Sweeney Todd – cross-over musical i Operaen

af i Kultur/Scenekunst

TEATER // ANMELDELSE – Der er nok længere mellem de populære Disney-musicals og Sweeney Todd, end der er mellem Sweeney Todd og operaen som genre. Slægtskabet bliver ikke mindre tydeligt, når historien om den dæmoniske barber fra Fleet Street fremføres af Operaens stjerner og ensemble. Men måske kan Sweeney Todd rykke publikum i begge retninger som cross-over musical.

Musical er ikke nødvendigvis letbenet underholdning. Måske på grund af manglende forventningsafstemning fortæller en ven mig, at halvdelen af publikum udvandrede i pausen, da Sweeney Todd blev opført på Østre Gasværk (og selv blev han kun af høflighed).

Hitmelodier med ekstra kød på

At opføre Stephen Sondheims musical i Operaen giver derfor perfekt mening. Her forventer vi større udfordringer og får med et cast af operasangere en perfekt vokal fremførelse af sangene. Til gengæld er forventningen til hitmelodier og dansenumre mindre.

Ikke at der mangler hits i Sweeney Todd. Mrs. Lovett’s Meatpies er en vidunderligt munter sang, og hymnen til Johanna er så smuk en kærlighedssang, som man kan ønske sig (især hvis man holder af Maria).

Sømanden Anthony, der har reddet Sweeney Todds liv, forelsker sig i Johanna uden, at nogen af dem aner, at hun er datter af Sweeney. Men der kommer en smuk kærlighedssang ud af det.

På den anden side har operaen også kastet utallige hits af sig. Sweeney Todd trækker bare på en anden og mere moderne musiktradition. Bare ikke efter formlen med lidt romantisk/komisk handling afbrudt af popmelodier af Elton John, Phil Collins eller ABBA.

Lykkeligt cross-over

Er vi med på den præmis, kan Sweeney Todd nydes både af operapublikummet og af musicalpublikummet. Førstnævnte kan glæde sig over en mindre højtidelig historie, ligefrem sort humoristisk, og over en lidt anderledes musik og klang.

For når alt dette er sagt, så er Det kongelige Teaters opførelse af Sweeney Todd en gennemført fornøjelse i al sin makabre munterhed

Sidstnævnte kan få hele den store produktion præsenteret med alt det, Operaen formår. På den anden side må de leve med, at skærmoversættelsen over scenen er et nødvendigt onde – det er ofte ikke til at følge med i librettoen, og det er faktisk nødvendigt for helt at følge handlingen.

I parentes bemærket er lystavlen lidt af ”a pain in the neck” for publikum på gulvet. Den sidder rigeligt højt oppe.

Moderniseret skillingsvise

Hvad denne produktion af Sweeney Todd angår, kan man godt under sig over, hvorfor den er fremskrevet godt 100 år til 1980’erne. En rå scenografi med containere og plastik-cafeteriastole er opfindsom nok og fungerer ved at åbne og lukke til forskellige locations; fra barbersalonen til Johannas værelse til dommer Turpins kælder.

Det er muntert og makabert, når kunderne besynger Mrs. Lovetts Meatpies med fyld leveret af den morderiske Sweeney Todd.

Og nej, vi bliver ikke snydt for barberstolen med slisken ned til Mrs. Lovett’s køkken, hvor Sweeneys ofre ender i de kødpier, der synges om.

Deportation af straffefanger til Australien – straffen, der forvandler Benjamin Barker til historiens hævner, Sweeney Todd – sluttede ganske vist i 1868. Hele handlingens karakter af slet underbygget skillingsvise og genfortælling af rygter berettiger dog den frie fortolkning og modernisering. Lad bare hovederne rulle.

Makaber munterhed

For når alt dette er sagt, så er Det Kongelige Teaters opførelse af Sweeney Todd en gennemført fornøjelse i al sin makabre munterhed. Et værk. Der er stor scenografi, stort orkester, stort kor og fine stemmer i hovedrollerne, så alt i alt kan jeg kun anbefale at brede enten musical-oplevelsen eller opera-oplevelsen ud med denne blodige skillingsvise til fem stjerner.


Sweeney Todd spiller på Operaen til 22. februar

Med: Palle Knudsen/David Kempster, Susanne Resmark/Alissa Anderson, Nicholas Morton/Simon Duus, Cassandra Lemoine/Renate Ekerhovd, Frederik Rolin, Johannes Mannov/Morten Staugaard, Jens Kristian Tvilum/Michael Kristensen, Aileen Itani/Helle Fabricius Grarup, Gert Henning Jensen/Paul Curievici.

Instruktion: James Brining

Musik og Tekst: Stephen Sondheim


Fotos: Miklos Szabo

Steen Blendstrup er freelancejournalist og sexolog. Inden for journalistikken fylder kulturen meget – også i specielle tekstopgaver som manuskript til en reklamefilm for Skønheden og Udyret på Det Ny Teater. Det med sexologien kan du læse mere om på www.flirtmedlivet.dk.

Seneste artikler om Kultur