En tysk debat om antisemitisme – volden tiltager

i Europa/Politik & Samfund af

MAGDEBURG – Antisemitismen er voksende i Tyskand, og der meldes om jævnlige overfald især i den tyske hovedstad, Berlin. Det jødiske centralråd i Tyskland vil gerne have klarere regler for, hvad der konstituerer en antisemitisk forbrydelse,  men peger på, at der også foregår mange overgreb mod og overfald på muslimer. Formanden for centralrådet, Josef Schuster, advarer mod en “offerkonkurence” mellem minoriteter. Freja Stein skriver om den tyske debat.

David*, en israeler bosat i Berlin, var en eftermiddag gået ud og spise med sin ven i Friedrichshain, et af Berlins mest hippe og multikulturelle kvarterer, hvor rigtig mange unge mennesker gerne vil bo og leve. Her er fyldt med små cafeer, barer og restauranter som serverer veganske retter og øl fra mikrobryggerier.

David og hans ven satte sig nu ikke ind på en af de smarte cafeer, men på en asiatisk restaurant og snakkede om løst og fast på hebraisk. Det var en hyggelig eftermiddag, men David og hans ven lagde godt mærke til en mand inde på restauranten, som hele tiden gerne ville gøre opmærksom på sig selv. Han opførte sig aggressivt, og det endte med at David og hans ven måtte ringe efter politiet, så de kunne hjælpe dem.

Berliner Morgenpost havde den 11. februar i år en artikel omkring antisemitiske forbrydelser, der ifølge politiets statistikker beløb sig til 1453  i 2017. Det svarer til cirka fire forbrydelser dagligt

Vi vender tilbage til Davids historie lidt senere i denne artikel. Den er nemlig ikke et klassisk eksempel på den antisemitisme, som ellers har fyldt i de tyske medier i de seneste to uger. Anledningen til den aktuelle debat har dels været mordet på en kvindelig holocaustoverlever i Frankrig, dels en episode som fandt sted på en skole i Berlin.

Her var en pige blevet truet af nogle klassekammerater, fordi hun havde jødisk baggrund. Det er første gang, at der har været sådanne problemer på de berlinske skoler, men denne gang taler man mere om det end tidligere, og byens politikere har været ude at love klare linjer og sanktioner mod antisemitisme på hovedstadens skoler.

Fire antisemitiske angreb daglig

Berliner Morgenpost havde den 11. februar i år en artikel om antisemitiske forbrydelser, der ifølge politiets statistikker beløb sig til 1453  i 2017. Det svarer til cirka fire forbrydelser daglig.

Langt de fleste af forbrydelserne, hele 1377, havde ifølge politiet et højreekstremistisk motiv. Derudover var 33 af forbrydelserne begået af udlændinge med et jødefjendtligt motiv, 25 havde baggrund i muslimsk fundamentalisme og en enkel var angiveligt motiveret af venstreekstremisme.

I 17 af sagerne var motivet antisemitisk men politiet kunne ikke bestemme den nærmere baggrund for motivet. Både politiet selv og eksperter peger i artiklen på, at tallet reelt er meget højere.

Afbrænding af Israels flag i Berlin i december 2017 efter Donald Trumps beslutning om at flytte USA’s ambassade i Israel til Jerusalem – Foto: European Jewish Press

Uffa Jensen som forsker i antisemitisme peger f.eks. i en artikel fra Berliner Zeitung fra december sidste år på, at en betydelig del af antisemitismen finder sted på internettet, og at jøder i stigende grad oplever at blive udsat for antisemitisme fra muslimer, og især når konflikten mellem Israel og Palæstina blusser op.

Senest gik det især heftigt for sig i hovedstaden i december 2017, da den amerikanske præsident Donald Trump besluttede at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad. Det kom til demonstrationer i Berlin med afbrænding af israelske flag mens der blev råbt slagord som ”død over Israel” og antisemitiske paroler som ”Drecksjuden” (møgjøder) ved Brandenburger Tor tæt på den amerikanske ambassade i byen.

Den daværende tyske regering var efterfølgende ude med de helt store undskyldninger og beklagelser.

Deltagerne var overvejende folk med arabiske rødder, og slagordene blev råbt på arabisk. Også i dette tilfælde var der stor debat i tyske medier om antisemitisme blandt muslimske medborgere og medborgere med rødder i den arabiske del af Mellemøsten.

Et problem med mange ansigter

Men hvordan ser det generelt ud med antisemitismen i Tyskland?

Det lavede Bundesministerium des Innern (det tyske indenrigsministerium) en omfattende rapport om sidste år. Rapporten fylder 200 sider og går i dybden med antisemitismens forskellige former. Således skelnes der mellem antisemitisme, som beror på Israel- og Palæstinakonflikten og såkaldt klassisk antisemitisme. Den er et resultat af flere omfattende studier og beskæftiger sig også med antisemitisme i den tyske befolkning og blandt minoriteter, hvordan jøderne ser på antisemitismen og hvordan det politisk ser ud med antisemitisme i Tyskland.

76 procent af jøderne i Tyskland, i 2016 mente at antisemitisme i Tyskland var et problem eller et stort problem og derudover mente 78 procent af de adspurgte, at det var et problem, som var vokset i løbet af de seneste fem år

Spørger man tyskerne mener de fleste imidlertid ikke, at antisemitisme fylder meget. Ifølge en rapport om antisemitisme i Tyskland, mener 77 procent af tyskerne, at der kun findes “et lille antal tyskere eller næppe er nogen i Tyskland som er negativt indstillet overfor jøder”.

