OPRØR // SAHEL – Tchad har fungeret som en form for drivanker i det urolige Sahel. Men efter at oprørere har dræbt den netop genvalgte præsident Idriss Déby, er det stabiliserende anker truet.
Tchads myndigheder meddelte den 19. april 2021, at præsident Idriss Déby vandt præsidentvalget med over 79 procent af de afgivne stemmer. Dagen efter kunne samme kilde oplyse, at præsidenten var død.
Den patriotiske udmelding var, at præsident Déby fravalgte fejring af valgsejren for i stedet at tage til fronten for at støtte regeringstroppernes kamp mod oprørere. Her blev præsidenten alvorligt såret og døde efterfølgende.
Drejebog skrevet med blod
Déby valgte som ung, i lighed med mange af Tchads unge primært mænd før og efter ham, en karriere inden for militæret. En del af Déby’s militæruddannelse blev taget i Frankrig og han vendte i slutningen 1970’erne hjem til et borgerkrigsramt land.
I løbet af årene har Déby afværget talrige attentater og kupforsøg, indtil han blev dødelig såret nær byen Nokou nord for hovedstaden
Déby tilsluttede sig oprørsbevægelsen ledet af Hissène Habré, der blev Tchad’s præsident i 1982, og Déby blev udnævnt til øverstkommanderende for landets hær – med direkte ansvar for sikkerhedsapparatet, herunder den systematiske undertrykkelse, tortur, etnisk udrensning og målrettet drab på modstandere. I den forbindelse skal nævnes, at Habré blev dømt for krigsforbrydelser ved en international domstol i Senegal i 2016.
I slutningen af 1980’erne voksede spændingerne mellem Habré og Déby kulminerende med anklager mod Déby for landsforræderi. Han måtte flygte fra Habrés dødspatruljer, først til Darfur og senere til Libyen. Med massiv støtte fra Libyens leder Gaddafi kunne Déby etablere en oprørshær, der i december 1990 indtog hovedstaden N’Djamena, og Déby blev dermed Tchads præsident. I løbet af årene har Déby afværget talrige attentater og kupforsøg, indtil han blev dødelig såret nær byen Nokou nord for hovedstaden.
Stabilitet i en ustabil region
Under Débys mere end 30 års ledelse af Tchad har landet udviklet sig til regionens stabiliserende anker, selvom centralregeringen på intet tidspunkt har haft fuld kontrol over nationens enorme territorium, næsten 30 gange større end Danmark. Min oplevelse i februar 2020 var, at hovedstaden er en fæstning, mens de besøgte områder i det centrale og sydlige Tchad var bemærkelsesværdigt fri for militær tilstedeværelse.
Tchad ligger i smørhullet mellem det borgerkrigsplagede Libyen mod nord, østpå er transitionsnationen Sudan med de mangeårige etniske konflikter særligt i Darfurregionen. Sydsudan emmer heller ikke af ro og stabilitet. Mod syd ligger Den Centralafrikanske Republik, hvor landets præsident kæmper for bare at kunne kontrollere hovedstaden. Mod sydvest ligger det nordlige Cameroun og Nigeria, der periodevis er inficeret af Boko Haram. Mod vest er Niger, som ligeledes plaget af konflikter.
Ustabiliteten i regionens nabolande spiller over til Tchad og udfordrer såvel lokale samfund som centralregeringen. Når Tchad under Déby har været et stabiliserende anker, så skyldes det blandt andet prioriteringen af internationalt militært samarbejde. Tchad har holdt tætte relationer til den tidligere kolonimagt Frankrig og USA og har også løbende stillet militær og især personale til rådighed for internationale operationer, særligt i nærområderne.
Débys jerngreb og pragmatisme
Selvom Tchad endnu engang har afholdt valg, som på overfladen kunne smage af demokrati, så har Déby i lighed med forgængeren holdt nationen i jerngreb med systematisk forfølgelse af modstandere. Samtidig med at Déby og en meget lille elite omkring ham kontrollerede alt i landet. Et eksempel på elitens magtudfoldelse er, at FIFA (det internationale fodboldforbund) tidligere på året valgte at udelukke Tchad på ubestemt tid som følge af politisk kontrol med det nationale fodboldforbund.
Et andet eksempel viser Débys magt, pragmatisme og passion i relation landets naturforvaltning, hvor han erkendte, at miljømyndighederne ikke kunne løfte opgaven med effektiv naturforvaltning. Derfor blev forvaltningen af landets vigtigste naturområder outsourcet til en international organisation.
På den internationale scene har Déby ved flere lejligheder vist sig pragmatisk. Det seneste eksempel er i Darfurkonflikten, hvor Déby i årevis har accepteret udrensninger af etniske grupper, som han selv har tætte etniske bånd til. Det var netop disse etniske forbindelser, som hjalp Déby ud af Tchad, gennem Darfur, i slutningen af 1980’erne på flugt fra præsident Habrés specialstyrker. I starten af 2020 var der genopblussen af etniske udrensninger i Darfur med heraf følgende forøgede flygtningestrømme til Tchad.
Han havde tætte samarbejdsrelationer med især Frankrig og franske virksomheder og et voksende samarbejde med Kina blandt andet om olieudvinding. Endelig skal nævnes, at Tchad i 2019 oprettede diplomatiske forbindelser med Israel.
Styret er udfordret
Selvom centralregeringen i Tchad altid har været udfordret af lokale oprørsgrupper, så synes FACT (Front for Change and Concord in Chad), som dræbte Déby, at være den alvorligste trussel for styret i de seneste par årtier.
