AFRIKA // KLIMA OG MILJØ – Donorerne står i kø for at støtte et skovbælte på 7000 km tværs over Afrika. Men kan det realiseres? Stig Jensen har fulgt Afrikas grønne mur siden den spæde start. Inspireret af flere besøg ved Kinas grønne mur i 1980’erne og 1990’erne, har han fra 2010 og fremefter været på talrige rejser til træplantningsprojekter langs den grønne mur fra Etiopien over Tchad til Senegal.
Afrikas grønne mur er en af tidens mest interessante internationale initiativer inden for grøn omstilling. Det bliver ikke mindre spændende af at projektet er afrikansk initieret og modtager massiv støtte fra multilaterale institutioner og store private fonde. Den grønne afrikanske mur bør være interessant for alle med hang til konkrete løsninger på tidens alvorligste klima-, miljø- og udviklingsproblemstillinger.
Alligevel lever Afrikas grønne mur en hensygnende tilværelse og partshavere har nærmest patent på informationerne. De bruger mulighederne til såvel fremhævelse af succeshistorierne som drømmescenarier for fremtiden.
Sahelregionens stedvise natur- og samfundsmæssige nedsmeltninger er bekymrende for såvel realiseringen af den grønne mur som for samfundene langs den
For de mange mennesker, der lever på ruten for den projekterede grønne mur, forværres livsbetingelserne løbende. Sahelregionens stedvise natur- og samfundsmæssige nedsmeltninger er bekymrende for såvel realiseringen af den grønne mur som for samfundene langs den, der er faretruende tæt på den forkerte side af det frygtede tipping point.
15 år efter startskuddet fra AU
I disse tider hvor grøn omstilling er mantraet, er det både interessant og relevant at kigge nærmere på Afrikas grønne mur, der på mange måder er et skelsættende internationalt initiativ. Den grønne mur er kontinentets i særklasse mest omfattende grønne initiativ og med ambitionen om at blive verdens største skovplantningsprojekt.
I år er det 15 år siden Den Afrikanske Union (AU) vedtog etableringen af en grønne mur på tværs af kontinentet, endda på noget nær det bredeste sted.
Enestående international opbakning
Da AU i 2007 besluttede iværksættelse af den grønne mur var den eksplicitte målsætning at stoppe ørkenspredningen for at bidrage til forbedringer af levevilkårene for mennesker i Sahelbæltet. Traditionelt vækker initiativer iværksat af AU dog begrænset opmærksomhed uden for kontinentet.
Den grønne mur er en undtagelse, for AU har især gennem de seneste år skabt international bevågenhed i det internationale udviklingsmiljø, og det har udmøntet sig i bemærkelsesværdige partnerskaber. Disse partnere har i et for Afrika usædvanligt omfang rundhåndet bidraget med såvel økonomisk støtte som knowhow til etableringen af den grønne mur.
Selve projektet går i alt sin enkelthed ud på at etablere verdens største menneskeskabte skovbælte
Endnu mere tankevækkende er at partnerne er verdens mest fremtrædende og relevante internationale organisationer, som eksempelvis FN’s konvention til bekæmpelse af ørkendannelse (UNCCD), Verdensbanken, den globale miljøfond (GEF), EU og den internationale naturbeskyttelsesorganisation (IUCN).
Derudover har flere private og fonde valgt at skyde penge efter projektet, eksempelvis Jeff Bezos, grundlæggeren af Amazon, der i november 2021 annoncerede, at han ville skyde en milliard dollar i den grønne mur.
Klimamål og jobskabelse
Inspirationen for iværksættelse af Afrikas grønne mur kommer fra Kina. De igangsatte deres grønne mur i 1978 med målsætningen om at stoppe ørkenspredningen fra Gobiørkenen. Kinas grønne mur er planlagt til at strække sig over 4500 km og den skulle have været færdig i 2030, hvilket dog senere blev udskudt til 2050.
Den oprindelige målsætning med Afrikas grønne mur var ligeledes at stoppe ørkenspredning og derved forbedre de lokale livsbetingelser. Den stadig større internationale indflydelse har ændret fokus og gevinsterne ved den grønne mur er blevet ekspanderet og ikke mindst tilpasset vigtige globale dagsordner.
Dette anvendes offensivt i markedsføringen, og her fremføres, at den grønne mur vil kunne bidrage i opfyldelsen af FN’s bæredygtighedsmål. Derudover bidrage i kampen mod ørkenspredning, tørke, klimaændringer, tab af biodiversitet, fødevareusikkerhed mm. På det seneste bliver murens betydning fremhævet i forøgelsen af Afrikas absorptionskapacitet i relation til CO2.
