Stort tillykke med de 70 års diktatur…

af i Asien/Satire

PARADE // ANMELDELSE – Mange af jer er lidt frustrerede over, at I ikke havde tid til at se de to timers parade fra Den Himmelske Freds Plads i går. Men fortvivl ikke! Jeg har set det for jer, og iler her med en lille anmeldelse: Det var en fin parade. Det er jo smag og behag, men hvis man er til støvletramp og klingende marchtoner, så var der fuld valuta for pengene. Skalaen er enorm, og  jeg tror, vi skal tilbage til før gamle dage i Nürnberg for at finde tilsvarende.

En parade skal imponere, og her skuffer kineserne ikke!

Kina har ikke nogen glorværdig tradition for store parader. Første gang, de kastede sig ud i den slags var i 2015 – 70-året for slutningen på 2. verdenskrig. Men paraderne har allerede fundet et fornemt leje, der er et ægte militærdiktatur værdigt. Og så er der fundet en fin balance mellem tradition og fornyelse.

De kører den som udgangspunkt sovjetisk, men Den Himmelske Freds Plads har sin egen stil i forhold til Den Røde Plads. Her køres hi-tech langt mere ind – og skalaen er langt over russisk niveau. Også briterne og franskmændene må se sig overgået i genren.

Jeg kunne godt lide at vide, hvilke koreografer Beijing har haft inde over opgaven. Jeg vil vædde med, at Hollywood har været konsulteret – formentlig Disney. Ligesom russerne kan de ikke stå for at udstyre æresdetachementerne med gammeldags rifler med opplantede bajonetter. De kan ikke bruges et sekund på en moderne slagmark – men ser så fine ud!

Bemærk, at hverken Livgarden i Danmark eller for den sags skyld de britiske garderegimenter bruger den slags skrammel til paradebrug. Til gengæld er kineserne ikke faldet for fristelsen at lave gimmicks, som vi fx så ved den seneste bastilledag i Paris, hvor der var et lille tattoo og en enkelt flyvende mand. Efter den militære del fulgte dog en civil del, der fejrede 70 års historie.

Der er fundet en god balance i koreografien. De gakker ikke ud i nordkoreansk militærorgiastisk massepsykose, men de går all in på mængde og masse. Man har valgt den, efter min mening, lidt kiksede “general/statsleder står oprejst i kørende bil”-løsning, som russerne indførte, da de indså, at det så lidt gammeldags ud, da Zhukov på hest red ind på Den Røde Plads i ’45. Men det er sgu lidt underligt med den inspektionskøretur, når nu de alle sammen marcherer og kører forbi selvsamme Xi lidt senere. Kineserne kører til gengæld deres magtdemonstration ind med missiler og droner i den store stil!

Uniformeringen er herligt afvekslende. Der signaleres repræsentation og værdighed i garderegimenterne, der optræder i jakkeuniformer (tænk, hvis man stadig kunne det i det danske forsvar), mens de taktiske uniformer hos de forskellige specialenheder signalerer, at de skam er operative enheder og ikke legetøjssoldater.

Skikken med at råbe hilsner til statslederen/generalen undervejs er også klassisk russisk, ligesom det karakteristiske drejen med hovedet, så soldaternes øjne følger chefen, mens han passerer forbi. Jakkeuniformerne har også stadig et umiskendeligt sovjetisk snit.

Vi ved jo godt, at det ikke er en kedelig, folkevalgt politiker, der står på podiet. Når man er diktator, så synes jeg, man bør være ærlig omkring det! Her kunne noget medalje-bling måske give lidt ekstra?

På diktatorskalaen skuffer Xi dog fælt rent beklædningsmæssigt. Xi kører Mao-stilen, og det er da også OK, når nu man ikke vil gå Pinochet/Gadaffi-vejen. Men vi ved jo godt, at det ikke er en kedelig, folkevalgt politiker, der står på podiet. Når man er diktator, så synes jeg, man bør være ærlig omkring det! Her kunne noget medalje-bling måske give lidt ekstra?

Den store flaghejsning var perfekt. Søde, syngende børn med røde ungpionértørklæder er altid et sikkert hit! Og rystende, gamle veteraner, der stolt gør honnør, hører sig også til!

Til gengæld så var de rullende tableauer og kørende statuer i den civile del af paraden nok lidt i overkanten for en vestlig smag – lidt for meget karneval i Köln over det.

Alt i alt konkluderer jeg, at indenfor sin genre (den moderne militære parade med marcherende soldater og rullende materiel og flyvemaskiner), så kan vi ikke gå lavere end ti ud af ti stjerner for denne kinesiske pragtpræstation.

Så tilbage er kun at ønske et rigtig stort tillykke med de 70 års diktatur…


Foto: Wikimedia Commons.

Jakob Seerup (født 1975) er kulturhistoriker, museumsinspektør og lejlighedsvis debattør. Han har skrevet bøger og artikler primært om flådehistorie og interesserer sig levende for kulturhistorien og hvordan den afspejler sig i vores samfund.

Seneste artikler om Asien