Det står i stærk kontrast til jødernes egne oplevelser. I rapporten, der omhandler året 2016, fremgår det, at 76 procent af Tysklands jødiske befolkning mener, at antisemitisme i Tyskland er et problem eller et stort problem. Derudover mener 78 procent af de adspurgte, at det er et problem, som er vokset indenfor de seneste fem år.

Selvom højreekstremistisk antisemitisme fylder mest i de officielle statistikker, fylder eksemplerne med såkaldt importeret antisemitisme mest i medierne, og emnet har også flere gange været oppe til debat i Forbundsdagen.

Partiet Alternative für Deutschland (AfD) har markeret sig særlig stærkt stærkt i debatten om muslimsk og arabisk antisemitisme men har samtidig undgået at tage konfrontationen internt, når det kommer til medlemmer, som udtaler sig på grænsen til eller over grænsen for, hvad der er acceptabelt at sige i Tyskland – noget AfD ofte bliver kritiseret for af de andre partier i Bundestag.

Kontroversielle AFD-medlemmer blev i partiet

Når det kommer til den klassiske antisemitisme, er det især to personer i AfD, som har været til debat, Björn Höcke og Wolfgang Gedeon. Førstnævnte kom i stormvejr efter at have betegnet Holocaust monumentet i Berlin som et “skammens monument, som kun Tyskland kunne finde på at opstille i hjertet af sin hovedstad”.

Den anden AfD-politiker Wolfgang Gedeon har tabt en sag i den tyske landsret, efter at han var blevet kaldt holocaustbenægter af formanden for Jødernes centralråd i Tyskland, Josef Schuster, og havde lagt sag an mod ham.

Landsretten havde nemlig ikke dømt sagen om forsøg på ildspåsættelse som et angreb mod jøder, da de to drenge havde gjort det, fordi de var vrede på Israel

Ordene fra Josef Schuster var faldet efter at Wolfgang Gedeon på sin egen hjemmeside havde opfordret AfD til klart at distancere sig fra “israelsk zionisme”, og efter at det blev offentlig kendt, at han i en af sine bøger havde skrevet: “På samme måde som islam er den ydre fjende, var de talmudiske ghettojøder den indre fjende for det kristelige aftenland”.

Begge politikere er stadig medlemmer af AfD. De er ikke lige populære blandt alle medlemmer, men har fået lov at blive på trods af deres kontroversielle udtalelser.

Sig nej til offerkonkurence

Sidste år var Josef Schuster ude med et åbent brev i Frankfurter Allgemeine. Brevet blev skrevet som en reaktion på en stadfæstelse af en dom for forsøg på ildspåsættelse af en synagoge og som en opfordring til den tyske regering om at få nogle klare regler for, hvad der er en antisemitisk forbrydelse, og hvad der ikke er.

Landsretten havde nemlig ikke dømt sagen om forsøg på ildspåsættelse som et angreb mod jøder, da de to drenge havde gjort det, fordi de var vrede på Israel.

Josef Schuster var også ude med en anden opfordring. Tiltagene måtte ikke ende som en offerkonkurrence imellem muslimer og jøder. En hentydning til de mange angreb, der også har været på moskeer og muslimske borgere i Tyskland

Samtidig var Josef Schuster også ude med en anden opfordring. Tiltagene måtte ikke ende som en offerkonkurrence imellem muslimer og jøder. En hentydning til de mange angreb, der også har været på moskeer og muslimske borgere i Tyskland.

Det leder os tilbage til historien om David og hans ven på restauranten som blev antastet af den fulde mand. Politiet reagerede nemlig på Davids opkald og kom og anholdte manden. Adspurgt om, hvad der var sket, fortalte David, at manden klart racistisk og fuldstændig umotiveret havde forsøgt at angribe ham og hans ven. Det vedkendte manden selv også og fortalte selv betjentene, at han hadede “alle de skide arabere” og var imod islam.

Da politiet gjorde manden opmærksom på, at David og hans ven altså ikke havde talt arabisk men hebraisk, vendte manden fuldstændig på en tallerken. Han havde absolut intet imod jøder.

Manden fik senere en fængselsstraf for, hvad man på tysk kalder “Beleidigung”.

I januar skrev avisen Die Welt, at CDU ønsker et lovindgreb, der skal gøre det nemmere at deportere immigranter, der kommer med antisemitiske ytringer eller som sætter spørgsmålstegn ved staten Israels eksistens.

David er et synonym, da vedkommende har lagt sagen bag sig og ikke ønsker at stå frem. Redaktionen er bekendt med Davids identitet.

Topillustration: Demonstration i Berlin mod antisemitisme og jødehad – foto: Wikimedia Commons.

HVIS DU VIL VIDE MERE OM ANTISEMITISME I TYSKLAND:

Salafismus und Antisemitismus an Berliner Schulen

https://ajcberlin.org/sites/default/files/downloads/ajcstimmungsbildsalafismusantisemitismus.pdf

Links til artikler om Bundestag, AfD og antisemitisme:

https://www.welt.de/politik/deutschland/article172623005/AfD-Das-schwierige-Verhaeltnis-der-Partei-zum-Antisemitismus.html

https://www.n-tv.de/politik/Antisemitismus-aber-nicht-bei-uns-article20239427.html

Freja Stein-Batschon er dansker med tysk baggrund og er født i 1986 i på Vesterbro i København. Freja er gift med Phillip og tilbringer rigtig meget af sin tid i henholdsvis Berlin og Magdeburg. Til daglig arbejder hun som oversætter fra tysk til dansk og omvendt. Freja er medlem af SPD og skriver om tysk samfund og politik.

Seneste artikler om Europa