TYSKLAND // ANALYSE – Vælgere i alle aldre udtrykte deres dybe mistillid til de gamle partier. Advarsler om højreekstremisme hjælper ikke, når AfD lover svar på hverdagens problemer over for en regering, som er gået i stå. Både Putin og Trump kan glæde sig over et resultat, der ved at svække den tyske regering også svækker EU.
PARIS – 44 procent af vælgerne i delstaten Sachsen-Anhalt stemte i går på et parti, som den lokale afdeling af den tyske efterretningstjeneste har betegnet som ”højreekstremistisk”. Partiet gik til valg på radikale tiltag mod migranter, indvandrere og seksuelle mindretal, kontrol med skolebøger og undervisningen i skolerne samt et stop for hjælpen til Ukraine.
På alle disse punkter er tilslutningen til partiet stor. Det samme gælder tilslutningen til partiets økonomiske politik, viser en undersøgelse fra tv-stationen ARD. Vælgere i alle aldersgrupper har tilvalgt AfD’s politik, de har ikke blot fravalgt de øvrige partier, konstaterer ARD’s kommentator Holger Schwesinger.
Andre kommentatorer advarer mod at se valget som et rent østtysk fænomen. Ganske vist er AfD’s højborg fortsat det tidligere DDR, hvor lønningerne er lavere end i den vestlige del af Tyskland, og hvor den systematiske afindustrialisering efter Tysklands genforening har sat sig dybe spor.
Vælgere i alle aldersgrupper har tilvalgt AfD’s politik og ikke blot fravalgt de øvrige partier
Men helt fundamentalt viser valget, at dommedagstrusler, advarsler mod ’fascisme’ og brandmure omkring et højreradikalt parti ikke fungerer.
Godt nyt for Trump og Putin
Partiet havde ved kommunalvalg sidste år markant fremgang i vesttyske byer som Kaiserslautern og Gelsenkirchen, der hører til de fattigste i landet. Stemmer på AfD er også en social protest, og ifølge undersøgelsen fra ARD bebrejder vælgere i Sachsen-Anhalt socialdemokraterne og venstrefløjspartiet Die Linke, at de to partier ikke varetager jævne borgeres interesser.
Den samme anklage rammer socialdemokraterne overalt i landet, mens de borgerlige vælgere i Sachsen-Anhalt straffede CDU for løftebrud, viser flere målinger foretaget på valgdagen.
Det er næppe den lokale CDU-ministerpræsident, Sven Schulze, der står for skud. Han blev først ministerpræsident i januar i år. Skurken i CDU-vælgernes øjne er forbundskansler Friedrich Merz.
Partiets vælgere anser stramningerne af udlændingepolitikken for utilstrækkelige i forhold til løfterne, og frygten for en social krise vokser. Nationens tidligere stolthed, bilkoncernen VW, har bebudet lukning af fabrikker overalt i landet, herunder også i delstater i øst. Vælgerne bebrejder forbundsregeringen, og EU, den stadig større magtesløshed over for Kina, hvis biler og andre industriprodukter oversvømmer bilnationen Tyskland.
Gårsdagens valg har svækket den i forvejen svage kansler og den tyske regering yderligere, hvilket også er dårligt nyt for EU. En dyb politisk krise i Tyskland og en hidsig valgkamp i Frankrig med det samlede radikale højre på over 40 procent i meningsmålingerne er derimod godt nyt for præsidenterne Donald Trump og Vladimir Putin, og dårligt nyt for deres ukrainske kollega.
AfD strammer kursen
AfD har i valgkampen gjort forsvaret af den tyske bilindustri til et hovedtema, og det vil også slå igennem ved delstatsvalg i resten af landet næste år. En stor del af vælgerne har valgt at lægge vægt på jordnære og meget konkrete problemstillinger som job og lønninger, mens partiets radikale forslag på andre områder ikke har afholdt dem fra at give AfD deres stemme.
Det giver grund til bekymring. For mens andre højreradikale partier som Marine Le Pens Rassemblement National og regeringschef Giorgia Melonis Italiens Brødre har modereret deres partigrupper for at række ud til stadig bredere kredse, hvilket er lykkedes, er AfD gået den modsatte vej.
