USA 2020 // ANALYSE – Kampen om, hvem der skal være demokraternes kandidat i novembers præsidentvalg er på kogepunktet. Lørdag afholdt South Carolina primærvalg, hvor den tidligere vicepræsident Joe Biden vandt som forventet. Efterfølgende trak mangemilliardær Tom Steyer sig fra primærvalget. Men det store slag er 3. marts på ‘Super Tuesday’ og de følgende to tirsdage. Når marts rinder ud, er 60 % af de delegerede fordelt, og der vil formentlig kun være 4 kandidater tilbage. Ingen regner længere med Amy Klobuchar og det store spørgsmål bliver, om Elizabeth Warren må trække sig – og om Mike Bloomberg flopper eller ej. Reelt kan kampen være afgjort allerede til april. Annegrethe Rasmussen forklarer processen, og hvad man skal holde øje med i en nyhedsanalyse.
WASHINGTON D.C. – Hvad er Super Tuesday egentlig og hvorfor er dagen så vigtig? Hvad er en delegeret og en ‘superdelegeret’?
Det er blot nogle af de ting, det er godt at have styr på, hvis man er interesseret i amerikansk politik – og det er du, kære læser, for ellers var du slet ikke gået i gang med at læse.
Over en tredjedel af stemmerne i det demokratiske primærvalg bliver afgivet 3. marts, hvor 40 % af den amerikanske befolkning er repræsenteret. Hele 1,357 af demokraternes 3,979 såkaldte “pledged delegates” er i spil
Så lad os kaste os ud i spillereglerne og se på, hvor kampen om, hvem der skal være demokraternes præsidentkandidat, står bagefter:
Super Tuesday er super vigtig
Det første spørgsmål er nemt at svare på. “Super Tuesday” har fået sit navn, fordi denne tirsdag, kort sagt, er super vigtig. Over en tredjedel af stemmerne i det demokratiske primærvalg vil nemlig blive afgivet 3. marts, hvor 40 % af den amerikanske befolkning er repræsenteret.
Hele 1,357 af demokraternes 3,979 såkaldte “pledged delegates” (altså delegerede, der er forpligtede til at stemme på den kandidat, som vinder enten hele eller en andel af statens stemmer) er i spil.
For at blive partiets præsidentkandidat før partikonventet til sommer, skal en kandidat vinde over halvdelen af de 3,979 delegerede, altså 1,991 delegerede.
Hvis man ikke vinder over halvdelen, afgøres vinderen på selve konventet, der afholdes 13.-17. juli i Milwaukee. I år er 3. marts i øvrigt “ekstra super”, fordi Californien har rykket sit primærvalg frem fra juni til 3. marts og hermed er USA’s folkerigeste stat med i bunken.
Hvis sydstaterne ikke kunne komme først, kunne de i hvert fald være med i den vigtigste gruppering, var tanken bag ‘Super Tuesday’
Selve fænomenet “Super Tuesday” har rødder tilbage til 1984, men blev først en magtfaktor for alvor i 1988, hvor flere sydstater besluttede at slå sig sammen om en fælles primærvalgsdato for at imødegå, hvad der kritisk blev kaldt for “Iowa-syndromet”: at en lille midtvestlig stat efter kritikernes mening havde fået alt for meget vægt ved at være den første stat, der stemte (som den fortsat er).
Så hvis sydstaterne ikke kunne komme først, kunne de i hvert fald være med i den vigtigste gruppering, var tanken.
Følgende stater stemmer i år:
- Alabama
- Arkansas
- Californien
- Colorado
- Maine
- Massachusetts
- Minnesota
- North Carolina
- Oklahoma
- Tennessee
- Texas
- Utah
- Vermont
- Virginia
Ydermere stemmer gruppen af “Democrats abroad” og American Samoa. Sidstnævnte kan ikke stemme ved præsidentvalget 3. november, men området har delegerede ved konventet.
Her en kort video med et historisk overblik over sagen:
For at vinde nomineringen som partiets præsidentkandidat, er det selvsagt ikke nok at gøre det godt Super Tuesday, men rækkefølgen er vigtig, og reelt kan en kandidat være ustoppelig, hvis han eller hun gør det godt her.
Det forklarer denne video fra TV-stationen MSNBC godt. Se med:
De superdelegerede har fået stækket vingerne
Men en ting er de delegerede, der er også “superdelegerede”. Og de findes kun hos demokraterne. En superdelegeret er en delegeret, der står frit, når det gælder, hvilken kandidat vedkommende vil stemme på under konventet (altså i modsætning til de førnævnte ‘pledged delegates’, der skal rette sig efter, hvad primærvalget i den stat, man repræsenterer, tilsiger).
