Den stille uge: Er vi klar til at høre beretningerne fra mennesker i fattigdom i Danmark

af i Liv & Mennesker/Politik & Samfund

DAGENS POV – Den stille uge. Det er den, der ifølge kristen tradition begynder med Palmesøndag i dag. Den stille uge er sidste uge i fastetiden, og dagene er koncentreret om Jesu sidste dage frem til hans død på korset langfredag. Næste søndag begynder en ny uge, påskeugen, med påskedags opstandelsesjubel som fortegn.

De to uger fortæller hver sin historie, men i sammenhæng. Det er historien om, at livet i dybeste forstand er stærkere end døden. Men hver del af historien skal have sin plads, sin karakter. Den stille uge ærer og anerkender afmagten, smerten og døden som et livsvilkår.

Påskeugen springer ud i beruselse af livskraft.

Fattigdom er først og fremmest et strukturelt problem, der skal findes løsninger på, også i Danmark. Derfor skal sandheden frem

Kristen påske vender om på rækkefølgen. Først kommer død, så liv. Modsætninger mødes, død og liv, og der opstår ikke sød musik, og de opløses ikke i konturløs mellemvare og udjævnende samdrægtighed.

Død og liv bliver ved med at være den store modsætning. Men stilheden er brudt af ord om liv.

Bryd stilheden

Når stilheden brydes, opstår nye livsmuligheder. Det er vigtigt at bryde stilheden, der omgiver fattige mennesker. I Skotland har kirken derfor taget initiativ til at etablere en Poverty Truth Commission

Jeg mødte dem for nylig i Glasgow.

Sandhedskommissionen om fattigdom består af mennesker med forskellige erfaringer med fattigdom: fattige mennesker, indflydelsesrige politikere og samfundsforskere. Kommissionens opgave er at identificere og fremlægge viden om fattigdom i det skotske samfund, en viden, der kvalificeres ved kommissionens sammensætning og erfaringstyngde.

Her kommer fattige mennesker til orde med deres fortællinger og erfaring. Sandhed fra levet fattigdom kommer frem. De bryder stilheden, som omgiver fattigdom.

Kommissionen fremlægger sine resultater ved høringer, blogs og medieindlæg, så dens viden kommer ud for at påvirke beslutningstagere. Kommissionens medlemmer udskiftes regelmæssigt, så mange erfaringer og stemmer kan få plads og ørenlyd.

Deling af viden og erfaring, også på det personlige plan, skaber uafrystelige indtryk hos alle af både genkendelighed af menneskelige vilkår på tværs og håb om forandring

Poverty Truth Commission er en del af Faith in Community, en antipoverty organisation, som tager afsæt i de fattigste områder i Skotland. Formålet er at styrke mennesker i et lokalområde, som kæmper med fattigdom, så de sammen kan opnå ændringer.

De, som har erfaringerne, er de de bedste til at vide, hvad der skal ændres og hvordan.

En meget konkret og stærk virkning i kommissionen er de stærke bånd, som opstår mellem dens vidt forskellige medlemmer. Deling af viden og erfaring, også på det personlige plan, skaber uafrystelige indtryk hos alle af både genkendelighed af menneskelige vilkår på tværs og håb om forandring.

Ord mod skam

Fattigdommen i UK er voksende på grund af nedsatte ydelser til fattige mennesker. Mad fra fødevarebanker holder mange mennesker i live. Det samme billede af voksende fattigdom ser vi desværre i Danmark.

Men der er meget stille omkring fattigdom. Mange andre dagsordener tager overskrifter og tiltrækker politisk opmærksomhed. Der er noget stillestående og kedeligt omkring fattigdom. Og meget skam.

For den, der dagligt kæmper med en umulig økonomisk situation, opleves det som et isoleret, personligt nederlag, og som én udtrykte det i et interview til Rådet for Socialt Udsatte: ”Man får bare lyst til at lukke ned for alt og isolere sig, fordi man ikke har råd til at leve.”

