KLIMAKRISE // DEBAT – Verdens forargede blikke er vendt mod brandene i Amazonas, og Greta Thunberg gør sin entre i New York i forbindelse med, at verdens politiske ledere samles til FN’s klimatopmøde. Samtidig lider Sydøstasiens befolkning akut under massiv luftforurening, som har stået på hen over de seneste par måneder.
Siden vi i midten af august vendte tilbage fra vores sommerferie i Danmark til vores hjem i Kuala Lumpur, Malaysia, har vi på egen krop oplevet, hvad massiv luftforurening vil sige.
’Hazardous Haze’ i øjnene
Afbrænding af store skovområder i Indonesien og Malaysia, specifikt på Sumatra og Borneo, har lagt et tungt, giftigt røgtæppe hen over befolkningerne i Malaysia samt store dele af Thailand og Indonesien. Røgen eller haze, som det hedder herude, gør, at vi i disse dage sjældent går udendørs.
Skovbrandene og afbrænding af store landarealer er desværre noget, som sker hvert eneste år herude. Befolkningen har mere eller mindre stiltiende accepteret dette årlige fænomen. Det er også et sensitivt politisk emne, da de afbrændte områder oftest beplantes med nye plantager af palmeolie
Vi har altid støvmasker på, når vi er ude, og indendørs kører vores indkøbte luftrensere konstant for at holde partikelforureningen nede. Hele familien lider af snue, tør hoste, tørre øjne, hovedpine og ondt i halsen i mere eller mindre grad.
Skolelukninger og udgang på ration
Siden børnenes skolestart har al idræt og sportsaktivitet været aflyst og i løbet af skoledagen har udgang fra klasselokalerne, hvor der er opsat luftfiltre, været begrænset til max. fem minutter. Kantinen er lukket, og børnene spiser medbragt madpakke i klasselokalerne.
Børnenes skole har på nuværende tidspunkt været lukket i en uge og i skrivende stund antager vi, at næste uge sandsynligvis også består af hjemmeskoling, hvis ikke monsunsæsonen sætter ind og vindretningen skifter og sender røgen fra skovbrandene ud over havet, i stedet for ind over land.
Selvantændt – eller påsat?
Skovbrandene og afbrænding af store landarealer er desværre noget, som sker hvert eneste år herude. Befolkningen har mere eller mindre stiltiende accepteret dette årlige fænomen. Det er også et sensitivt politisk emne, da de afbrændte områder oftest beplantes med nye plantager af palmeolie. Nogle af brandene opstår i allerede drænede og opdyrket områder og medfører ofte underjordiske brande, som kan være yderst svære at slukke.
Hvad er det lige, vi selv gøre for at stoppe vanviddet? Kigger vi i køleskabet eller på badeværelset, har vi masser af produkter, som er fyldt med palmeolie. Ikke fordi vi bevidst opsøger palmeolie, men det er nærmest umuligt at undgå i en almindelig husholdning
Andre brande starter i skovområder, som grænser op til eksisterende plantager. Hvorvidt brandene er selvantændte eller påsatte vides ikke, og det er stort set umuligt at efterforske, da antænding ofte sker om natten. Og hvilke malaysiske, singaporeanske eller indonesiske firmaer, der står til at drage fordel af afbrændingen, er til at gennemskue?
Orangutanger på flugt fra ilden
De miljømæssige omkostninger ved at rydde regnskov er desværre kolossale. Akut giftig luftforurening hen over hundredtusindvis af kvadratkilometre og millioner af mennesker og dyr får bilindustriens Dieselgate-skandale til at blegne. Vi er vidner til frigivelse af uhyre mængder CO2 samt udryddelse af et helt unikt plante- og dyreliv. Indonesiens og Malaysias vilde orangutanger er på stadig flugt for røg og ild og store dele af verdens regnskov er kollapset.
Konsekvenserne er grænseoverstidende – bogstaveligt talt. Vi ser gletschere i Europa, Island og Grønland forsvinde som følge af den massive mængde CO2-udledning og den deraf afledte temperaturstigning på jorden.
Prisen for en Nutellamad?
Men hvad er det lige, vi selv gør for at stoppe vanviddet? Kigger vi i køleskabet eller på badeværelset, har vi masser af produkter, som er fyldt med palmeolie. Ikke fordi vi bevidst opsøger palmeolie, men det er nærmest umuligt at undgå i en almindelig husholdning, hvor palmeolien findes i Nutellaen eller pålægschokoladen på morgenbordet om søndagen og håret vaskes med balsam eller den cremede håndsæbe.
Tiden er knap, og der er behov for tiltag, som gør en stor forskel nu og her. Det vil sige at investere der, hvor man får størst mulig miljømæssig effekt, hvilket måske er uden for Danmark og Europas grænser
Unilever, Nestlé og en lang række store selskaber er gennem de seneste årtier blevet massive aftagere af palmeolie, som nu bruges i alverdens produkter. Konsekvensen er, at der igennem de seneste årtier er blevet ryddet massive arealer til at tilfredsstille denne efterspørgsel på billigt vegetabilsk fedt.
Hektarprisen på regnskov er ikke høj. Ofte giver regeringerne tilladelse til at rydde kæmpe arealer, fordi der bliver stillet arbejdspladser i udsigt. En plantagearbejder er dog oftest en immigrant, der får nogle få hundrede dollars om måneden. Prisen på palmeolie er billig for industrien.
Hvad kan vi gøre?
Købe mindre palmeolie som forbruger? Det bliver svært, men vi kan tænke over det og forsøge at træffe bevidste valg, når vi køber ind. Lægge pres på politikere og industrien for at finde andre bæredygtige alternativer. Præcis som CFC-gasserne blev forbudt og udskiftet med mere bæredygtige alternativer. Vi kan bede fonde, pensionskasser, regeringer om at investere mere grønt – og gøre det hurtigt og effektivt.
Tiden er knap, og der er behov for tiltag, som gør en stor forskel nu og her. Det vil sige at investere der, hvor man får størst mulig miljømæssig effekt, hvilket måske er uden for Danmark og Europas grænser. Globale miljømæssige investeringer bør være der, hvor det er mest effektivt og ikke afgøres af landegrænser.
Foto: Brand i Kebakaran, Indonesien, PXhere.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her