VÆRINGS MUSIKLYTTERI // NY MUSIK – Lyt med til Tanya Tucker, Caitlin Canty og Wye Oaks nye anbefalelsesværdige plader, når Trinelise Væring introducerer amerikanske kunstnerne i denne måneds musiklytteri. Få desuden også Værings anbefalinger af bemærkelsesværdige udgivelser, der er på trapperne, og kunstneren, man ikke må misse på årets Roskilde Festival.
Sommeren er ved at være over os. Jeg kan heldigvis lige nå at få sendt mine anbefalinger vedr. album, der udkommer i juni, afsted.
Jeg må også indrømme, at jeg har været lidt i tvivl om, hvad jeg skulle anbefale. Ikke fordi der ikke kommer noget godt, men fordi jeg næsten kun har amerikanske kunstnere på min liste i denne måned. Det bliver måske lidt ensidigt, men jeg trøster mig med, at det til gengæld er ret forskellige kunstnere.
Delikat sanger og fin sangskriver
Jeg hørte Canty for første gang på Tønder Festival for et par år siden. Jeg havde hørt hele årets Tønder-playliste igennem uden at bide mærke i Canty, men der må have stået noget pænt om hende i programmet, for jeg gik i hvert fald ned og så hende i duosamarbejde med sin mand, den vildt virtuose banjo m.m. spiller Noam Pilkelny , der også er kendt fra bandet Punch Brothers.
Det var en virkelig god live oplevelse. Canty viste sig at være en super delikat sanger og fin sangskriver. Stilfærdig og beskeden – ja, men også virkelig dejlig.
Efter jeg kom hjem, voksede hendes album i den grad på mig. Hendes bløde og lidt ”dovne” stemme og de gode melodier sneg sig ind under huden på mig. Det er mere ”folk” end ”country,” men det har stadig den der tydelige amerikanske tone, som jeg holder så meget af. Den video, jeg deler, er netop en live video, hvor jeg er sikker på, I kan fornemme den udemonstrative musiceren, der er så karakteristisk for Canty og de musikere, hun spiller med.
Det er selvfølgelig en lille smule mere produceret, når det havner på et album, men det er stadig den samme fine essens, og det giver rigtig god mening, at hun netop kalder sit album Quiet Flame.
Lyt her til “Wild Heart” live:
Elegant og drømmende indierock
Wye Oak dækker over en amerikansk duo, Andy Stark og Jenn Wasner. Wasner er måske kendt fra hendes soloprojekt Flock of Dimes, som jeg har anbefalet varmt på bloggen tilbage i 2021. Dengang skrev jeg om hende, at der var noget Sharon Van Etten’sk i Wasners musik – både i måden, hun skriver melodier på, og i måden, hun synger i sit solo projekt. Det gælder også for hendes måde at synge (og spille guitar) på i Wye Oak-samarbejdet.
Musikken er elegant og en smule drømmende med masser af guitarer, ikke de støjende og forvrængede af slagsen, men sådan de mere føjelige afrundede, der gerne optræder svøbt i keyboards og Wassners stemme, der væver melodispind ud over det hele.
Jeg kan forstå på det, jeg læser rundt omkring, at Everyday Like the Last ikke er et egentligt album, men deres samlede singler udgivet mellem 2019 og 23. Det er måske lidt snyd, men hvis man nu ikke har fulgt dem, så er det jo ligegyldigt, om sangene har været ude en ad gangen – det er stadig en god anledning til at lære Wye Oaks attraktive blanding af folk-inspireret indierock at kende.
Lyt med til “Wye Oak – “Every Day Like The Last” (Official Lyric Video) her:
Den søde western-lyd
Hvis man ikke kan lide country, skal man springe over her, for Tanya Tucker er rendyrket country.
Tanya Tucker har haft en lang lang karriere. Sweet Western Sound bliver hendes 26’ende album. Hun havde sit første hit som 13-årig, og her taler vi tilbage i de tidlige 70’ere. Det stilnede lidt af i 80’erne og 90’erne – og i 00’erne udgav hun ikke rigtig noget nyt materiale, men det går jo op og ned i showbiz, og det har det gjort mange gange i Tanya Tuckers karriere.
I 2017 tikkede hun ind på min lystavle med While I’m Living, som var produceret af Shooter Jennings og hendes country superstjerne-kollega Brandi Carlile.
Det album blev kaldt et comeback-album, men det er ikke, fordi Tanya Tucker har aldrig været væk, men man skulle en del år tilbage for at finde et album med originalmateriale fra hende. Det skulle der en Brandy Carlile til for at lokke frem.
