, at det kan gå på samme måde herhjemme.
Derfor er vi nødt til at starte en åben og ærlig debat om køn og om transideologi. Og vi må gøre det snart, hvis ikke vi vil have et sæt importerede regressive, misogyne, homofobiske og antividenskabelige ideer til at dominere dagsordenen i de kommende år. Ideer, som mange børn og unge i Danmark allerede har taget til sig, og som mange andre uden omtanke understøtter halvt ubevidst i et forsøg på at være venlige og inkluderende.
Prisen for ikke at turde tale om emnet kan blive meget høj. Det handler nemlig langt fra kun om ord. Det handler om lovgivning. Om kvinders rettigheder. Om behandling af psykisk sårbare børn og unge. Om bøssers og lesbiskes rettigheder og grænser. Om videnskab, rationalitet, forsknings- og ytringsfrihed.
Når jeg vælger at kritisere transideologi, kommer jeg på hold med blandt andre de reaktionære kristne i USA. Det er ubehageligt, men jeg lever med det
Men først to indledende bemærkninger/disclaimere:
1) Rettigheder
Mennesker — og grupper af mennesker — har rettigheder. Alle mennesker skal kunne leve i tryghed og frihed.
Ideer har ikke rettigheder.
Ideer skal kunne tåle modargumenter og debat. Et angreb på transideologi er hverken et angreb på LGBTQ+-personer eller på transaktivister, og der er da også masser af LGBTQ+-personer, der er afvisende over for transideologi.
2) Ræverød
Jeg er venstreorienteret. Det betyder, at jeg ønsker at leve i et samfund med lav ulighed. Et samfund med plads til alle. Jeg er så meget feminist, som en mand nu kan blive. Jeg er lykkelig for #MeToo-bevægelsen. Jeg er antiracist (det har jeg heldigvis tilfælles med langt de fleste). Jeg ønsker kun godt for LGBTQ+-personer.
Men jeg er også rationalist, realist og skeptiker. Det vil sige, at jeg ikke mener, noget er forkert, fordi Henrik Dahl eller Søren Espersen siger, at det er rigtigt.
Når jeg vælger at kritisere transideologi, kommer jeg på hold med blandt andre de reaktionære kristne i USA. Det er ubehageligt, men jeg lever med det. Store dele af “venstrefløjen” i USA og resten af den engelsksprogede verden støtter transideologi. Det bliver ideerne ikke bedre af.
Hvad er transideologi?
Hvad mener jeg, når jeg siger “transideologi”? Det er ikke en beskyttet titel, og der findes vist ingen letforståelige definitioner. Men nedenstående er typiske transideologiske udsagn:
- “Køn er en socialt konstrueret kategori”
- “Mennesker har en medfødt — eller meget tidligt dannet — kønsidentitet, som er adskilt fra deres biologiske krop, og som kun de selv kender/føler”
- “Man kan være en mand i en kvindes krop og omvendt”
- “Køn er et spektrum”
- “Alle mennesker er frie til selv at vælge deres køn”
- “At undlade at anerkende en persons selvvalgte kønsidentitet i alle sammenhænge er transfobi”
- “Transkvinder er kvinder”
- “Trans rights are human rights”
Jeg vil herunder forsøge at eksemplificere, at denne type udsagn set med rationelle/videnskabelige/skeptiske briller er på niveau med udsagn fra “Flat Earthers”, som mener, at Jorden er flad. Eller med udsagn fra tilhængere af “Intelligent Design”, som mener, at Gud styrer evolutionen.
Forskellen er, at de transideologiske udsagn lige nu er accepteret som sande blandt flertallet af magthaverne i de engelsktalende lande. Lovgivning udformes med udgangspunkt i dem. Børn med kønsdysfori behandles med udgangspunkt i dem. På mange universiteter tør man ikke modsige dem — ikke engang på naturvidenskabelige fakulteter. Videnskabelige tidsskrifter tør ikke — eller vil ikke — modsige dem. Den venstreorienterede presse vil ikke modsige dem. Børn undervises i dem i skolen.