Selve projektet går i alt sin enkelthed ud på at etablere verdens største menneskeskabte skovbælte, der slanger sig på tværs af kontinentet fra atlanterhavskysten i Senegal i vest til Djiboutis rødhavskyst i øst. Ud over de to nævnte lande, så lægger ni andre lande territorium til, nemlig Burkina Faso, Mauretanien, Mali, Niger, Nigeria, Tchad, Sudan, Eritrea og Etiopien.
Selve den grønne mur skal være mere end 7000 km lang og 15 km bred. Målsætningen er ifølge UNCCD’s statusrapport fra 2020, at muren i 2030 bidrager til bl.a. forbedring af 100 millioner hektar degraderet landareal, optager 250 million tons CO2 og ikke mindst skaber 10 millioner grønne job på landet i de elleve deltagende lande.
Hurtigere end Kina
Ambitionerne er høje og set i sammenligning med Kinas grønne mur, så er fremdriften i Afrikas væsentlig hurtigere. I udgangspunktet er det overraskende at elleve fattige afrikanske lande skulle være bedre og hurtige end Kinas centralregering til at bygge en grøn mur.
Et forhold taler til fordel for Afrikas grønne mur nemlig muligheden for at lære og bygge videre på erfaringerne fra Kina. En af de vigtigste læringspunkter fra Kinas grønne mur er anvendelse af træsorter. Muren i Kina er baseret på monokultur af hurtigvoksende træsorter. Kina fremhæver disse sorters kvaliteter med hensyn til karbonoptaget.
Det er lettere at komme igennem til lokalsamfundet, med gevinster af træplantning, fordi de inden for en relativt kort tidshorisont har oplevet gevinsterne ved træer
Til gengæld er valget negativt for såvel biodiversiteten som murens sammenhængskraft. For Kinas grønne mur er en biodiversitetsørken, fordi der er blevet satset på monokultur. Ligeledes betyder brugen af en eller få træsorter sårbarhed for sygdomme, med vidtrækkende konsekvenser. Derfor er visse områder af Kinas grønne mur brune eller med store huller, som følge af døde træer. I den afrikanske grønne mur bliver der primært anvendt lokale træsorter, som er tilpasset de hårde og tørre betingelser lokalt.
Strålende lyspunkter
Det er en fuldstændig uoverskuelig opgave at gøre status for den afrikanske mur anno 2022. Der mangler dataindsamling og analyser foretaget af uafhængige forskere. Til gengæld findes der materialer og vurderinger foretaget af partshavere.
Disse bidrag skal selvsagt anvendes med forsigtighed. For der står meget på spil økonomisk og præstigemæssigt for de involverede aktører. Partshavers interesse er at holde liv i forestillingen om den grønne mur som en succes og derigennem tiltrække økonomiske støtte, som er af vital betydning for projektets videre skæbne.
De gode historier og især succeser er vigtige at lægge mærke til. I de seneste år er særligt to succeshistorier blevet fremhævet med relation til den grønne mur, henholdsvis i Etiopien og Niger.
Når det gælder Etiopien så fremhæver UNCCD, at der er skabt 151.000 hektar ny skov i landet. Succesen med træplantningen i Etiopien er uomtvistelig, men der bør stilles spørgsmålstegn ved om såvel træplantningerne er specifikt relateret til den grønne mur, som om det er skov.
Særlig fra 1985 efter de omfattende tørkerelaterede sultkatastrofer, har den etiopiske regering iværksat store og systematiske træplantninger. Netop disse katastrofer har skabt fundamentet for en hegemonisk diskurs i Etiopien blandt centrale, lokale, nationale og internationale aktører og dermed opbakning til træplantning som et af elementerne i beskyttelsen af tørkeudsatte landområder.
Et ikke uvæsenligt aspekt i forståelse af træplantningssuccesen er den etiopiske stat, der efter afrikanske forhold er stærk og interventionistisk. Min oplevelse fra Etiopien er at træplantningsprojekter er omfattende, især med eksotiske træsorter som eksempelvis eukalyptus, men jeg har svært ved at finde de 15 km brede skovområder, som den grønne mur arbejder med, hvorimod der er skabt mange læhegn.
