Op til weekenden faldt der endelig dom i sagen over de tiltalte Uber-chauffører. Byrettens dom var klart: Uber er ikke samkørsel, og det er ulovligt at køre for Uber efter de nuværende regler.
At Uber ikke er samkørsel i gængs forstand og imod den gældende lovgivning kommer nok ikke bag på de fleste. Heller ikke mig, selvom det for dem, der kender mig, ikke er nogen hemmelighed, at jeg er storforbruger af tjenesten og kun har gode erfaringer med Uber, hvad jeg mildest talt ikke kan sige om den almindelige taxaservice – eller manglen på samme.
Men ligesom Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance (som jeg i de fleste andre sammenhænge absolut ikke deler politiske holdninger med), så vælger jeg at fortsætte med at benytte Uber. Simpelthen fordi jeg nægter at være underlagt en taxabranche, der har sovet i timen og ikke af egendrift har formået at forbedre pris-/kvalitetsforholdet; og som i øvrigt har været beskyttet af en lovgivning, der har gjort det vanskeligt for nye aktører at udfordre den eksisterende model.
Hvem er det egentlig, der har forvredet konkurrencen til at begynde med?
Når en branche og dens aktører gennem regulering regner med at være pakket ind i vat mod konkurrence udefra og dermed også kan tillade sig at tilbyde sit produkt til en højere pris end ellers, så er det på tide at kigge med kritiske øjne på lovgivningen. Og mon ikke også, det kommer til at ske i den kommende tid.
Jeg nægter at være underlagt en taxabranche, der har sovet i timen og slet ikke formået af egen drift at forbedre pris-/kvalitetsforholdet
Enhver branche bør i forbrugernes interesse være så tilpas konkurrenceudsat, at udbyderne er nødt til at konkurrere benhårdt på basale parametre som pris, tilgængelighed, produkt og service. Det har desværre ikke været tilfældet i Danmark i mange år, hvad angår taxakørsel. Derfor er det komisk, når branchen klager over, at Uber og andre lignende aktører forvrider konkurrencen ved ikke at være underlagt det samme regelsæt som de autoriserede vognmænd og taxaselskaber – for det er det samme regelsæt, der har været med at beskytte de selvsamme selskaber mod en hårdere konkurrence udefra.
Uber er heller ikke fejlfri
Betyder det, at jeg er blind overfor de udfordringer, som Uber-modellen også medfører i forhold til kontrol af beskatning, forsikringer, erhvervskørekort og Uber-chaufførernes arbejds- og indtjeningsvilkår?
Overhovedet ikke. Der er så absolut plads til forbedringer. Men var det ikke en bedre idé om kritikerne, især fagbevægelsen, så i stedet kom med nogle mere konstruktive forslag i stedet for at kræve nye forretninger lukket?
Mange af de nye digitale tjenester, vi ser fremkomsten af i disse år, vil uafvendeligt komme til at tegne en stor del af fremtidens økonomi. I disse år handler de fleste nye startup virksomheder som bekendt om, hvordan man ”disrupter” etablerede brancher og markeder, dvs. ved at skabe store forandringer i konkurrencevilkårene bl.a. ved at gøre tingene hurtigere, billigere, nemmere og bedre gennem brugen af digitale platforme og ny teknologi.
Derfor kan det heller ikke undgås, at “normbrydere” vil udfordre og teste både vaner, fordomme – og i nogle tilfælde lovgivningen. Men det kan være nødvendigt at agere rebelsk for at ændre på tingenes tilstand; og mon ikke den gamle taxalov snart vil blive lavet om. Blandt andet så man ikke fortsat blot skal affinde sig med at få tildelt en chauffør og en vogn, der står i en kø og ikke nødvendigvis en, der yder den bedste service efter kundernes mening. Så selvom Uber muligvis lader chaufførerne køre ulovligt efter den nuværende lov, så tjener oprøret et større formål – nemlig at få lovgivningen gjort mere tidssvarende og konkurrencevenlig.
Det kan være nødvendigt at agere rebelsk for at ændre på tingenes tilstand; og mon ikke også, at den gamle taxalov snart vil blive lavet om
Fremtiden er ikke flere men færre jobs
Danmark bør med en ambition om at være et digitalt foregangsland gøre det muligt forsat at få flere i beskæftigelse og tillade flere at have nye indkomstkilder, samtidig med at de nye tjenester kan være med til at gøre det både billigere og bedre at være forbruger. Det gør vi ikke ved at stille os på bagbenene. Naturligvis skal visse tjenester være regulerede i et eller andet omfang, og der skal være et minimum af forbrugerbeskyttelse og sikkerhed ligesom ansatte og freelanceres arbejdsvilkår skal være anstændige.
Det må vi så arbejde på, hvordan vi kan sikre, men i mellemtiden nytter det ikke noget at lukke ned for hverken udviklingen eller virkeligheden. Og virkeligheden er, at vi har brug for, at de nye tjenester også genererer jobs, efterhånden som det arbejdsmarked, vi kender det, bliver delvist automatiseret. Bare frem mod 2020 vil der if. World Economic Forum gå over 5 millioner jobs tabt for evigt i 15 af de største økonomier i verden – det er kun omkring 0,3 procent af den samlede arbejdsstyrke, men herfra kommer det til at gå hurtigt – så hurtigt, at vi henover de næste 25-30 år kan se helt op til 50 procent af alle jobs blive automatiseret ifølge forskellige forskere og undersøgelser.