“Køn er en socialt konstrueret kategori”
Lad os se på et andet sæt af udsagn for at illustrere problemerne med ideen om køn som social kategori:
- “Kvinder bliver gravide”
- “Kvinder ammer”
- “Kvinder menstruerer”
- “Kvinder er fysisk svagere end mænd”
- “Kvinder er mindre voldelige end mænd”
Ingen af disse udsagn er sande, hvis køn er en social kategori, og “kvinde” ikke defineres biologisk. Men disse udsagn — og lignende — er baggrunden for kvinders historiske undertrykkelse og hele idéen i at tale om kvindekamp, kvindefrigørelse og kvinders rettigheder. Hvis disse udsagn ikke er sande, er feminisme ikke mulig. For hvis rettigheder kæmper man så for som feminist?
Transideologer/kønsideologer er ikke meget for at definere den sociale kategori “kvinde” — måske fordi det er umuligt at gøre det uden at forfalde til reaktionære kønsstereotyper (kvinder er feminine, går i kjole og taler meget i telefon).
Det betyder selvfølgelig ikke, at vi har ret til at se bort fra eller håne transpersoners følelser
Den “sjoveste” definition, jeg har set gentaget mange gange, er variationer af “kvinde betyder det, vi i samfundet bliver enige om, at kvinde betyder i en evigt skiftende diskurs”. Cirkulære definitioner som denne (kvinde betyder kvinde) er det bedste bud, man får.
Det er oplagt, at der bag forvirringen og den manglende logik er et gran sandhed. “Kvinde” er (også) en social kategori, hvis man vel at mærke forstår, at den sociale kategori defineres af, hvad biologiske kvinder gør, hvordan de behandles, opfattes og beskrives i forskellige kulturer.
Hvis den sociale kategori løsrives fra den biologiske kontekst, så har vi ikke længere et sprog til at beskrive biologiske kvinders vilkår. Og ironisk nok ville transkvinder så heller ikke have en social kategori at føle sig som en del af.
"Female is real, and it's sex.
Femininity is unreal, and it's gender.
And for that to become the given identity of women is a profoundly disabling notion."— Germaine Greer#NoThankYou #SexNotGender #Feminism pic.twitter.com/fhqb7vTxEh
— Genevieve Gluck (@WomenReadWomen) August 4, 2021
“Vi har alle en kønsidentitet, og den kan afvige fra vores biologiske køn”
Det er meget svært at tale om begrebet kønsidentitet på en nogenlunde sammenhængende måde, for man vender uvægerligt tilbage til de samme ubesvarlige spørgsmål:
“Hvad er det, en mand føler sig som, når han føler sig som en kvinde?”
“Hvad er det, en kvinde føler sig som, når hun føler, hun er en mand?”
En mand ved ikke, hvad det vil sige at være (biologisk) kvinde og kan aldrig opleve det. Han kan kun føle sig som sin egen forestilling om, hvordan det er at være kvinde.
Lyder ideen om frit valg af køn langt ude? Spørg regeringsledere som Joe Biden, Justin Trudeau og Jacinda Ardern
Transideologer må svare: “En mand, der føler sig som en kvinde, føler, at han tilhører den sociale kategori ‘kvinde’.” Og som vi ved, er den sociale kategori ‘kvinde’ det, vi bliver enige om, at den er.
Når man hører transkvinder fortælle, handler det ofte blandt andet om at føle sig “feminin”. Men (biologiske) kvinder er jo ikke nødvendigvis feminine. De har faktisk kun biologi tilfælles (og de vilkår, biologien afleder).
Feminister — og alle os, der støtter dem — har kæmpet meget længe for at nedbryde kønsstereotyper. Men “kønsidentitet” kan ikke eksistere uden kønsstereotyper.
Det betyder selvfølgelig ikke, at vi har ret til at se bort fra eller håne transpersoners følelser. Det er ikke følelserne, men den teoretiske overbygning – der er problemet.
“Trans rights are human rights”
Jeg håber, at vi alle meget hurtigt kan blive enige om, at transpersoner har de samme rettigheder som alle andre mennesker. Human rights gælder naturligvis også for transpersoner. Det skal vi kæmpe for — også når det er svært.
