Temabeskrivelse
Kontinentet står for safarirejser og en fascinerende natur, men vi forbinder det også med nød og elendighed i lange baner og en tung arv efter den europæiske kolonialisme. Men der er også en afrikansk virkelighed midt mellem disse to poler.
På mange måder er Afrika stadig billedet på ulandsvirkeligheden, men der sker også ting, som skaber håb. I dette tema sætter vi fokus på en række områder, der kan perspektivere de stereotype opfattelser af Afrika og sætte eleven i stand til at sætte dem ind i en større og mere nuanceret sammenhæng.
Temaet er beregnet til at kunne bruges i naturgeografi.
Faglig anvendelse
I forhold til naturgeografi berører temaet følgende områder af kernestoffet:
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Materialet opfylder følgende punkter i de faglige mål:
- indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser.
- formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder
POV artikler
- Redegør for hvordan manglende nedbør påvirker naturens øvrige processer
- Redegør for hvordan dette bliver til en ond cirkel for en lokal befolkning
- Analysér hvordan man kan se svaghederne i internationalt bistandsarbejde med covid19 som eksempel
- Diskutér hvilke løsningsmodeller man kan opstille på grundlag af de aktuelle erfaringer
- Diskutér vigtigheden af det lokale engagement i bistandsarbejde
- Redegør for hvordan globale udviklinger har skabt øget interesse for ressourcerne i den afrikanske undergrund
- Analysér hvilken rolle den koloniale fortid spiller for udviklingen i Afrika. Lav en sammenlignende analyse mellem tidligere britiske og tidligere franske kolonier
- Analysér hvordan vaccine og fossile brændstoffer er eksempler på, at de afrikanske befolkninger kan få virkelig indflydelse på udviklingen
- Redegør for hvordan man kan se Afrikas grønne mur som et skelsættende internationalt initiativ
- Redegør for hvordan den grønne mur har indflydelse på samspillet mellem menneske og natur
- Diskutér hvilke overordnede kriser som kan undergrave intentionerne med den grønne mur






og