Er vi klar til at høre beretningerne fra mennesker i fattigdom i Danmark? Kan de få taletid og blive mødt med lydhørhed?

Fattige forældre frygter for deres børns og families fremtid. Forleden hørte jeg f.eks. at en mor vasker tømt emballage fra madvarer af og sætter de tomme tilbage i køleskabet. Hvis der nu skulle komme en myndighed forbi, ser det ud, som om køleskabet er fyldt!

Fattigdom er skamfuld, når det gøres til et individuelt og moralsk problem hos den enkelte at være fattig, som når fattigdom forklares med henvisning til dovenskab og uansvarlighed. Men fattigdom er først og fremmest et strukturelt problem, der skal findes løsninger på, også i Danmark. Derfor skal sandheden frem.

Den skotske sandhedskommission om fattigdom løfter skammens kvælende dyne af, og fattige mennesker kan værdigt stå frem med deres i bogstavelig forstand dyrekøbte erfaringer af, hvad fattigdom gør ved deres og familiens liv.

Er vi klar til at høre beretningerne fra mennesker i fattigdom i Danmark? Kan de få taletid og blive mødt med lydhørhed?

For det er ikke fortællinger om kæmpestore forandringsmuligheder. Det er måske små, men betydningsfulde tiltag, der kan gøre en kæmpeforskel. Og frem for alt at kunne åbne munden og blive anerkendt som vigtigt vidne, der ved noget om, hvad der skal til og bliver lyttet til.

Bladet fra munden

Har jeg nu taget lyden og fryden af nogle dejlige forårsfridage i vente hos læseren? I hvert fald måske kantet dem lidt.

Dagene fører frem til påskemorgen. Enkelte påskeliljer er stadig blomstrende, og som Grundtvig skrev i digtet om påskeblomsten: der er berusende livskraft at hente:

”Påskeblomst, en dråbe stærk/drak jeg af dit gule bæger/og som ved et underværk/den mig hæver, vederkvæger./Hanegal og morgensang/synes mig af den udsprang./Vågnende jeg ser de døde/i en påskemorgenrøde.”


Foto: Pixabay.

Helle Christiansen er født i 1957 og uddannet cand.theol. Opvokset på Sydsjælland og i Vendsyssel, har boet og arbejdet i mange egne af Danmark og hentet inspiration fra de forskellige måder at udfolde sig på i Danmark.

Præsteembeder i folkekirken 1985 – 2001; lektor på Præsteuddannelserne 2001-2006 Udgivet teologiske fagbøger om liturgik og embedsteologi i den periode.

Siden 2016 udviklingschef Kirkens Korshær og fra 2011 chef for Kirkens Korshær. Chef er den lederbetegnelse, Kirkens Korshær har brug siden begyndelsen i 1912, hvor Kirkens Korshær blev stiftet. Det svarer til, hvad andre foreninger kalder generalsekretær. Kirkens Korshærs varmestuer, hjemløseherberger, familiestøttende og rådgivende arbejde er tilbud til mennesker med behov for basal hjælp. Mad, bad, tøj, menneskeligt fællesskab er kerneydelser, og nærvær, omsorg, respekt er kerneord for det sociale arbejde, som Kirkens Korshær står for på basis af det kristne menneskesyn.

Gennem mange år aktiv i foreninger og bestyrelser, primært inden for kirke og socialt arbejde, bla. tidligere formand for præsternes faglige organisation, Præsteforeningen. Aktuelt formand for bestyrelsen for Sankt Lukas Stiftelsen, hvor børne- og voksenhospices, krisecenter og børne- og plejeinstitutioner drives med høj faglighed og stærk menneskekærlighed.

Udpeget fra 2018 som medlem af Rådet for Socialt Udsatte.

Diverse artikler, bogredaktion, kronikker mv. gennem årene i relation til Kirkens Korshærs arbejde.

Foto: Iben Kauffmann

Seneste artikler om Liv & Mennesker