Hvis en pige kan lide at klatre i træer og vælte rundt i mudder, så er hun på kønsspektret nok til den “mandlige side.” For mænd er maskuline, og kvinder er feminine
Men når transaktivister bruger slagordet, mener de noget andet. De mener, at transideologi er en menneskerettighed, og at modstand mod transideologi er en overtrædelse af transpersoners menneskerettigheder. De mener, at det er en menneskeret at skifte køn — alene ved at sige, at man gør det, og at det frit valgte “køn — som social kategori” skal trumfe det biologiske køn i næsten alle sammenhænge.
Lyder ideen om frit valg af køn langt ude? Spørg regeringsledere som Joe Biden, Justin Trudeau og Jacinda Ardern. Undersøg lovgivning og lovforslag i de engelsktalende lande. Det er allerede virkelighed mange steder — eller på vej til at blive det.
Adjektiverne
Jeg indledte mit indlæg med at kalde transideologi regressiv, misogyn, homofobisk og antividenskabelig. Lad mig uddybe:
Regressiv
En kønsopfattelse, som erstatter biologi med stereotype og/eller metafysiske forestillinger om køn, er naturligvis et tilbageskridt.
I de engelsktalende lande mødes børn og unge nu af spørgsmålet: “Hvilket køn er du?” — og det rammer hårdt, hvis man ikke lever op til de stereotypiske ideer om, hvordan en mand eller en kvinde opfører sig og ser ud.
Hvis en pige kan lide at klatre i træer og vælte rundt i mudder, så er hun på kønsspektret nok til den “mandlige side.” For mænd er maskuline, og kvinder er feminine.
At se bort fra kvinders biologi er at se bort fra kvinders historie og kvinders virkelighed
Det er vigtigt at sige, at mange “kønsideologer” som sagt ikke lader sig fange i den slags udtalelser — de undlader at definere, hvad “mand” og “kvinde” betyder. Men i praksis erstattes forestillingen om, at en kvinde er et voksent menneske af hunkøn, som kan gøre, hvad hun har lyst til uden at blive mindre kvinde af det — med en forestilling om, at hendes handlinger, følelser og præferencer kan gøre hende mere eller mindre kvinde. Hvis hun ikke passer ind i den sociale kategori “kvinde”, så er hun ikke en kvinde.
Misogyn
Forleden publicerede UN Women følgende tweet:
Breastfeeding is not a one-woman job.
Let's support breastfeeding mothers at home, in the workplace, and everywhere.
Spread the word on World #BreastfeedingWeek!pic.twitter.com/neTSbliT5F
— UN Women (@UN_Women) August 1, 2021
Tweetet blev tiljublet af britiske feminister. Ikke på grund af budskabet om amning — selvom det kunne være grund nok — men fordi UN Women kaldte en mor for “mother” i stedet for “birthing parent” og talte om “women” og “breastfeeding” i stedet for “chestfeeding parent”.
I England har sundhedsmyndighederne (NHS) og andre myndigheder og organisationer allerede mange steder skrevet den type ord (women, mother) ud af deres informationsmateriale, fordi transmænd — selvom de biologisk set er kvinder — jo nu er mænd og derfor ikke ville være inkluderet, hvis man skrev “kvinde” og “mor”.
Men ved at ændre sproget, så kvinde ikke længere betyder “voksent menneske af hunkøn”, er vi på lang sigt ikke venlige og inkluderende over for bøsser og lesbiske
Materialet er derfor blevet sværere at forstå for mange kvinder — der er sandsynligvis langt flere engelske kvinder, der ikke ved, hvad en “cervix haver” er, end der er transmænd. (Følg eventuelt Milli Hill (@millihill på Twitter, hvis du vil dykke dybere ned i dette).
Udover at den type sprog er koldt og svært at forstå, så er den også kvindefjendsk. Kvinder skrives bogstaveligt talt bort. Sjovt nok sker det samme ikke for “man” og “father”.
At se bort fra kvinders biologi er at se bort fra kvinders historie og kvinders virkelighed. Det er at se bort fra de mekanismer, der undertrykker kvinder. Det er at se bort fra vold mod kvinder. Det er — kort sagt — rendyrket misogyni.
