Når ord svigter: Lasse Raagaards debutdigtsamling

Carina Wøhlk 19.03.2021

BØGER // ANMELDELSE – Meget begynder med ord. Bogen. Anmeldelsen. For ikke at tale om forståelsen imellem mennesker. Og hvad sker der så, når ord svigter? Når talesproget slås i stykker? Når det, der skal ud af munden, ikke får fremdrift – eller vælter ud hulter til bulter? Carina Wøhlk anmelder.

Med debutdigtsamlingen, der bærer den hakkende titel ssn snnart, kredser purunge Lasse Raagaard Jønsson om sprogets skrøbelighed. Og det gør han så stærkt, at ordet genistreg er lige på anmeldertungen.

Digtsamlingens styrke består i det overraskende møde imellem to former for sprogforstyrrelse. Først er det det stammende digterjeg, der har ordet. Siden hans afasiramte mor Nelie, der kæmper med en tumor i hjernen. Synsvinklen skifter, og det er med til at holde læseren årvågen.

Grebet betoner muligheden for spejling imellem to generationer, der lider af talebesvær. Som Jønsson skriver om moderens vanskeligheder med at gøre sig forståelig i supermarkedet: ”og jeg forestiller mig det føles/ som alle de gange jeg har skullet sige mit navn/ og kun har sagt ”Lalll la”” (se s. 32).

Mor og søn tager livtag med ordene. Men ikke helt på samme måde. Det er, som om der er huller i Nelies sprog, Og ud af disse huller falder meningsbærende ord, som hun cirklende leder efter og ikke altid finder. Udfaldene synliggøres i digtene med ekstra mellemrum, så hullerne springer i øjnene. Det stammende digterjeg derimod sidder fast i ordriller og må indimellem abrupt hoppe videre: ”spinkle grene er ffaf/ smidt af birketræet ude foran opgangen” (se s. 12).

Nøgtern skildring

Digtene skildrer nøgent og nøgternt moderen Nelies fremadskridende sygdom og digterjegets og hans søster Almas omsorg og sorg. Jønsson formår at skabe poesi ud af faldulykker, støtteærmer, udsivning af kropsvæsker og nedslående scanningsvar. Det er en bedrift i sig selv.

Og når det svære for alvor trænger sig på, lyser meningen klart ud af det sproglige kludder: ”i forhånd/ skrev jeg et brev til/ altså før operation/ hvis jeg ikke huskede jer/ fra starten eller/ hvis jeg slet ikke kunne huske/ at jeg elskede jeg eller jer” (se s. 36). Det er hjerteskærende – og det uden at drive af sentimentalitet.

Lysets betydning

Undervejs i formidlingen af hverdagen med en alvorligt syg pårørende sniger naturen sig ind. Den optræder både i familiens sommerhus, hvor digterjeget tager ophold en overgang og i bymiljøet, hvor Nelie og Alma bor. Fugle. Græs. Vandpytter. Træer. Pollen. Og lys. Månelys. Sollys. Frem for alt lys: ”i tagene i vinduerne/ er lyset/ lyset vibrerer” (se s. 26).

Læseren får en fornemmelse af, at noget kan sprede mørket. Lyset skinner igennem – også i den galgenhumor, som Nelie og en medpatient tager en svingom med: ””hvis de synes vi er mærkelige/ kan vi jo bare sige vi er hjerneskadede”/ vi griner har/ hinandens arme opad i” (se s. 74)

Snart hvad?

Når sidste side er læst, presser et spørgsmål sig på: Hvad er det, der sker ssn snnart? Som digterjeget skriver: ”jeg synger snartsnartsnart/og jeg ved ikke ssn snnart hvad” (se s. 48). Måske moderen Nelies død ”om ikke så længe” (se s. 75)? Måske Lasse Raagaard Jønssons gennembrud som digter? Måske noget helt tredje?

Under alle omstændigheder snubler titlen over sit eget ord og kommer til at dirre både længselsfuldt og skæbnesvangert. Den stammende form trækker det ord, der varsler noget snarligt kommende, ud i en dvælen her og nu. Som en udvidelse af tiden inden et skelsættende øjeblik.

Grokraft i digterspiren

Midt i digtsamlingens stødvise stammen og afatiske famlen efter ordene folder livet og sproget sig ud i skrøbelig skønhed. Både kroppe og ord kan svigte. Men noget er uforstyrreligt. Lyset. Kærligheden.

Lasse Raagaard Jønssons debutdigte er noget for sig. Anderledes og inderlige. Læs dem – og læs dem ssn snnart. Der er grokraft i den unge digterspire. Han skal nok vokse sig stor.

ssn snnart
Lasse Raagaard Jønsson
Forlaget Gyldendal 2021

Foto: Sarah Brik/Gyldendal.

Carina Wøhlk

Carina Wøhlk er uddannet som teolog fra Københavns Universitet i januar 1993. I oktober 1997 blev Carina Wøhlk ansat som sognepræst og funktionspræst ved Helligaandskirken i København. Siden september 2015 har hun fungeret som sognepræst i Frederiksværk-Vinderød sogn i Nordsjælland. Carina Wøhlk har medvirket i flere radioprogrammer og et enkelt TV-program. Hun har bidraget til andagtsbogen ”Lad Livet Leve” (Unitas Forlag) og udgivet salmesamlingerne Salmeskat og Salmeskat 2 i samarbejde med komponist Hans Ole Thers. Desuden er hun aktiv foredragsholder og boganmelder.