SUNDHED // DEBAT – “Er jeg selv imod konventionel medicin? Absolut ikke! Den har mange fordele,” skriver Birgitte Baadegaard, men hun vil bygge broer mellem det autoriserede sundhedssystem og det alternative. “Vi har brug for en langt mere nuanceret debat om, hvad sundhed er, og hvordan en menneskekrop kan hele. For det kan den på mange andre måder end alene med kemisk producerede produkter.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Der er i 2024 blevet rejst tiltale mod en dansk shaman på grund af en kvindes komplikationer i forbindelse med en såkaldt drageblodsceremoni i 2020. Jeg kender ikke personligt til de involverede i denne sag og har aldrig deltaget i en drageblodsceremoni. Jeg har dog – som efterhånden mange andre – erfaring med ayahuascha-ceremonier og har nogle overordnede refleksioner om det, der sker nu.
Sagen siger nemlig meget om den måde, vi anskuer krop, sundhed og helbred på i disse år.
Før jeg fortsætter, så lad mig pointere: Naturligvis skal alle kropslige interventioner behandles med respekt og ansvar uanset omstændighederne. Hvilket vil sige uanset, om de foregår på et hospital eller i et andet miljø. Samtidig er det det enkelte menneskes ansvar at stille op så sund og stærk som mulig.
Drageblod og heksejagt
Drageblod – på spansk kaldet sangre de grado – er en ret ufarlig plante, som blandt andet har en helende og lindrende effekt, når den påføres skadet hud. Desuden bruger nogen den til renselse af kroppen, ofte ceremonielt betinget. Man kan sågår få det i håndkøb i Danmark.
Der er med andre ord ikke noget, der tyder på, at sangre de grado er specielt farligt for et menneske, som er sund og rask. Til gengæld kan ethvert indgreb være risikofyldt for et menneske, der er i fysisk ubalance. For eksempel hvis en stærkt overvægtig mand skal opereres for en blodprop og dør af det. Er det så hospitalets skyld eller hans egen?
Alligevel er det fristende at jage et enkelt menneske, der har en anden opfattelse af verden, herunder menneskers velbefindende, fordi han eller hun ikke passer ind i vores rationelle og videnskabelige funderede verdenssyn, ikke mindst vores medicinske paradigme
Eller hvis en stærkt anorektisk kvinde får blindtarmsbetændelse og får komplikationer af operationen på grund af svækkede organer. Er det så hospitalets skyld eller hendes egen?
Dette blot for at illustrere, at det ikke er så simpelt at pege fingre ad en enkelt person i situationer som disse. Hverken når det kommer til konventionel medicin eller til alternative ceremonier.
Alligevel er det fristende at jage et enkelt menneske, der har en anden opfattelse af verden, herunder menneskers velbefindende, fordi han eller hun ikke passer ind i vores rationelle og videnskabelige funderede verdenssyn, ikke mindst vores medicinske paradigme.
Vores medicinske paradigme
Lad os kigge lidt nærmere på vores medicinske paradigme, for det er nødvendigt, hvis vi skal stille de to diskurser op over for hinanden, det konventionelle og såkaldt alternative. Er det virkelig sandt, at det alternative dræber, mens vi kan regne med medicin produceret af store, hæderkronede koncerner?
Hvis du googler biggest medical frauds kommer der en del interessante resultater op. Blandt andet en liste på Wikipedia, der dokumenterer de største såkaldte settlements, som store medicinalfirmaer har indgået gennem tiden.
Der er en del firmanavne, mange vil kende. Blandt andet Pfizer, AstraZeneca og Johnson & Johnson. Specifikt Pfizer, som vi kender rigtig godt herhjemme, har fået en af historiens største bøder for falsk markedsføring af et produkt.
Du kan naturligvis sige, at de har betalt for deres fejl og derfor ikke skal straffes yderligere. Samtidig er det relevant at debattere, hvorfor vi over hele verden i stor stil anvender og har tillid til produkter fra kæmpestore virksomheder, der gør det svært at gennemskue deres medicinske mirakelkure, og som desuden markedsfører sig på ikke altid lige etisk vis.