Vi må se i øjnene, at vi er på vej ind i en nyt tid, hvor mange vil skulle finde anden beskæftigelse, og der vil opstå et prekariat, hvor en betydelig andel af dem, der er lønmodtagere i dag i det næste årti, vil opleve, hvordan rettighederne til forudbestemte lønniveauer, pension, betalt ferie og hæve-sænke skriveborde vil blive udhulet. Automatiseringen og digitaliseringen er nådesløs og skelner ikke til, om folk kan opnå en fair levestandard eller ej.
Der vil opstå et prekariat, hvor en betydelig andel af dem, der er lønmodtagere i dag over det næste årti, vil opleve, hvordan rettighederne til forudbestemte lønniveauer, pension, betalt ferie og hæve-sænke skriveborde vil blive udhulet
Det kan kun politikerne sikre, men så længe vi ønsker et samfund, der fremmer markedsøkonomiske vilkår, så er det begrænset, hvor meget politikerne kan stille sig i vejen for udviklingen. Det er heller ikke så slemt endda. Som professor Hans Rosling har påvist, så er verden trods alt blevet et bedre sted at være for langt de fleste uanset, at kapitalismen bestemt har sine skyggesider.
Der er en vej frem – også efter en dansk model
Hvis vi insisterer på at fastholde et højt niveau for lønninger, skatter, velfærd og vilkår på samme niveau for de fleste arbejdstagere som i dag, så ender vi blot med sydeuropæiske tilstande – og det er der vel ingen, der ønsker sig. Men der er også noget at tage af, for den danske middelklasse er stadig en fuldfed størrelse, der godt kan spænde bæltet mere ind. Den er bare ikke særlig solidarisk, som stemmefordelingen viser med al tydelighed i de politiske meningsmålinger. Og det er en skam, for det gør det endnu vanskeligere for vores mest udsatte grupper – især de nye medborgere, der flygter fra verdens brændpunkter.
De nye medborgere vil nemlig kunne have stor gavn af de nye jobs, der kan opstå i kølvandet af nye digitale forretningsmodeller og dermed udgøre et vægtigt bidrag til at holde fast i finansieringen af velfærdssamfundet, hvis skatterne i stedet flyttes over på den værdiskabelse, som den nye teknologi medfører i stedet for på gammeldags arbejde.
De nye medborgere vil kunne have stor gavn af de nye jobs, der kan opstå i kølvandet af nye digitale forretningsmodelle og dermed udgøre et vægtigt bidrag til at holde fast i finansieringen af velfærdssamfundet.
Og skulle vi alligevel insistere på at fastholde vores høje standarder i Danmark, så burde vi måske i stedet for at bare at protestere, spænde ben og til slut blive tromlet ned af globale koncepter båret af de digitale platforme, opfordre og støtte vores egne iværksættere og virksomheder til at gå mere aktivt ind i at opfinde og tilbyde den samme type koncepter efter en mere dansk model. Det var trods alt os, der i nødens stund opfandt andelsbevægelsen, så vi har gjort det før, da nationen var kriseramt.
Men den nye vej kræver nytænkning
Det forudsætter bare, at vi handler hurtigt, beslutsomt og finder viljen og finansieringen til det. Tiden er knap, før den store arbejdsløshedsbølge skyller ind over os. En udvikling, der har været i gang i et stykke tid, da det totale, globale produktionsoutput i det nye århundrede konsekvent har krævet en mindre arbejdsstyrke at fremstille år for år.
I modsætning til den store migrering fra landbrugs- til industrisamfund, hvor de gamle landbrugsjobs blev konverteret til nye jobs på fabrikkerne, så står vi i en helt anden situation i dag. Den digitale teknologi og infrastruktur skalerer på en helt anden måde, hvor data og ikke begrænsede råstoffer er brændstoffet og algoritmerne kan fungere på tværs af mange forskellige formål, hvilket vil sige, at automatiseringen vil eliminere flere jobs, hurtigere på tværs af alle brancher og på alle niveauer.
I modsætning til den store migration fra landbrugs- til industrisamfund, hvor de gamle landbrugsjobs blev konverteret til nye jobs på fabrikkerne, så står vi i en helt anden situation i dag
IBMs Watson (supercomputer) kan allerede i dag give juridisk rådgivning og diagnosticere kræft med større præcision end henholdsvis advokater og læger. Google, Tesla og også de traditionelle bilproducenter som BMW har for længst sat massive investeringer ind i at skabe først delvist selvkørende siden førerløse biler. Denne kurve viser, at den nye vognpark for alvor vil begynde at vise sig om en 4-5 år i gadebilledet. I 2020 har vi ikke voldsomt mange selvkørende biler i forhold til den totale bestand, men det er kurvens hældning, der er interessant – og den er eksponentielt stigende, hvorfor det næppe vil vare et halvt århundrede, før de selvkørende biler er den nye standard.
Taxabranchen og fagbevægelsen har dermed muligvis vundet første halvleg med Byrettens dom i fredags. Men anden halvleg har branchen tabt allerede, hvis man ikke forbereder sig på den fremtid, der venter. Forbliver vi i fortiden, er der ingen udsigt til fremgang – for nogen. Den synd må vi ikke begå i vores iver efter at klamre os til gamle, velerhvervede rettigheder.
Topfoto: Uber
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