Der findes lyspunkter, men de er få og langt i mellem. Noget tyder på at Afrikas grønne mur kunne være på vej til at blive en hvid elefant
Det andet ofte fremhævede eksempel er fra Niger. Det eksempel er grundlæggende anderledes end det etiopiske, fordi det mere direkte kan kobles til den grønne mur. Det spændende og særdeles vigtige i tilfældet Niger er den lokale opbakning. Netop den lokale forankring og støtte skyldes utvivlsomt at de oplever at træerne bidrager positivt til dem og ikke mindst deres afgrøder. Lokalt ejerskab er af vital betydning for såvel træplantning, som et ofte underbelyst aspekt er pleje af træerne.
Succesen i Niger skal også ses i den konkrete kontekst, hvor området er degraderet, men ikke voldsomt og degraderingen er sket for nylig. Derved er der både samfundsmæssige og biofysiske betingelser for en succes.
Det er lettere at komme igennem til lokalsamfundet, med gevinster af træplantning, fordi de inden for en relativt kort tidshorisont har oplevet gevinsterne ved træer. Ligesom genplantning af træer er lettere, da jordbundsforholdene er degraderet i lettere grad. Afslutningsvis skal det bemærkes at træplantningen i Niger kun i begrænset omfang kobles til skov, men snarere til træernes gavnlige skyggefunktion især for den lokale landbrugsproduktion.
De positive historier er vigtige, men det skal også understreges, at de oversælges. Mindst lige så vigtig er opmærksomhed på de kritiske forhold. Der cirkulerer nogle dybt bekymrende tal i forbindelse med den grønne mur, så som at kun 4 pct. af grønne mur indtil videre er etableret. Plus rygter om at i nogle områder er 80 pct. af de plantede træer døde. Derfor skal forudsigelser om arbejdspladser, karbonoptag og slutdatoen for færdiggørelsen af den grønne mur tages med mere end et gran salt.
De simultane kriser eroderer fundamentet for muren
På trods af de stedvise lyspunkter for og gode intentioner ved den grønne mur, så står den over for nogle gigantiske udfordringer, som uden at overdrive kan betegnes som kriser. Disse er enkeltvis kritiske, men i kombination gør de situationen mere end alvorlig. I det følgende fremhæves centrale elementer i fem af de vigtigste:
- Biodiversitetskrisen. Et centralt element i projektet er at genetablere naturen med særligt fokus på styrkelse af naturens serviceydelser for mennesker i regionen. Genopretningsopgaven er og bliver stadig vanskeligere i stadig større områder. Det skyldes især, at økosystemer bliver enten overudnyttet eller ødelagt ved konvertering.
Konsekvenserne er at arter forsvinder og vegetations- og jordbundsforhold nedbrydes. Nogle af disse ødelæggelser er omfattende og måske endda uoprettelige. Det betyder, at genetablering kan være umulig eller i bedste fald særdeles vanskelig, langvarig og med behov for intensiv og omkostningstung pleje.
- Klimakrisen i Sahelbæltet udmønter sig i uforudsigelige og periodevist ekstreme vejrfænomener. Det kan være i form af lange tørkeperioder, ekstreme temperaturer og ustabile regnmængder. Samlet set fører dette til vanskeligere livsbetingelser for både sårbar natur og mennesker. De tilbagevendende klimakriser forværrer og uddyber disse kriser.
- Fattigdomskrisen rammer mennesker, der lever på den projekterede rute for den grønne mur. Disse mennesker er forskellige, men fattigdom er et voksende og stadig alvorligere problem for hovedparten af disse folk. For dem er biomassefattigdom relateret til biodiversitetskrisen alvorligere end den klassisk anvendte økonomiske fattigdom.
Mange af disse mennesker lever med begrænset eller ingen adgang til penge og markedsøkonomi. Derimod er er mange dybt afhængige af evnen til at overleve i og med naturen i deres lokalområde. Deres traditionelle subsistenslivsform kræver adgang til naturresurser for dem og deres husdyr, og det bliver stadig vanskeligere. - Demografikrisen er alvorlig for et stigende antal mennesker i Sahalregionen, hvor stadig større områder er blevet ubeboelige. En af de kritiske faktorer, såvel her og nu og ikke mindst i fremtiden, er befolkningsudviklingen. Niger, Tchad og Mali er tre af verdens fem lande med den laveste medianalder.