De fleste af os accepterer tillidsfuldt og ukritisk konventionelle, medicinske produkter – knap uden at læse indlægssedlen med bivirkninger igennem
Herhjemme er vores ærværdige Novo Nordisk netop blevet anklaget for at markedsføre ulovligt i Storbritannien, og sidste år skete det samme i Danmark: En forening bag en kampagne glemte at oplyse om støtte fra medicinalgiganten. Desuden opretholdes høje priser på livsnødvendige produkter for diabetespatienter for at tjene store penge på dovne, nordsjællandske borgere, der ønsker at spise, hvad de vil – uden at tage på.
Denne etiske debat tager vores hæderkronede Novo Nordisk heller ikke del i, ligesom de er tavse omkring det faktum, at mange af dem, der beskæftiger sig med overvægt i læge- og forskningsverdenen, også er på virksomhedens lønningsliste.
Uanset hvordan vi ser på det, er der i det hele taget noget galt i, at medicinalbranchen og den sundhedspolitiske dagsorden blandes sammen, ligesom det i øvrigt er yderst kritisabelt, at samtlige instanser – lige fra patientrettigheder og -klager til medicinske anbefalinger og retningslinjer for den såkaldte folkesundhed – alle ligger under Sundhedsministeriet.
I alle andre sammenhænge ville vi anfægte den manglende demokratiske indretning, men det gør vi af en eller anden grund ikke her, selvom det i princippet er både den udøvende, dømmende og lovgivende magt, der ligger under samme paraply.
De fleste af os accepterer tillidsfuldt og ukritisk konventionelle, medicinske produkter – knap uden at læse indlægssedlen med bivirkninger igennem. For det er vi opdraget til: Vi kan stole på sundhedsmyndighederne, og vi kan regne med konventionel medicin.
Mange er overbeviste om, at alt andet er hokus pokus; røgelse, myrraskær og sære dråber er snyd, humbug og bedrageri. Og måske endda dødeligt skadeligt. Også selvom en opgørelse fra 2013 viste, at 3500 danskere hvert år dør af medicin, og at det er den tredjestørste dødsårsag i Danmark efter kræft og hjertesygdomme.
Er jeg selv imod konventionel medicin? Absolut ikke! Den har mange fordele. Men jeg mener, vi har brug for en langt mere nuanceret debat om, hvad sundhed er, og hvordan en menneskekrop kan hele. For det kan den på mange andre måder end alene med kemisk producerede produkter.
Vores medicinske paradigme set fra en dybdepsykologisk vinkel
Dybdepsykologiens fader, Carl Jung, mener, at jo mere ’civiliseret’ et samfund kalder sig, jo mere dets ledere jagter et hyperlogisk og hjernebaseret ideal – også i medicinen – jo mere vil det samfund jagte de anderledes – dem, der repræsenterer flertallets såkaldte skygge (det, vi ikke vil se og vedkende os): Shamanen, heksen, den spirituelle – dem, der taler om krop og sjæl og alt imellem himmel og jord.
For jo mere et samfund priser kontrol og (påståede) valide løsninger, jo mindre værdsættes kontakten til krop og jord og sære indre informationer og sansninger, der ikke kan funderes i den bestående fortælling.
Det moderne samfund har brug for hekse inden for alle sfærer – også sundhedssektoren. Det ser vi også tydeligt i den verserende jordemoder-debat, hvor en kamp mellem hjemmefødsler og hospitalsfødsler verserer – atter med udgangspunkt i en jordemoder, som har gennemført adskillige hjemmefødsler og nu har fået frataget sin bestalling.
