TEATER // ANMELDELSE – Erik Scavenius, Danmarks udenrigsminister og senere statsminister under besættelsen, er nødvendigvis en kontroversiel skikkelse. Skulle vi have gjort mere modstand? Skulle vi have betalt prisen? Det er kontrafaktisk at diskutere alternativerne. Vi ved kun, hvad der skete.
Hvad der måske er mindre kendt er, at Erik Scavenius, mens han gik på den politiske knivsæg for at bevare både Danmarks officielle neutralitet og tyskernes velvilje, også balancerede mellem et officielt, pænt ægteskab og en affære med en væsentlig yngre kvinde.
Det er en pointe i Birgithe Kosovics to bøger om Scavenius. Det er selvfølgelig dramatisk oplagt at sidestille de to spor. Det er lidt som at iagttage en tryllekunstner. Hold godt øje med objektet. Snart er det her, snart der. Hold godt øje … hvem er skurken?
Skurken Scavenius
Det er som nævnt kontrafaktisk at tale om, hvad Danmark burde have gjort. For det gjorde vi ikke. Hvad vi derimod kan konstatere, er, at Danmark slap overraskende nådigt gennem 2. Verdenskrig.
Scavenius blev i sin tid og senere lagt for had. Forestillingen Scavenius har selvfølgelig den berømte ordveksling med, at Scavenius bliver bebrejdet, at han er tyskvenlig, hvortil Stauning replicerer, at Scavenius overhovedet ikke er venlig.
Det er værd at fremhæve de to kvindeportrætter, Emma og Alice. Som altid står de i skyggen af mændene, der hvor historien med stort H skal skrives
Bådteatrets Scavenius er i hvert fald realpolitiker. For ham er politik det muliges kunst, og han spiller på det politiske spils tangenter som en virtuos. Hans stærkeste kort er altid, at han overhovedet ikke ønsker at være minister. Men både den danske samlingsregering og tyskerne foretrækker Scavenius frem for kaos.
I privatlivet er han nok mindre sikker.
Dukkerfører og Fører
Bådteatret udnytter sit speciale – dukkeføring – til det yderste. Scavenius selv, hans kone Emma og elskerinden Alice samt Hitler fremføres af hhv. Kristian Halken, Pernille Nedergaard Haugesen, Jeanette Lindbæk Birk og Thomas Bang, men samtidig står de tre sidstnævnte som dukkeførere.
Gamle Stauning som en træt terrier, Hitlers håndgangne mænd som æsel (Goebbels), gris (Bohrman) og grib (Ribbentrop). Og naturligvis ulven/schæferen Werner Best. Føringen er mesterlig og morsom. Det er nogle gange så livagtigt, at man helt glemmer, at det vel egentlig er en slags verfremdung.
Vi befinder os på Bådteatret ganske vist nede i lastrummet, men scenen er bygget op som en togkupé. Et dramatisk fif, der understreger Scavenius’ penduldiplomati. Man var ikke lige på Facetime med Der Führer. Der var en dagsrejse til Berlin.
Højt spil
Et dramatisk højdepunkt i forestillingen er netop Scavenius’ udnyttelse af dette faktum. Tyskerne presser ham til en indrømmelse. Han insisterer på, at han ikke kan gå ud over sin bemyndigelse hjemmefra. At rejse hjem efter ny instruks vil forhindre, at han kan medvirke i underskrivelsen af Anti-Komintern Pagten dagen efter. Højt spil med kniven for struben.
Alt i alt er det vittigt. Det er begavet. Det er god dramatik og godt spillet. Kan du din historie, og fanger du alle referencerne – også de ahistoriske – så er det en fest at nyde fortolkningen og humoren
Kristian Halken er egentlig en alt for sympatisk fysiognomi til at spille Scavenius. Han er elskelig på en måde, der får en til at forstå den unge Alices forelskelse i ham. Thomas Bang er en glimrende Hitler – nok modelleret over Bruno Ganz i Der Untergang. Den film citeres også direkte og meget sjovt undervejs.
Der er en pointe i, at det store flertal kender Adolf Hitler bedre gennem utallige fiktive gengivelser end gennem dokumentarisk materiale. Det kan i hvert fald være svært at skelne fiktionen fra virkeligheden – som ret beset også var en iscenesat ”Fører-myte”.
Historiens dom
Min personlige vinkel er, at min far, der var frihedskæmper, bestemt ikke havde sympati for Scavenius. På den anden side havde han i sin omtale af ham, og når vi diskuterede et dokumentarprogram, respekt for hans evner som statsmand. Trods alt.
Det ville være let at gøre Scavenius til syndebuk – en tyskvenlig embedsmand, der gik nazisternes ærinde. Men tyskvenlig (eller bare venlig) eller ej, så handlede han altid med fuld opbakning fra samtlige danske partier. Som det siges i forestillingen: danskerne vil gerne være helte. De vil bare ikke betale prisen.
På den måde er Scavenius heller ikke bare historieundervisning eller et portræt af en sammensat mand. Det er ikke svært at trække tråde op i tiden. Denmark is a little land og alt det der. På den måde er forestillingen stadig relevant. Vi kan ikke ændre historien, men vi kan lære af den.
Bag enhver stor mand …
Det er også værd at fremhæve de to kvindeportrætter, Emma og Alice. Som altid står de i skyggen af mændene, der hvor historien med stort H skal skrives. Men deres personlige drama som henholdsvis den svigtede kvinde og den anden kvinde står skarpt.
Alt i alt er det vittigt. Det er begavet. Det er god dramatik og godt spillet. Kan du din historie, og fanger du alle referencerne – også de ahistoriske – så er det en fest at nyde fortolkningen og humoren. Og få det personlige aspekt med i historien (uden stort H).
Er din baggrundsviden mindre – lad os sige, du har hørt om Hitler, aldrig om Scavenius – så må det være svært at følge tråden. Skoleelever skal nok ikke sendes uforberedte i ilden. Tidslinjen skal være i orden, persongalleriet i hver fald nogenlunde bekendt. Så er det nok stadig muligt at gribe humoren.
Forhåbentlig er det også muligt at gribe den pointe, at historiske skikkelser også er mennesker. Vi bliver også selv historiske skikkelser en dag. Om vi nu får indflydelse på Historien eller ej, får et portræt på Christiansborg eller forbliver i kulissen.
Det er fænomenalt dygtigt at få skruet alt det ned i Bådteatrets lastrum og ikke et minut for langt. Det er let at tildele Scavenius fem stjerner. Historienørder kan efter smag lægge en til. De vil ikke fortryde det.
LÆS FLERE ANMELDELSER FRA STEEN BLENDSTRUP HER
Scavenius spiller på Bådteatret frem til 5. september
Med: Kristian Halken, Pernille Nedergaard Haugesen, Thomas Bang, Jeanette Lindbæk Birk
Dramatiker: Kristian Halken
Dukkemager: Katrine Karlsen
Instruktør: Rolf Heim
Fotos: Miklos Szabo
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
