EU I PUTINS SKYGGE #23 // KONSPIRATIONSTEORIER – En canadisk-ukrainsk forsker har skrevet en bog om massakren i Kyiv den 20. februar 2014. Mange vil nok hævde, at det er rendyrket konspirationsteori, men bogen er ikke mindst interessant, fordi den afspejler de mange tanker og idéer, som er en del af baggrunden for krigen i Ukraine og dermed også EU’s aktuelle sikkerhedspolitiske udfordringer.
Da krigen i Ukraine startede for et par år siden, føg det med russiske beskyldninger om ukrainske nazister og lignende. Det var et tydeligt forsøg på at delegitimere den ukrainske ledelse og retfærdiggøre det brutale overfald på nabolandet. I Vesten blev det næsten med én mund afvist som propagandistisk vås.
Der er ikke mange, der går op i den sag i dag. Det er et lukket kapitel, som er blevet glemt i krigens gru, og alligevel ligger det og rumler et eller andet sted. Hvor kom det hele fra, og hvorfor holder det ved, spørger man sig selv.
Den ukrainsk-canadiske forsker Ivan Katchanovski har skrevet en hel bog, som i høj grad synes at grænse til det konspiratoriske. Her foretager han en dybdegående analyse af begivenhederne under Maidan-opstanden. Det er navnet på de voldsomme demonstrationer og uroligheder, som ramte Kyiv i november 2013 og kulminerede med de blodige begivenheder på pladsen Maidan Nezalezjnosti i dagene 18.-20. februar 2014. Her mistede mindst 78 demonstranter og 13 politifolk livet.
I den almindelige narrativ var det Berkut, en særlig politistyrke, der med stor brutalitet åbnede ild mod demonstranterne
Normalt beskæftiger vi os ikke med konspirationsteorier, og Katchanovskis konklusioner virker ret vilde. På den anden side har han gode referencer – han har undervist på Harvard University, og i dag er han på Ottawa University, hvor han bedriver aldeles seriøs forskning. Han er heller ikke en mand, der går russernes ærinde. Han var selv blandt demonstranterne dengang i 2013 og 14, og med sin bog og sine undersøgelser prøver han at få rede på, hvad der egentlig skete på Maidan-pladsen.
Ultranationalister på hotellet
Der er god grund til at betragte Maidan som et vendepunkt. Protesterne har også navnet Euromaidan, fordi de blev udløst af, at Ukraines daværende præsident, den stærkt pro-russiske Viktor Janukovitj, undlod at underskrive en associeringsaftale mellem Ukraine og EU. Dermed satte han de videre forhandlinger om EU-medlemskab i bero. Janukovitj ønskede et tættere forhold til Rusland, og det gjorde ham stærkt upopulær blandt vestligt orienterede ukrainere.
Sagen er i sig selv interessant, fordi den kan ses som starten på den krise, der førte frem til den russiske invasion af Ukraine og dermed den krig, som stadig raser. Protesterne i Kyiv startede fredeligt, men lidt efter eskalerede situationen og endte i voldsomme skyderier på Maidan-pladsen. Allerede dagen efter flygtede Janukovitj ud af landet, en ny regering blev indsat, og kort efter invaderede russerne Krim. Hermed var banen tilsyneladende ryddet for det russiske angreb på Donbass og det østlige Ukraine, hvor der også er en betragtelig russisk-talende befolkning.
I et noget større perspektiv kan man altså se Euromaidan som oplægget til EU’s alvorlige sikkerhedspolitiske udfordringer i forbindelse med Ukrainekrigen. Det er i hvert fald, hvad Ivan Katchanovski mener, og det er her, de omtalte nazister eller højreradikalister kommer ind i billedet.
Forfatteren hævder at have gennemgået navnelisten og i den forbindelse fundet en hel række dødsfald uden forbindelse til Maidan
Katchanovski fokuserer på den 20. februar 2014, hvor blodsudgydelserne efterfølgende er blevet betegnet som en massakre. I den almindelige narrativ var det Berkut, en særlig politistyrke, der med stor brutalitet åbnede ild mod demonstranterne. De har uden tvivl en del af skylden, men Katchanovski kommer med en række yderligere forklaringer. Han har brugt et uhyrligt antal timer på at gennemgå vidneudsagn, tilståelser, ballistiske undersøgelser, synkroniserede videooptagelser og en mængde mere, og på det grundlag fremlægger han sin teori.