Homofobisk
Homoseksuelle er mennesker, som er seksuelt tiltrukket af mennesker af samme køn (biologisk køn) — ikke mennesker i den samme “sociale kategori”.
At forsøge at påtvinge homoseksuelle en ny forståelse af køn, som betyder, at de ikke selv kan bestemme og frit udtrykke, hvem de er seksuelt tiltrukket af, er homofobi.
Når studievært Jacob Rosenkrands i Deadline kalder Laurel Hubbard en kvinde (som mange andre medier i øvrigt også gør — nok de fleste) er det — går jeg ud fra — for at være venlig og inkluderende over for Laurel Hubbard og transkvinder. Ikke fordi han personligt mener, at Laurel Hubbard faktisk er en kvinde (Jacob Rosenkrands kan måske svare på spørgsmålet selv).
Men ved at ændre sproget, så kvinde ikke længere betyder “voksent menneske af hunkøn”, er vi på lang sigt ikke venlige og inkluderende over for bøsser og lesbiske. Vi fjerner simpelthen deres sproglige mulighed for at opstille grænser. Vi umuliggør for eksempel lesbiske arrangementer uden deltagelse af mænd — altså voksne mennesker af hankøn.
Biologisk køn er ikke et spektrum. Der findes to. Det ene køn producerer ægceller. Det andet køn producerer sædceller
Det er da også transaktivisternes udtalte mål. De mener, at det skal være ulovligt at udelukke mænd, der identificerer sig som kvinder, fra arrangementer, der kun er for kvinder (og fra dating apps mv.).
Her er det nok vigtigt at påpege, at langt de fleste transkvinder stadig har en penis, og at nogle transkvinder — igen i de engelsksprogede lande — ikke adskiller sig fra mænd på andre måder end ved at sige, at de er kvinder.
Nu findes der mange skøre mennesker — der findes også skøre mennesker, som er enige med mig i min kritik af kønsideologi. Men måske er det alligevel relevant at påpege, at der findes en del transaktivister, som bliver rasende, når lesbiske siger, at de ikke er seksuelt tiltrukket af transkvinder. Så rasende, at de forsøger at true sig til at få ret.
I øvrigt: Det er anekdotisk — men lyder plausibelt — at der er amerikanske kristne, som bedre kan leve med, at deres søn i virkeligheden er en pige, end de kan leve med, at han er bøsse. Man skal ikke undervurdere homofobien — slet ikke i den angelsaksiske verden.
Anti-videnskabelig
Biologisk køn er ikke et spektrum.
Der findes to. Det ene køn producerer ægceller. Det andet køn producerer sædceller.
At der så findes — ganske få — mennesker, som har træk/kendetegn fra begge køn, gør ikke køn til et spektrum. Hvis vi fandt én lysegrå svane mellem 500 sorte og 500 hvide, ville vi næppe heller konkludere, at svaners farve er et spektrum — og nok heller ikke spørge de sorte og hvide svaner, hvor på det spektrum de føler, de befinder sig.
Der findes ikke et tredje køn, og pattedyr kan ikke skifte biologisk køn.
Børn, som aldrig har haft en kæreste eller fået et kys, bliver sendt på en medicinsk rejse, som gør dem sterile, og som umuliggør et naturligt sexliv
På hospitalet er det helt afgørende at vide, hvilket biologisk køn en person har — hvis man ikke gør det, kan det få fatale konsekvenser.
De steder, hvor det giver mening at diskutere eller registrere køn, er det biologisk køn, det giver mening at diskutere eller registrere:
- Hos lægen
- I fængsler
- I kriminalitetsstatistikker
- I sport
- I omklædningsrum (safe spaces)
- I forskning
- På herberger/kvindehjem
- I #MeToo
For nu bare at tage et par eksempler på de problemer, som “køn som social kategori” giver:
Lønstatistik: BBC har nu bedt sine 20.000 ansatte oplyse deres “gender”. Men hvordan kan man se forskel på mænds og kvinders løn, hvis kønnet er valgt frivilligt?