I 2018 besluttede partiet at reducere de superdelegeredes indflydelse efter en kritik af, at der havde været urent trav, da Hillary Clinton vandt over Bernie Sanders i partiets primærvalg i 2016
De superdelegerede er særlige “tunge figurer” i partiet som f.eks. tidligere præsidenter, vicepræsidenter, senatorer eller medlemmer af partiets hovedbestyrelse. Se mere her.
I 2018 besluttede partiet at reducere de superdelegeredes indflydelse efter en kritik af, at der havde været urent trav, da Hillary Clinton vandt over Bernie Sanders i partiets primærvalg i 2016. De kan derfor ikke længere stemme i første runde under partikonventet, hvis der skal stemmes der om, hvem der skal være partiets kandidat.
Sådan ser hele valgkortet ud i ét billede:
Den første fase: Psykologi og momentum
Primærvalget opdeles ofte i faser.
Den første kaldes The early states og ligger i februar med valg i fire stater:
- 3 februar: Iowa caucuses
- 11. februar: New Hampshire primary
- 22 februar: Nevada caucuses
- 29. februar: South Carolina primary
Effekten af valget i de tidlige stater er først og fremmest psykologisk, da de kun tilsammen repræsenterer 4 % af de delegerede, men det skal ikke underkendes. “Perception is reality” siger sloganet og det er ikke forkert.
Reelt afgøres det ofte i den første faste, hvem de ledende skikkelser i valget vil blive, hvem der er “favoritten” og hvem der er “the underdog”; samt hvem der er håbløst bagud og næppe vil kunne komme igen
For reelt afgøres det ofte i den første faste, hvem de ledende skikkelser i valget vil blive, hvem der er “favoritten” og hvem der er “the underdog”; samt hvem der er håbløst bagud og næppe vil kunne komme igen.
Eftersom fordelingen afgøres med forholdstalsvalg – alle får med andre ord nogle delegerede, så længe man kommer over en vis grænse, der varierer fra stat til stat – kan man reelt ikke sige meget om, hvem der fører for alvor på nuværende tidspunkt.
Men man kan til gengæld sige en masse om, hvem der har momentum.
I år vil det blive spændende at se, om outsideren, New Yorks tidligere borgmester Mike Bloomberg, kan torpedere dette mønster og komme sent ind i kampen netop ved Super Tuesday, eftersom han helt har droppet at være repræsenteret i de fire første stater.
Senator Bernie Sanders har i den grad momentum. Og den bølge rider den 78-årige demokratiske socialist videre på
Og hvem har så dette momentum?
Det har senator Bernie Sanders i den grad. Og den bølge rider den 78-årige demokratiske socialist videre på. Se den nyeste meningsmåling fra Fox News:
Hertil kan man lægge udsigterne for Super Tuesday, hvor Sanders kan konsolidere sin førerposition, hvis nedenstående måling holder vand for de to største stater, Californien og Texas:
Alt er dog ikke blot op ad bakke for førerhunden. Lørdag aften vandt Joe Biden primærvalget i staten South Carolina stort – som forventet – og herefter trak mangemilliardær Tom Steyer sig ud af primærvalget. Steyer stod ikke til at vinde nogen delegerede i staten, selvom han havde brugt over 20 millioner dollar på annoncer netop der, og da han indså, at han ikke havde nogen muligheder for at vinde, sluttede hans kampagne her. Se hans afsked her:
Efter South Carolina er stillingen i primærvalget sådan her, hvilket man kan følge mange steder bl.a. hos Vox, der har en såkaldt presidential tracker, hvorfra dettte billede stammer:
Anden fase: Super Tuesday og ‘the 17 day scramble’
Hvor februar således mest handler om psykologi og momentum – fordi der ikke er så frygtelig mange delegerede i spil – kommer der langt mere kød og mere valgmatematik på banen efter Super Tuesday og de næste tre tirsdage, hvor over 60 % af “The pledged delegates” bliver fordelt.
33 % bliver fordelt 3. marts på selve Super Tuesday, hvor de to ovenstående største stater Californien og Texas stemmer, ligesom der vil blive stemt big time sydpå i staterne Virginia, North Carolina, Alabama, Arkansas, Tennessee og Oklahoma samt i New England staterne Massachusetts, Maine og Vermont, i de vestlige stater Colorado og Utah samt i en enkelt midtvestlig stat nemlig Minnesota og så endelig caucus-valg i American Samoa.