Han studsede blandt andet ved, at der ikke altid var en logisk forbindelse mellem tidspunktet, hvor en demonstrant blev dræbt af skud, og hvor de angribende politifolk befandt sig på det givne tidspunkt. I flere tilfælde kunne man også se, at det dræbende skud ikke var kommet fra gadeplan, men i en vinkel oppefra. Det henledte hans interesse på Hotel Ukraina, en højhusbygning, som ligger på pladsen. Ballistiske undersøgelser viser, at skuddene må være kommet fra en af de øvre etager. Imidlertid ligger hotellet på den del af pladsen, hvor demonstranterne befandt sig, og de havde kontrollen over alle indgange til bygningen.
Oppe i bygningen befandt sig dog medlemmer af forskellige militante grupper fra Ukraines yderste nationalistiske højrefløj. De kom bl.a. fra Batkivshchyna, eller Fædrelandets Parti, som på et ultranationalistisk grundlag kæmper for ukrainsk uafhængighed, og andre var fra Svoboda, en udløber af Det Social-Nationale Parti, der tidligere er blevet beskyldt for nynazistiske tendenser. De og andre havde posteret et antal snigskytter med slagkraftige Kalashnikov-rifler.
Forbindelsen til Maidan
Blandt de dræbte demonstranter og politifolk fandt man også flere eksempler på, at de var blevet ramt af projektiler fra identiske våben og fra samme vinkel, som altså kunne være oppe i Hotel Ukraina. Ifølge forfatterens analyse blev 43 af de 78 omkomne demonstranter ramt af skud fra hotellet eller to andre høje bygninger på pladsen, som også var under oprørernes kontrol.
Herfra bevæger Ivan Katchanovski sig ud i det virkeligt kontroversielle. Efter at have gennemlæst dokumenterne fra afhøringen af 13 anholdte snigskytter og en række vidneudsagn konkluderer han, at der har været en forbindelse mellem højreekstremisterne og en lille gruppe ledere af Maidanoprøret. Først på dagen sigtede snigskytterne mod politifolkene, og da de trak sig tilbage, kom demonstranterne til at stå for tur.
De himmelske 100
Men hvordan hænger alt dette sammen, spørger den undrende læser så.
Her underkaster Katchanovski hele affæren en webersk analyse. Med udgangspunkt i Max Webers teori om legitim anvendelse af vold når han frem til, at den blodige dag i Kyiv er et eksempel på, hvordan der kan ligge rationelle valg og rationelle handlinger bag. Demonstrationerne var i sig selv ikke nok til at vælte Viktor Janukovitj og hans upopulære styre. Der måtte skrappere midler til, og derfor valgte man at iscenesætte massakren, så det fremstod som Berkut-politiets ugerning. Det er også den fortælling, der er blevet til den officielle version af begivenhederne den dag.
Det ligner en vild konspirationsteori, og det er det muligvis også. Katchanovski argumenterer på livet løs bogen igennem, og blandt utrolig meget andet nævner han også De himmelske 100. Det er betegnelsen på de hundrede demonstranter, der mistede livet på den dag, men forfatteren hævder at have gennemgået navnelisten og i den forbindelse fundet en hel række dødsfald uden forbindelse til Maidan – heriblandt et par helt ikkerelaterede selvmord helt andre steder i byen.
Det er med andre ord en bog, som man godt kunne afvise som rent tankespind, og det er der nok mange, der gør. Men uanset hvordan man vender og drejer sagen, er den interessant, fordi den er et typisk eksempel på de mange teorier, som uvægerlig følger med skelsættende historiske begivenheder, hvilket Maidanoprøret vil komme til at stå som. For det, som skete på pladsen i det centrale Kyiv, fik følger langt ud over at få fjernet en upopulær og russisk-sindet præsident. Det satte gang i hele den kædereaktion af begivenheder, som har bragt EU i den sikkerhedspolitiske klemme, som er realiteten i dag.
Ivan Katchanovski: The Maidan Massacre in Ukraine. The Mass Killing that Changed the World. Palgrave MacMillan, 2024.
Europæisk sikkerhedspolitik i Putins skygge
Med krigen i Ukraine og mere usikre signaler fra USA, er forsvars- og sikkerhedspolitikken blevet en helt central del af den europæiske debat.
I dette efterår kigger POV nærmere på de sikkerhedspolitiske udfordringer, som Ruslands invasion af Ukraine har bragt Europa i, og hvad EU-landene gør – både som enkeltlande og i fællesskab – for at imødegå truslen.
Hver onsdag og fredag frem til jul sætter vi fokus på tidens store omvæltninger, der har tydelige tråde til konflikterne i Mellemøsten og globalt.
Læs flere artikler i serien her.
I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har POV modtaget tilskud af Europa-Nævnet.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