Det eneste, jeg og andre med mine holdninger beder om, er, at man slår koldt vand i blodet og undgår irreversible behandlinger af børn på et spinkelt grundlag
Volds- og voldtægtsofre har allerede i dag nogle steder i verden svært ved at sikre sig, at den læge, der skal undersøge dem, er en kvinde — eller at det krisecenter, de kommer til, rent faktisk er for (biologiske) kvinder.
Biologiske mænds vold mod biologiske kvinder bliver nu i nogle lande registreret som kvinders vold mod kvinder, hvis gerningsmanden identificerer sig som kvinde.
Voldtægtsmænd afsoner i kvindefængsler (med mødre og børn).
Transkvinder stiller op som kvinder ved OL.
Kønsdysfori eller “transbørn”
Men det værste — og jeg forudser, at det er det, vi vil huske “progressive” regeringsledere som Justin Trudeau, Jacinda Ardern, Joe Biden m.fl. for om 20–25 år — er behandlingen af børn, der lider af kønsdysfori. Foreningen LGBT+ Danmark definerer kønsdysfori som ”følelsen af ubehag, der optræder når ens krop, CPR-nummer eller fremtræden ikke stemmer overens med ens egen kønsforståelse”.
Der er i de engelsksprogede lande gennem de seneste år sket en eksplosion i antallet af børn, der lider af kønsdysfori. Eller hvis vi skal sige det med transidiologiske ord: Der er sket en eksplosion i antallet af “transbørn“.
Transideologerne siger, at kønsidentitet er en fasttømret størrelse, vi alle går rundt med inden i os, og som måske adskiller sig fra vores krops biologi. Det er ikke en sygdom — det handler bare om, at man som menneske kan være trans (eller en anden identitet) på samme måde, som man kan være bøsse eller lesbisk.
Transmænd og -kvinder oplever virkelige problemer. Overfald. Udskamning. Reel transfobi
Derfor er ethvert forsøg på at gøre andet end at bekræfte et barns kønsidentitet et forsøg på “conversion therapy” — det forhadte begreb, som betegner de historiske, frugtesløse forsøg på at behandle bøsser og lesbiske ud af deres homoseksualitet.
Særligt når puberteten starter, kan det være svært at være pige. Spiseforstyrrelser, selvskade, depressioner er ikke ualmindelige, og det er velkendt, at disse sygdomme “smitter” socialt.
Tjek denne beskrivelse af eating disorders fra Center for Discovery (Are Eating Disorders Contagious? — Center For Discovery):
Eating disorders are mental health disorders that many believe to be “contagious” because they carry a strong influence among communities and peer groups. The term “social contagion” is more fitting for eating disorders and here’s why.
Eating disorders are known to spread rampantly on college campuses, especially among sororities, where young females are trying their hardest to fit it and look a certain way.
Peer pressure, low self-esteem and poor body image are known triggering factors for the development of an eating disorder but simply being around an individual with an eating disorder does not automate development of an eating disorder in another individual.
So are eating disorders contagious? No, although there is a strong social influence associated with developing an eating disorder if other risk factors are also present.
Ville det være en helt idiotisk hypotese, at man kunne udskifte “eating disorders” med “gender dysphoria” i ovenstående? (Med den forskel, at vi ikke kun taler colleges, men helt ned til primary schools).
Transaktivister bekæmper ethvert forsøg på at finde ud af, om det faktisk er tilfældet. Den forsker, som gjorde et forsøg for nogle år siden, lever stadig med konsekvenserne.
I USA, Canada og New Zealand kommer børn på “pubertetsblokkere”, hvis de udtrykker, at de ikke føler sig som deres biologiske køn. Det fører næsten altid senere til hormonbehandlinger, operationer mv. Børn, som aldrig har haft en kæreste eller fået et kys, bliver sendt på en medicinsk rejse, som gør dem sterile, og som umuliggør et naturligt sexliv.
Meget tyder på, at flertallet af disse børn efter en normal pubertet ville finde sig til rette med deres medfødte krop. Mange ville blive homoseksuelle. De første retssager mod behandlingssystemet er da også på vej fra “detransitioners”, som senere har fortrudt deres kønsskifte.