Det moderne samfund har brug for hekse inden for alle sfærer – også sundhedssektoren
Det er det samme dilemma: Vi brænder ’samfundets hekse’ (og shamaner), så det nuværende samfund kan bestå. Det er nemlig nødvendigt at pege pilen væk fra sig selv og sole sig i flertallets bifald, for derigennem at bevare sin skrøbelige position i en rationel ramme. En ramme, der sætter kursen og ikke afviger fra den. Koste hvad det vil. Om det så er menneskeliv.
Dette er i alle sammenhænge, hvad der sker, når den ’civiliserede’ menneskehed, ikke mindst det vestlige samfund og Danmark, har begravet den ene halvdel af sig selv i den såkaldte psykologiske skygge: Vigtigheden af ritualerne, kroppen, sjælen, ceremonierne er skåret fra – og helingen, som et menneske også kan opleve herigennem, undsiges.
Min egen fortælling
Enhver interesse har ofte et personligt afsæt. Det har min også. For det første var jeg i 2016 i Peru og gennemgik en ayahuasca-ceremoni. En oplevelse, der for stedse har sat sig i min krop og min bevidsthed og som fra nu og til evig tid har ændret mit blik på verden og vores manglende forståelse for sammenhængen mellem krop, sind og ånd. Jeg har også efterfølgende deltaget i et par ayahuasca-ceremonier hos Healing Rejser. Hver gang har jeg følt mig tryg.
For det andet har jeg siden min rejse til Peru uddannet mig til jungiansk analytiker. Det en seksårig uddannelse, hvis fokus er at skabe større balance i sindet såvel som i samfundet. Vores medicinske paradigme er et af dem, vi for alvor kan kigge på for at skabe større helhed og balance både i og omkring mennesker.
I betragtning af, hvor mange borgere verden over – også her i Danmark – der både dør og får bivirkninger af konventionel medicin, herunder vacciner, er det godt nok noget af en heksejagt at anklage en enkelt shaman fra Jylland
For det tredje har jeg netop været til foredrag med Thomas Breinholt, der har udgivet bogen ’Kan man tænke sig rask?’ En bog, der, noget mere diplomatisk pakket ind end dette indlæg, filosoferer over de samme spørgsmål, som jeg gør: Hvad er sundhed og et godt helbred? Og hvad kommer det af?
Breder vi blikket mere ud, end vi er opdraget til, kan vi i fremtiden bygge mange broer mellem det autoriserede sundhedssystem og det alternative. De eneste, der vil tabe på det, er medicinalsektoren – samt den danske sundhedspolitiske organisation. Og det er på høje tid, det sker, for både den magtfulde branche og den politiske indretning bør udfordres gevaldigt i sin nuværende form, etisk såvel som forskningsmæssigt.
Jeg kan imidlertid ikke have nogen mening om, hvorvidt anklagen mod den omtalte shaman bør frafaldes, da jeg ikke kender sagens detaljer. Men en ting er sikker: I betragtning af, hvor mange borgere verden over – også her i Danmark – der både dør og får bivirkninger af konventionel medicin, herunder vacciner, er det godt nok noget af en heksejagt at anklage en enkelt shaman fra Jylland.
Hvis man følger den logik, er der mange andre, der skal stilles til ansvar. For de har i årtier gjort skade i langt større skala.
Rettelse. I den første version af denne artikel stod der følgende:
“Da Pfizers sikre og effektive mRNA-vaccine kom på markedet – et produkt, som 91 procent af den voksne danske befolkning har ladet sig vaccinere med – viste det sig efterfølgende, at der ikke havde været en ordentlig kontrolgruppe i de indledende forsøg. Kontrolgruppen fik nemlig tilbudt vaccine få måneder efter den påbegyndte test.”
POV ønsker at præcisere, at de regulatoriske myndigheder med fuld indsigt i studiedesignet godkendte lægemidlet på baggrund af studiets konklusioner. Se denne artikel fra juli/august 2021 fra National Library of Medicine om forsøget. Det er dog korrekt, at kontrolgruppen fik tilbudt vaccinen tidligere end den generelle befolkning.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