Mit kendskab til FACT er særdeles begrænset, det er en relativ nyetableret oprørsgruppe, der under Mahamat Mahdi Alis ledelse siden 2016 har bekæmpet centralregeringen fra sin base i det nordlige Tchad. Netop i det nordlige Tchad ligger en af regionens traditionelle og stadigvæk vigtigste handelsruter, hvor der ikke kun transporteres glasperler, men en bred vifte af handelsvarer herunder våben, narko og mennesker.
De lokale grupper har gennem årene kæmpet med regeringstropper om kontrollen. Konflikten er de seneste år blevet intensiveret, og regeringshæren har iværksat flere og større angreb i regionen, primært på baggrund af internationalt pres for at kontrollere handelsruterne til Libyen. En anden grund er kontrollen med udvindingen af nyligt opdagede guldforekomster.
Udpegelsen af den nye ledelse er ikke i overensstemmelse med landets forfatning, men overholdelse af forfatningen har ikke traditionelt bekymret landets ledelse
Regeringens aktiviteter opfattes lokalt som indblanding i regionens traditionelle og udbredte autonomi. Dette kan være en af forklaringerne på såvel etableringen af FACT, som at der er blevet knyttet stærkere bånd til oprørsbevægelser i Libyen. Rygterne går på, at FACT har et formaliseret samarbejde med Khalifa Belqasim Haftar.
Han er en af Libyens stærkeste krigsherrer og the grand old man inden for den libyske militærelite. Helt tilbage i 1969 var han med i militærkuppet, der bragte Gadaffi til magten. Khalifa Belqasim Haftar levede en årrække i USA og vendte i 2011 tilbage til Libyen i forbindelse med, at Gadaffis styre blev væltet. Khalifa Belqasim Haftar i alliance med andre krigsherrer kontrollerer størstedelen af Libyen og kæmper mod den internationalt anerkendte regering om magten i Libyen.
Mine kilder meddeler, at FACT og flere af de etnisk baserede grupper i det nordlige Tchad i lighed med Haftar er anti-islamister. Oplysninger fra det nordlige Tchad er sparsomme, da sikkerhedssituationen i årevis har været ustabil.
Søn og militærledelse tager magten
Drabet på Déby og udsigten til endnu et destabiliseret land i en af verdens mest politisk ustabile regioner bekymrer Vesten. Derfor bifalder Vesten utvivlsomt, at Mahamat Déby Itno, søn af den afdøde præsident, står i spidsen for den nye militærledelse af landet.
Vestens forhåbninger er, at den militære ledelse vil fortsætte præsident Idriss Déby kurs. Den har proklameret, at den vil lede landet i de næste 18 måneder, og har sendt parlamentet hjem. Derefter lover militærledelsen udskrivelse af valg efter transitionsperioden. Udpegelsen af den nye ledelse er ikke i overensstemmelse med landets forfatning, men overholdelse af forfatningen har ikke traditionelt bekymret landets ledelse.
Økonomisk ligger landet i ruiner, og tidligere på året bad Tchad det internationale samfund om hjælp til gældssanering. Klimakrisen rammer store dele af landet, hvor tørke med mangel på land, vand og mad presser store dele af landets rurale samfund med heraf følgende konflikter
Eksempelvis blev den besværlige bestemmelse om, at præsidenter kun kan sidde i to perioder, afviklet i 2005. I sammenhæng med den seneste udvikling i Tchad er det bemærkelsesværdigt, at AU (den afrikanske union) ikke har interveneret. AU’s praksis er, at lande, hvor der sker regimeskift, der ikke er i overensstemmelse med landets forfatning, automatisk suspenderes fra organisationen. Reaktionen fra AU har indtil videre været kondolence til præsident Idriss Déby familie og landets befolkning.
Fremtiden – mange sideløbende kriser udfordrer
Mahamat Déby Itno er med sine 37 år en af kontinentets yngste ledere. Han står over for massive udfordringer. På den korte bane har bekæmpelse af FACT absolut førsteprioritet. Opgaven ligger inden for Déby junior spidskompetencer, han har omfattende militæruddannelse og erfaringer fra internationale militærindsatser i bagagen.
Konflikten med oprørerne i Nord er langt fra den eneste konflikt eller det eneste problem, som landet står overfor. Økonomisk ligger landet i ruiner, og tidligere på året bad Tchad det internationale samfund om hjælp til gældssanering. Klimakrisen rammer store dele af landet, hvor tørke med mangel på land, vand og mad presser store dele af landets rurale samfund med heraf følgende konflikter.
En række nøgletal for Tchad er særdeles bekymrende, for landet ligger nummer sidst i verden på Verdensbankens Human Capital Index. En ung befolkning med 47 procent under 15 år. 80 procent af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen ifølge UNDP’s Human Development Index. Samtidigt modtager landet mange flygtninge fra nabolandene.
På den anden side er Tchad rig på værdifulde naturressourcer, såsom olie, guld og uran. I flere tilfælde har udvindinger af værdifulde naturressourcer fået negative konsekvenser, der er opstået ressourceforbandelsessituationer. Det betyder, at den brede befolkning oftest rammes af forurening i forbindelse med udvindingen og sjældent får økonomisk forbedrede levevilkår.
LÆS ALLE STIG JENSENS ARTIKLER HER
Topbillede: De væbnede styrker holder landet i et jerngreb, hvilket gennem årene har været med til at bevare stabiliteten i Tchad. Foto: André Kodmadjingar (VOA) via Wikimedia Commons.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