Børn skal ikke udsættes hverken for antividenskabelig kønsideologi eller for pubertetsblokkere, hormonbehandlinger eller operationer, som de måske vil fortryde, når deres hjerner er fuldt udviklede
Det eneste, jeg og andre med mine holdninger beder om, er, at man slår koldt vand i blodet og undgår irreversible behandlinger af børn på et spinkelt grundlag. At vi går videnskabeligt til værks og undersøger, hvad pokker det er, der sker med børnene, hvorfor det sker netop nu (sociale medier er nok en stor del af forklaringen), og hvilke forskellige mulige behandlinger, vi kan afprøve.
I USA er en skeptisk/videnskabelig tilgang til emnet lige nu umulig.
Men hvad så med transpersoner?
Transmænd og -kvinder oplever virkelige problemer. Overfald. Udskamning. Reel transfobi.
Det kan være farligt for dem at gå rundt i nattelivet eller bare at bruge et offentligt toilet. Mange er psykisk sårbare, og de skal behandles med ekstra omsorg, varme og respekt.
Der er al mulig grund til at hjælpe dem. Vi har en forpligtelse til at skabe trygge rammer for alle mennesker. Det vil jeg gerne kæmpe for.
Antallet af henvisninger til Sexologisk Klinik for “udredning vedrørende kønsidentitetsforhold” er tredoblet mellem 2015 og 2020
Jeg kan heller ikke se noget problem i, at man i sociale sammenhænge kalder en transkvinde for “hun” og en transmand for “han” — af venlighed.
Men transideologi er ikke en nødvendig forudsætning for at hjælpe transpersoner, og børn skal ikke udsættes hverken for antividenskabelig kønsideologi eller for pubertetsblokkere, hormonbehandlinger eller operationer, som de måske vil fortryde, når deres hjerner er fuldt udviklede.
Problemet eksisterer jo nærmest ikke i Danmark
Det gjorde det heller ikke i den engelsktalende verden for relativt få år siden.
Spørg din teenager om køn — det kan være en øjenåbner.
Antallet af børn under 18 år, som er blevet henvist til Sexologisk Klinik for “udredning vedrørende kønsidentitetsforhold” er tredoblet mellem 2015 og 2020 — fra 64 til 191. Flertallet er piger (135 i 2020). Stadig relativt små tal — men dog en bekymrende udvikling.
Når lande som Canada og New Zealand kan gøre transideologi til lov, så kan Danmark også
Ideerne spredes hurtigt via TikTok, YouTube, Instagram og andre sociale medier. Vores børn undervises i kønsideologi i skolen. Hvis vi skeptikere og rationalister læner os tilbage, kan det hurtigt gå som i Canada og New Zealand. Transbevægelsen er godt organiseret og har masser af penge. Modstanderne er foreløbig mest en spredt flok mavesure og usexede TERF’er på vej på pension. TERF (Trans Exclusive Radical Feminist) er et skældsord, som transaktivister bruger mod “gender critical” feminister. (NB. Jeg elsker dem, og synes hverken de er gamle, mavesure eller usexede).
For de fleste danskere virker det måske stadig oplagt, at den progressive indstilling er “to køn og knap 8 mia. personligheder”. Men når medier som BBC og The Guardian kan ende med at støtte transideologi, så kan store danske medier også. Når lande som Canada og New Zealand kan gøre transideologi til lov, så kan Danmark også.
Videre læsning
Gennem en årrække har det været svært for kritikere af transideologi at komme til orde i debatten i den angelsaksiske verden. Men det ser ud til, at det nu er ved at vende — særligt på grund af nogle nye bøger, som jeg gerne her til sidst vil anbefale:
Helen Joyce: “Trans When Ideology Meets Reality”. Blackwell’s, Oneworld Publications, 2021
Kathleen Stock: “Material Girls: Why Reality Matters for Feminism”. Fleet, 2021
Læs også: Suzanne Moores korte indføring i kønsideologiske begreber set fra et feministisk “Gender Critical” ståsted.
LÆS MERE I POV OM TRANSIDEOLOGI HER
Topillustration: Åben og ærlig debat om køn og om transideologi er en nødvendighed. Foto: Piqsels
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
