POV SPORT // 7. ETAPE – Lang vej hjem, 14 etaper såmænd, men der synes måske alligevel at kunne blive spænding om udfaldet, da en dansker udfordrede den dobbelte Tour-vinder.
Dette års første bjergetape med mål på den grufulde, La Planche des Belles Filles, bød på en sindsoprivende afslutning, da Jonas Vingegaard så ud til definitivt at have fået skovlen under Tadej Pogacar med 50 meter til målstregen, men endte med kun at stikke den i jorden.
Der var selvsagt flere hold, der havde interesse i at komme i udbrud fra morgenstunden, og det var tydeligt, at Mads Pedersen havde påtaget sig rollen at få bjergrytteren Ciccone afsted. Det lykkedes også for dem at etablere en stærk gruppe med blandt andre Kämna, Asgreen, Geschke og Shachmann. Ciccone gik kold og blev sat midt på etapen, Kämna og Schachmann angreb på en mindre stigning, og Asgreen, Pedersen og Ciccone faldt tlbage.
Især Schachmann gjorde en kæmpe indsats for at få udbruddet, der nu talte syv mand, til at holde for at servere målstigningen til sin holdkammerat Kämna, men bagfra havde Pogacar hele dagen sat sine folk til at holde snor i udbruddet. Især Mikkel Bjerg ydede en kolossal præstation i fredag.
Den røde flamme
De sidste to kilometer hen til den afsluttende stigning tog Ganna fronten og barberede 20 sekunder af udbrydernes forspring, der var på halvandet minut i bunden af La Planche des Belles Filles.
Da stigningen tog fat, varede det ikke længe før Kämna var alene i front, og i betragtning af, at han havde siddet i udbrud hele dagen holdt han en imponerende rytme, og UAE’s hjælperryttere kørte ikke meget ind på ham.
Først da Majka tog fat de sidste to kilometer, begyndte der at ske noget. Kämna havde omkring 50 sekunder, da han kørte under den røde flamme, og her måtte Majka slå ud og overlade fronten til Pogacar.
Men med hvad der mere lignede en øvelse i karakter end i ben, gnavede han sig de sidste 30 meter langsomt, men sikkert, forbi danskeren og tog sin anden etapesejr i træk
Da den ekstremt stejle og grusbelagte sidste kilometer begyndte, stod det klart, at Pogacar ikke havde en af sine største dage. Han leverede ikke det ryk og den efterfølgende progression, som ellers er hans varemærke. Han blev siddende i sadlen og kørte tempo, og at han ikke var rigtig i hopla sås af, at der stadig sad en syv-otte mand mand på hjul.
Til gengæld havde Vingegaard en stor dag, og sensationen lurede, da han et par hundrede meter fra mål angreb Pogacar og på samme tid passerede Kämna. Pogacar kunne i første omgang ikke lukke hullet til Vingegaard, men med hvad der mere lignede en øvelse i karakter end i ben, gnavede han sig de sidste 30 meter langsomt, men sikkert, forbi danskeren og tog sin anden etapesejr i træk.
Et uhørt dramatisk opløb at være vidne til. Det lover godt for de kommende bjergetaper. At Vingegaards angreb var dødbringende er Roglic’ tidstab på 12 sekunder og Thomas’ på 14 sekunder på kun 200 meter det tydelige bevis på.
I dag var det UAE, der tog alt ansvar, både ude på etapen og på finalestigningen. Klart nok at de måtte gøre det derude, men jeg forstår ikke, at alle sidder og venter på Pogacar og lader ham bestemme farten på alt. Som sagt tror jeg ikke, han havde en super dag, og Vingegaard eller Roglic kunne godt have prøvet ham af, før der skulle spurtes. Nu profiterede de hele dagen af førertrøjens arbejde, men vandt ikke tid på, at han tog alt ansvar og gjorde alt arbejdet.
UAE steppede stort op, men det bliver svært at klare en lignende arbejdsbyrde i endnu to uger, så Pogacar kan sagtens tænkes at komme i bekneb for folk på et eller andet tidspunkt, men hvis ikke Jumbo-Visma er modige nok til at tage initiativet fra ham, så bliver det en svær opgave at besejre ham.
Tour-challenge i de høje bjerge
Skal Vingehaard slå Pogacar, er det i de høje bjerge. Som cykelrytter generelt er Pogacars register meget større. I den sammenhæng er Roglic den eneste, der (næsten) kan matche ham. Han er til gengæld ikke sig selv for tiden. Det vil betyde meget for Vingegaards muligheder, at han finder de sidste procenter.
Essensen af denne fantastiske dag er, at Pogacar stadig er, og stadig kører, som løbets hersker. Men det ser også ud til, at Vingegaard er den eneste, der har potentiale til at stoppe hans sejrsrække.
Dagene i Danmark var fantastiske som sceneri, men siden løbet kom hjem, har det været et formidabelt, hæsblæsende og episk cykelløb med med Pogacar og Van Aert som de altdominerende matadorer.
Firmaets mand, Van Aert, hentede for resten flasker til sine holdkammerater på fredagens etape. Og så er det værd at bemærke at Geraint Thomas klarede sig klart bedst af Ineos-rytterne, samt at Vlasov røg ud ad bagdøren.
Nu venter der endnu en svær bjergetape søndag til Chatel les Portes Soleil med to kategori 1-stigninger i finalen. Det bliver spændende om Vingegaard vil udnytte sit momentum til at anlægge mere offensiv strategi…
Husk at like og følge POV Sports Facebookside
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