Partiets program er så yderligtgående, at selv Marine Le Pen har afbrudt samarbejdet med partiet i Europa-Parlamentet, og flere kommentatorer gør sig ingen illusioner om det videre forløb.
”Intet taler for, at AfD vil moderere sig ved magten,” hedder det i en kommentar i avisen Tageszeitung. Avisen frygter konsekvenserne af partiets indflydelse på skoler, politi og anklagemyndighed, hvis AfD kommer til magten.
Politisk skakmat
Men spørgsmålet er, om partiets lokale leder, Ulrich Siegmund, bliver ny ministerpræsident. Partiet mangler tre mandater for at opnå absolut flertal, og det kan i bedste fald håbe på partihoppere, især fra CDU, eller støtte fra det tidligere venstrefløjsikon Sahra Wagenknechts lille parti, der ligesom AfD er imod støtten til Ukraine.
Men livet bliver hårdt for en regering uden AfD. CDU, SPD og De Grønne, der kan udgøre en koalition, mønstrer kun 31 ud af 83 pladser i lokalparlamentet i Magdeburg.
Vælgerne sendte især forbundskansler Friedrich Merz’ kristelig-demokratiske parti til tælling, mens De Grønne og socialdemokraterne udelukkende havde fremgang takket være taktisk stemmeafgivning. Hvis bare ét af de to partier ikke havde klaret spærregrænsen på fem procent, ville AfD have haft absolut flertal.
I Berlin frygter de Siegmund
Men uden en koalition bliver det umuligt at regere, og koalitioner med evindelige kompromisser og tovtrækkerier slider på de partier, der deltager i dem. CDU-SPD-koalitionen i Berlin er ved at slå alle rekorder i upopularitet. Vælgerne anser den for at være handlingslammet, Friedrich Merz’ popularitetstal er helt i bund, og socialdemokraterne kan imødese en stribe katastrofevalg.
Enden kan blive nyvalg i Sachsen-Anhalt. ”Så vil vi få 50–55 procent af stemmerne”, lød det frejdigt fra Ulrich Siegmund på valgaftenen. Det er helt urealistisk, men ny fremgang er ikke udelukket.
Ulrich Siegmund som ministerpræsident er et skrækscenarie ikke kun for Sachsen-Anhalt. Ministerpræsidenterne fra de tyske delstater deltager jævnligt i en såkaldt ”Konferenz”, hvor forbundsregeringen giver dem detaljerede oplysninger også om udenrigspolitik og ydre og indre sikkerhed.
”Vil det være betryggende at have en mand, hvis parti ønsker en genoptagelse af samarbejdet med Rusland, siddende i det forum?” lød det i aftes på tv-stationen ZDF.
Advarsler om dommedag duer ikke
Med resultatet i Sachsen-Anhalt står det nu klart, at de gamle partiers dommedagsadvarsler mod det yderste højre virker ligeså lidt som den brandmur, man rejser omkring et højreradikalt parti.
Et flertal af de tyske og europæiske vælgere ønsker en stram udlændingepolitik, hvilket ikke gør dem til fascister eller uvidende ofre for højreradikal demagogi. Desperate opråb virker heller ikke, som når en kommentator i avisen Die Zeit skriver, at ”det liberale demokrati behøver det tyske flertals beskyttelse.”
Det nye tyske eksempel viser, at advarsler og skældsord ikke fungerer
Over for denne panik lyder der andre toner fra kommentator Susanne Schwarzbach i Deutschlandfunk.
”Det er ikke demokratiets undergang.”
For hende er dommedagsscenarier og advarsler ikke tilstrækkelige. Svaret på AfD’s og andre højreradikale partiers fremgang er en konkret kritik af deres politik og et overbevisende fremtidsprojekt. Problemet er bare, at de gamle partier som CDU og socialdemokraterne ikke har et fremtidsprojekt.
De samme toner lyder i den franske debat. Mens venstrefløjen trækker fascismekortet i tide og utide, og dermed karakteriserer Marine Le Pens vælgere som fascister, taler den socialdemokratiske præsidentkandidat Raphaël Glucksmann om nødvendigheden af systematisk at afsløre de højreradikales forslag som urealistiske og demagogiske.
Det handler om en politisk kamp ført med argumenter. Det nye tyske eksempel viser, at advarsler og skældsord ikke fungerer.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og