HVILEDAG // POV SPORT – Første og anden hviledag i Tour de France er meget forskellige af mental natur. Den første er skarpheden i ræset for opadgående, på den anden lader man op til at lande igen.
Anden hviledag på Tour de France-karavanens rejse mod Paris er altid en speciel oplevelse, når man står midt i mylderet. I de 10 år, jeg dækkede løbet som udsendt reporter for Ekstra Bladet, var feltet altid – som også i år – i det sydfranske område på vej enten i Alperne eller Pyrenæerne med den opgave at få afgjort det endelige udfald en lille uges tid senere.
I 2000 debuterede et dansk professionelt cykelhold i Tour de France. Det var ”Team Memory Card – Jack & Jones”
Det hører med til denne lille hviledags-fortælling, at cykelsporten stod et andet sted i 00’erne. Både hvad angår ryttere, stjerner og hold – og hvad angår dansk cykelsports involvering i Tour de France.
I 2000 debuterede et dansk professionelt cykelhold i Tour de France. Det var ”Team Memory Card – Jack & Jones”, som med de erfarne folk Alex Pedersen og Johnny Weltz som sportsdirektører præsenterede en trup på 9 ryttere af vidt forskellig beskaffenhed. Bo Hamburger og Jesper Skibby var de sportsligt set største navne, men holdet var ikke i stand til at sætte sit præg på løbet, og undervejs bremsede Skibby i øvrigt cyklen på 7. etape og stoppede brat sin karriere.
Slidt og gennembanket
Da holdet kom til Paris, slidt og gennembanket, meddelte Alex Pedersen i sin tale ved afslutningsfesten, at han ville stoppe som chef. Og kort efter kom Bjarne Riis til holdet, og begyndte en reetablering af det på en måde, så det få år senere var blevet et af verdens bedste hold.
Det blev holdet – der ændrede navn en del gange op gennem årtiet, men nok er bedst kendt under firmanavnet Team CSC, der var en mangeårig sponsor – ikke i kraft af danske talenter og ryttere, men i langt højere grad som følge af Bjarne Riis’ evne til at tiltrække udenlandske ryttere og enten ”genstarte” deres karriere (Tyler Hamilton, USA, Laurent Jalabert, Frankrig, og Jens Voigt, Tyskland, er tydelige eksempler på dette) eller tiltrække yngre talenter og finpudse dem (brødrene Schleck fra Luxembourg).
𝑷𝒓𝒆𝒗𝒊𝒐𝒖𝒔𝒍𝒚…
😴 As the riders get some well earned rest, relive the #TDF2021 𝕨𝕖𝕖𝕜 𝟚 🎞
😴 Pendant que les coureurs profitent d'un repos bien mérité, revivez la 𝕤𝕖𝕞𝕒𝕚𝕟𝕖 𝟚 du #TDF2021 🎞 pic.twitter.com/2XPSNqoxn1
— Tour de France™ (@LeTour) July 12, 2021
Det betød, at hvert eneste år var Riis’ cykelhold og de få danske ryttere vigtige kilder til en historie. Ikke mindst fra hviledagen, som på sin vis kommer som en irriterende afbrydelse ved starten af løbets sidste uge.
Den evige Lance
På sådan en hviledag kunne man typisk lave et interview med det pågældende års nye danske Tour-rytter og høre om hans oplevelser af strabadserne, og om han regnede med at komme til Paris. Svaret på sidstnævnte spørgsmål var uden undtagelse ja.
Desuden var det oplagt for et dansk medie at lave en historie med Riis eller en af de andre danske sportsdirektører på holdet og begynde den evaluering, der altid er rar også at have andre kilder på end én selv.
De fleste år blev hviledagen afviklet tæt ved byen Pau, som er en ret stor by (cirka 350.000 indbyggere) i Béarn-provinsen. Det var et sted, som pressekorpset så frem til af flere grunde – én af dem var, at nu nærmede vi os målstregen.
Det var her, ”den evige Lance” Armstrong et par gange på pressekonferencer gav prøver på sit talent for at spille røvhul
En anden knyttede sig til navnet på provinsen. Det er nemlig her, man har opfundet et af verdens kulinariske vidundere: Bearnaise-saucen. Man spiser godt i det sydfranske, og Pau er ingen undtagelse. Når hviledagens reportager var sendt hjem til redaktionen, blev aftenerne ofte brugt godt på de små restauranter tæt på byens Palais des Congrés, som husede det midlertidige pressecenter i de år.
Det var her, ”den evige Lance” Armstrong et par gange på pressekonferencer gav prøver på sit talent for at spille røvhul overfor de (få) journalister, der stillede ham kritiske spørgsmål. Det var her, nyheden om Alexandre Vinokourovs exit som følge af en dopingsag (han havde spor efter blodtransfusion i blodet), blev breaket i 2007. Sammen med holdkaptajnen forlod hele Astana det franske cirkus dén dag i Pau. De skulle siden vende tilbage med selvsamme Vinokourov som øverste chef nogle år senere.
Og det var i Pau, vi brugte den følgende aften og nat, i slutningen af juli 2007, på at indsamle og viderebringe detaljer til historien om, at danske Michael Rasmussen var blevet trukket ud af Tour de France, iført den gule trøje, af sin arbejdsgiver Rabobank.