For Niger er den 14,8 år og samtidig har landet verdens næsthøjeste befolkningstilvækst. Der er altså tale om en voksende tæthed af mennesker, der i forvejen er maksimalt presset af særdeles vanskelige livsbetingelser. Udsigten til flere mennesker inden for en relativ kort tidshorisont er et yderligere bekymringspunkt. - Governancekrisen, altså kriser relateret til samfundsmæssige forhold, helt specifikt politisk og institutionelt lederskab. De ovennævnte kriser viser med alt tydelighed behovet for politisk lederskab og stærke institutioner såvel lokalt, nationalt som internationalt.
Lokale institutioner i de områder, den grønne mur gennemløber, er stærkt udfordret af ovennævnte kriser. Derudover ser de færreste lokalsamfund umiddelbare gevinster ved den grønne murs initiativer. I den nationale dimension er situationen i udgangspunktet grundlæggende anderledes, for de 11 afrikanske nationer har sagt ja og er derfor i princippet involverede i projektet.
Alligevel står både den grønne mur og staterne med vanskeligheder. De fleste af nationerne er i varierende omfang presset på deres magtbase. Det grundlæggende problem er at stadig flere stater i regionen kun i begrænset omfang kontrollerer deres eget territorium. Ud over mangel på kontrol er myndighedernes legitimitet eroderet væk i stadig større dele af befolkningerne. Selvom træplantningsaktiviteter kan ligne neutrale og apolitiske aktiviteter, så bliver disse initiativer indlejret i konkrete kontekster og politiseret.
Internationale aktører involveret i udviklingsprojekter i Afrika fremhæver ofte lokale og nationale barrierer for succesfuld implementering. Argumentationen kunne vendes om og problemstillingen rettes mod de internationale aktører og deres mangel på såvel forståelse af lokale og nationale magtrelationer såvel som betydningen af disses begrænsede involvering i hele projektcyklussen. Samtidig med at internationale aktører ofte har overoptimistiske forventninger til gennemførelsen og de positive konsekvenser af eksterne løsningsmodeller i afrikanske samfund.
Derved bidrager internationale aktører til governancekrisen med udviklings- som grønne transformationsprojekter, der italesættes som afpolitiseret og derfor bare skal implementeres.
En grøn mur eller en hvid elefant?
Grøn omstilling er tidens mantra, og en grøn mur i det vindtørre Afrika lyder som et drømmeprojekt. Prospektet lover massive grønne og lokale udviklingsmæssige gevinster og donorerne står i kø med økonomisk støtte.
Der findes lyspunkter, men de er få og langt i mellem. Noget tyder på at Afrikas grønne mur kunne være på vej til at blive en hvid elefant. Udviklingsjargonens betegnelse for et bistandsprojekt, der slår fejl.
Den grønne mur er ikke et klassisk vestligt udviklingsprojekt, da det som sagt er et afrikansk initiativ, og så alligevel? I de 15 år, der er gået fra AU søsatte den grønne mur til i dag, er projektet undergået store forandringer. Den grønne mur er ikke længere et afrikansk styret projekt, det er gennem årene blevet til et internationalt styret initiativ.
Udviklingen har utvivlsomt skabt bedre muligheder for at tiltrække international finansiering og knowhow, som følge af at den internationale markedsføring er blevet stærkere. Det er vanskeligt at forestille sig den samme volumen, hvis det var forblevet et AU-ledet initiativ.
Afrikas grønne mur har udviklet sig fra et drømmeprojekt til et projekt for drømmere, der har ringe jordforbindelse
På den anden side tyder det på, at de nationale forankringer og afledte ejerskaber er stærkt svækkede. Når Afrikas grønne mur anno 2022 minder om klassiske miljø- og udviklingsprojekter med afsæt i det globale nord, så skyldes det overfokuseringen på de fremtidige grønne og udviklingsmæssige gevinster, når muren står færdig. Samtidig med mindre fokus på såvel, hvordan målene konkret opnås, herunder de betydelige udfordringer og vigtigheden af dialog med de mennesker, der skal leve med den grønne mur.
Opgaven er særdeles vanskelig. Alene de logistiske udfordringer er enorme, med mennesker der bor i et område som strækker sig over mere end 7000 km, i stater der er konfliktramte, og hvor stadig flere er borgerkrigsramte.
Afrikas grønne mur har udviklet sig fra et drømmeprojekt til et projekt for drømmere, der har ringe jordforbindelse. For befolkningerne langs den grønne murs rute er første prioritet mad, vand, sikkerhed mm. Det vil den grønne mur gerne levere, men der er lang vej. Derfor lurer frygten for, at Afrikas grønne mur på trods af de gode intentioner måske ender på gravpladsen for hvide elefanter.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