Det hele kan være afgjort før partikonventet, som afholdes 13.-16. juli i Milwaukee. Men hvis ikke en kandidat har opnået over halvdelen af stemmerne, går man ind i et såkaldt brokered eller ‘contested convention’
Så kommer tirsdagen efter 10 marts, hvor der stemmes i Michigan, Washington, Missouri, Mississippi, Idaho og North Dakota. Her afslutter de demokrater, som bor udenfor USA, også deres primærvalghandling (de starter med at stemme Super Tuesday). Og på dette tidspunkt er ca. 47 % af the pledged delegates lagt fast.
Endelig kommer den sidste hurdle til, når staterne Florida, Ohio, Illinois og Arizona beslutter sig 17. marts, hvor 61 % af de delegerede stemmer er fordelt.
Tredje fase: 18. marts – 6. juni
I 2016 var nomineringen ikke overstået efter 17. marts, fordi Bernie Sanders og Hillary Clinton var i så tæt et opløb.
Hvis det heller ikke er tilfældet i år, vil tempoet gå ned i kadence, mens demokraterne fordeler de sidste 39 % af de delegerede. Georgia stemmer 24. marts, Puerto Rico den 29.marts, Louisiana, Alaska, Hawaii, og Wyoming, beslutter sig alle den 4. april efterfulgt af Wisconsin den 7. april. Så er vi oppe på 70 % af de delegerede.
Så følger en pause indtil 28. april, der også er en stor valgdag, for her stemmer en stor gruppe stater nemlig New York, Pennsylvania, Maryland, Connecticut, Rhode Island og Delaware, der tilsammen udgør 17 % af de delegerede, hvilket betyder, at 87 % af de delegerede vil være låst på det tidspunkt.
I maj stemmer Kansas, Guam, Indiana, Nebraska og West Virginia mellem 5-12. maj. Herefter følger Kentucky og Oregon 19. maj, hvilket bringer tallet på 94 %.
Og til slut følger New Jersey, New Mexico, Montana, South Dakota og Washington, D.C. den 2. juni med rosinen i pølseenden, de Vestindiske Øer, i dag med navnet the US Virgin Islands som afholder caucusvalg den 6. juni.
Konventet er 13-16. juli i Milwaukee
Udfaldet kan være afgjort før partikonventet, der afholdes 13.-16. juli i Milwaukee. Men hvis ikke en kandidat har opnået over halvdelen af stemmerne, går man ind i et såkaldt brokered eller contested convention.
Et sidste spørgsmål, som optager mange politisk interesserede, er “hvem vil droppe ud efter Super Tuesday?” Mit svar vil være, at det burde Tulsi Gabbard, Tom Steyer og Amy Klobuchar … Det store spørgsmål er, om Elizabeth Warren bliver i primærvalget eller ej
Her skal der med andre ord forhandles om udfaldet, og her kan de superdelegerede spille en rolle, omend de ikke længere må stemme i den første afstemning under konventet, hvilket de måtte tidligere. Det betyder, at udfaldet vil være mere demokratisk (ligesom Californiens tidligere stemmeafgivning også skulle betyde, at det bliver nemmere at finde ud af, hvem, der fører, og hvem, der sandsynligvis vil vinde, end det var i 2016).
Et sidste spørgsmål, som optager mange politisk interesserede, er “hvem vil droppe ud efter Super Tuesday?”
Mit svar vil være, at det burde Tulsi Gabbard, Tom Steyer og Amy Klobuchar. Ingen meningsmålinger (eller overståede primærvalg) giver de tre nogen chancer.
Se et vægtet gennemsnit af de nyeste målinger her:
Det store spørgsmål er, om Elizabeth Warren bliver i primærvalget eller ej.
Det er ikke kun et spørgsmål om delegerede, men også om, hvorvidt hun har penge nok til at satse på de stater, der kommer efter Super Tuesday. For en ting er, hvordan man står, før den længere spurt sætter ind. Noget andet er, at man ingen chancer har, hvis man er løbet tør for penge efter Super Tuesday.
Se en god diskussion af netop det på mit yndlings talkshow på web, det indflydelsesrige (konservativt uafhængige) Rising, som udsendes af det digitale medie, The Hill:
Se flere spændende analyser i de amerikanske medier om Super Tuesday her fra New York Times og her fra Five Thirty Eight.
FØLG DET AMERIKANSKE PRÆSIDENTVALG 2020 OG PRIMÆRVALGET MED ANNEGRETHE RASMUSSEN HER.
Topbillede: CDN.com
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her