Holdets ledelse var ikke længere tryg ved Michael Rasmussens modsatrettede fortællinger om, hvor han havde befundet sig op til Tour de France 2007. Og da han samtidig var tæt på at vinde løbet samlet efter en aldeles fremragende etapesejr op til Col d’Aubisque, blev det åbenbart for rodet for den øverste ledelse i selve firmaet Rabobank – som navnet antyder er det en hollandsk bank, og man ville gerne værne om sit image.
Så ud med Rasmussen, og ind med næste levende billede i skikkelse af Alberto Contador, der overtog førerpositionen og kørte sejren i land få døgn senere.
Kilden i Lourdes
Ikke langt fra Pau, men en smule sydligere og dermed endnu tættere på den spanske grænse, ligger den meget mindre, men faktisk endnu mere kendte by Lourdes. Her menes den 14-årige Bernadette Soubiros at have set Jomfru Maria ved en klippe, og den unge Bernadette kunne berette, hvordan Jomfru Maria havde ladet vandet springe ud af klippen – og det hellige vand herfra er årsagen til, at Lourdes på mange måder er et gøglercirkus af Guds Nåde.
Den katolske kirke har siden hændelsen i 1858 registreret mindst 66 helbredelser af syge og døende som officielle mirakler. Derfor rejser millioner af mennesker til Lourdes hvert år, og nogle år er det såmænd også Tour de France, der kommer forbi her på en hviledag.
Tilbage i 2001, da jeg var afsted på min første Tour, havde mine gode kolleger på Ekstra Bladet, journalist Torben Rask og fotograf Ole Steen, fået ideen om at køre sydpå og opsøge et apotek i Spanien få kilometer væk.
Det skete på en hviledag, og formålet var at dokumentere overfor Ekstra Bladets læsere, hvor relativt nemt det var for en almindelig kunde at købe dopingpræparater uden recept på et spansk apotek.
Det var dét år, sløret igen blev revet fra cykelsportens ansigt
Det var et brag af en historie netop i 2001, hvor Lance Armstrongs samarbejde med den italienske dopinglæge Michele Ferrari var blevet kendt ved løbets begyndelse. Doping var pludselig igen på alles læber som noget, der blev brugt i feltet, der med en fransk reporters malende beskrivelse ”kørte med to hastigheder” – underforstået dem, der var dopet, kørte hurtigt, mens en række hold (typisk de små franske) havde meget svært ved at følge med.
Det var dét år, sløret igen blev revet fra cykelsportens ansigt. Siden Festina-sagen i 1998, der truede med at splitte det hele, havde mange ellers fået den opfattelse, at doping ikke længere var i brug.
Transfer i sigte
På mange måder er Tour’ens hviledag nummer to noget særligt. Efter en weekend, der ofte kan virke udsigtsløs, fordi man har arbejdet i mange dage allerede, og der fortsat er mere end en uge til, at man er hjemme igen, så lysner det pludselig på en mandag i Sydfrankrig.
Easy rest day ride, no more than 30 km/h! 😏
📍 Soldeu, Andorra #TDF2021 pic.twitter.com/rFL6P5xp9I
— Alpecin-Deceuninck Cycling Team (@AlpecinDCK) July 12, 2021
Det er også dagen, hvor der for alvor begynder at komme historier i medierne om, hvor de store – og nogle gange mindre store – ryttere skal køre næste år. Det var her, vi fik historien i 2001 om, at Lance Armstrongs mangeårige ven (det fortsatte så ikke…) og løjtnant, Tyler Hamilton, skulle til Team CSC fra den følgende sæson, og det er her, de fleste transfer-historier typisk bliver fortalt fra de forskellige presseseancer ved hotel-swimmingpools med holdene.
Det er dét, der gør en opgave som at rapportere fra Tour de France, til en meget stor og udmattende mundfuld
Men den store transfer er også i sigte nu. Det er dén, man skal foretage inden søndagens opløb i Paris, for den næstsidste etape slutter meget ofte – som i år – med en enkeltstart, der sætter det afsluttende klassement op, mange hundrede kilometer fra Paris.
Det er dét, der gør en opgave som at rapportere fra Tour de France, til en meget stor og udmattende mundfuld: At der er så meget logistik uden om løbet. Lørdag aften, når enkeltstarten er overstået, skal alle omkring løbet transportere sig knap 600 kilometer – enten til Chatou, hvor starten går til søndagens etape, eller direkte til målstregen i Paris.
Så anden hviledag er også en dag, hvor man forsøger at tage luft ind til de sidste udfordringer i den følgende uge.
Eller med andre ord: Man må komme hviledagen i hu, i hvert fald i videst muligt omfang.
LÆS MERE I POV OM Tour de France HER
LÆS FLERE TEKSTER I POV AF LARS WERGE HER
POV Sport følger den væsentligste historie i Tour de France hver dag.
Følg resultater og stillinger i Tour de France her på sport.tv2.dk, der er rettighedshaver.
Topillustration: Lance Armstrong var ikke den nemmeste at have med at gøre under pressemøderne på hviledagene i hans storhedstid i begyndelsen af 00’erne. Han bed gerne aggressivt af pressekorpset i ren forsvarsposition. Med god grund skulle det senere vise sig. Foto: Getty Images.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og