
Det handler om image og eksponering. Er du kendt eller ukendt, på vej op eller ud? Vittighederne i The Money Shot flyver i en lind strøm som i en sitcom på tv og med skarpt definerede (og enormt selvoptagede) karakterer – fra Hollywood, naturligvis.
Titlen referer til klimaksscenen i en pornofilm, men i forestillingen blot til … nå ja, sexscenen mellem Steve og Karen under den aktuelle indspilning af en actionthriller med en åbenbart meget arty-farty belgisk instruktør: de skal gøre det rigtigt, og hvad siger deres respektive ægtefæller til det?
The Money Shot er mere sjov end queer
Steve har selvfølgelig en kone, Missy, der er halvt så gammel, og som i øvrigt er underkastet et stramt slankeprogram. Karen er sprunget ud, men har visse imageproblemer med sin partner/kæreste/elsker Beverly (som har det stramt med den tomhjernede Steve).
Som Oscar Wilde-citatet lyder, så handler sex om magt. I The Money Shot bliver magtkampen udspillet på rapt engelsk og med fin timing (og skjulte citater). Det er svært ikke at grine.
At forestillingen havde premiere sidste år på CPH Queer Theatre Festival er en mindre detalje. Et same-sex-marriage er ikke noget issue herhjemme, men nok i Hollywood. Ligesom alder, vægt, og hvor meget ens sidste film indspillede.

Anmeldelsen er en del af Kulturlisten 20
The Money Shot af Neil LaBute spiller på Krudttønden til 28. maj
Med: Dina Rosenmeier, Tom Voss, Dorte Rømer og Mikka Deleuran
Instruktion: Jeremy M. Thomas
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her