Der kom Grammys på bordet efter det album, både for årets country-album 2020 og for årets country-sang, denne skønne sang (hvis tekst siger noget i retning af: ”hit med blomsterne, jeg vil ha’ dem nu, mens jeg stadig er her, der er ingen grund til at vente til, jeg ligger på kirkegården”. Den fulgtes af en skøn video med hele westernudtrækket og Tanya Tucker til hest, mens hun synger med en rå slidt stemme, der lyder af ældre dame på den helt rigtige måde.
Lyt med til “Bring My Flowers Now” her:
En af de singler, der er kommet det nye album i forkøbet, stiller i titlen spørgsmålet ”When The Rodeo is Over (Where Does The Cowboy Go?)”, så ved man jo godt, hvor vi skal hen rent musikalsk.
Teksten lyder bl.a:
“When your heart can’t take the losing
And your knees can’t take the blows
When the rodeo is over, where does the cowboy go?”
Der er ikke nogen video med netop den sang, så I må nøjes med denne audio – med endnu et billede af Tucker med hest og cowboyhat. Lyt med her:
I skal da ikke snydes for…
Da der ikke blev sendt singler ud i forvejen, var det ikke til at vide sig sikker på, om jeg kunne anbefale dette album. Men det ved jeg nu, at jeg kan.
Hvis jeg skulle lave en liste over de 10 album, der har betydet mest for mig, ville jeg sandsynligvis blive nødt til at have både One Trick Pony og Still Crazy After All These Years med på listen. Begge er Paul Simon album fra 70’erne, pakket med fantastiske sange og spillet af det bedste hold musikere i verden til netop den genre.
De to album burde alle sangskriver efter min mening kunne udenad. Simon er blevet 81, og jeg må indrømme, at jeg ikke rigtig har ladet mig fange ind af hans seneste håndfuld albums. Det nye album har imidlertid en helt særlig stemning.
Nu skrev jeg herover, at der ikke er udkommet singler, og det er fordi, albummet udfolder sig som ét langt 33 minutters track, hvor de 7 ”salmer” ligesom løber over i hinanden i en form for suite. Rent praktisk kan man ikke tage et enkelt forløb ud af sammenhængen til en playliste.
Man skal høre alle 33 minutter eller slukke. Det virker faktisk, og selvom Paul Simon synger om muligt endnu mere stilfærdigt, end han gjorde i sin ungdom, så synger han nok til at løfte sine sange, og han spiller desuden helt formidabelt akustisk guitar, som er det bærende instrument igennem hele sangcyklussen. Der er også orkestreret nænsomt omkring Simons stemme og guitar med både kor og strygere m.m.
Teksterne kredser om de store spørgsmål om livet, døden og troen, og jeg sidder tilbage med en følelse af, at det her er Paul Simons måde at takke af på. Meget smukt, meget rørende og rigtig godt.
Lyt med til “Seven Psalms” trailer her:
En Roskilde anbefaling
Indigo De Souza
Mens vi er ved hymnerne, vil jeg lige anbefale endnu en kunstner, fordi hun kommer til Roskilde Festival. En ung kunstner som jeg tænker, ikke så mange i mit læsersegment måske kender. Jeg skal desværre ikke selv på Roskilde i år, men skulle jeg, ville jeg gå ned og se brasiliansk-amerikanske Indigo De Souza. Hendes seneste album All of This Will End kom ud d. 28. april, og det kan jeg bestemt også godt anbefale.
Lyt med til “Younger & Dummer” her:
Andre kunstnere med nye album på vej
Harvey hører til blandt dem, jeg vil kalde indie royalty. En ret flot single er denne dyster-skønne ”A Child’s Question”.
Queens of the Stone var jo rigtig store i især 00’erne. Nu kommer de på Roskilde, og jeg synes egentlig deres single “Emotion Sickness” tegner ret godt.
Appetit på mere musik fra denne signatur?
Hvis man har mere appetit på musik, kurateret af denne skribent: Følg min Spotify playliste “Trinelise Vaering: What I Listen to”. Den indeholder til en hver tid 500 sange fra det seneste års tid – sange, jeg stadig er optaget af at lytte til. Ca. hver mandag lægger jeg mit bud på ugens bedste udgivelser i toppen af listen.
Efter nogle uger glider sangene lidt ned i listen og ender, hvis de er rigtig gode, nede i den alfabetiske del af listen (alfabetisk efter kunstner), således fungerer min liste også perfekt på shuffle.
Læs også Hennings Høegs anmeldelse, “Paul Simons syv salmer er ren balsam for sjælen“, af Simons nye album, Seven Psalms.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
