
POV BUSINESS // PODCAST – En hård barndom og ungdom med en kræftsyg mor og stoffer er ingen hindring for at få succes som iværksætter. Pernille Lotus er partner i Skandinaviens største bureau for influencere, WeAreCube, og er nået helt til tops i en branche med eksplosiv vækst. I denne episode af KvindeKompagniets podcast fortæller Pernille, at hendes baggrund er årsagen til, at hun blev iværksætter, men der er også et stærkt iværksættergen og bag hende ligger 13 CVR-numre og en enkelt lærerig konkurs.
Pernille Lotus vil gerne præge verden gennem den historie, hun selv bærer med sig. En historie om en mor med kræft, som var indlagt i otte måneder, og en far, som hun ikke så, fra hun var 3, til hun var 15 år. En historie om en enlig mor på en lille løn, hårde tider, stoffer og venner i de forkerte kredse, men også en historie om at være mønsterbryder og indeholde det råstof, der er forudsætningen for at være iværksætter.
38-årige Pernille er partner i nordens største influencer agency – ene kvinde med tre mandlige partnere og en bestyrelse og investorer udelukkende bestående af mænd, men for hende handler det om, hvem du er som menneske. Hun har et stort drive og en skabertrang, der gennem årene har udmøntet sig i 13 CVR-numre, en enkelt konkurs og en del mistede penge.
At være iværksætter er ikke det nemmeste. Jeg tror, jeg har en fuldstændig fast tro på, at jeg nok skal rejse mig op igen, efter jeg falder. For er jeg faldet? Det er jeg i hvert fald i mit liv”
Nu tjener hun godt på en eksplosiv branche, som på blot få år er blevet anerkendt og professionaliseret, og nogle af pengene bruger hun til selv at investere i digitale virksomheder gerne med en bæredygtig agenda.
Lyt med her:
LÆS MERE OM KVINDEKOMPAGNIETS PODCAST HER
Trailer af Inspire Video
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.