LITTERATUR // REPORTAGE – En roman i håndbagagen. Digtere fra fem kontinenter. Og ti dage i Medellín, hvor poesi samler tusinder af mennesker. Med Gabriel García Márquez som rejsefælle udforsker Niels Hav et Colombia, hvor litteraturen stadig er en levende kraft i samfundet.
Det er vigtigt at vælge den rigtige bog at tage med på en rejse, hvor der er ventetid i lufthavne og lange ruter over Atlanten. Jeg skal til Colombia, og min rejse via Amsterdam og Panama varer atten timer. Andre digtere fra fjernere destinationer som Australien, Kurdistan eller Kina har været flere døgn undervejs, da vi når frem til festivalen i Medellín.
Som rejselekture valgte jeg Beretning om et varslet mord af Gabriel García Márquez. Intet kunne være mere oplagt. Spansksprogede læsere har kåret romanen som en af de bedste nogensinde.
Ordenes magi
Festivalen i Medellín er legendarisk. At blive inviteret er som at vinde i lotteriet, digtere fra alle verdenshjørner drømmer om en dag at være med. Det er den største festival i Latinamerika, en manifestation af poesiens betydning.
Begivenhederne varer i ti døgn med oplæsninger fordelt rundt i byen og i forstæderne. Fernando Rendón og Gloria Chvatal samler forfattere fra fem kontinenter – 68 digtere fra 32 lande – under temaet “Toward the Human Spring. Poetry as Resistance, Solidarity, and Human Renewal”.
Åbningsfestlighederne og oplæsningen foregår på amfiscenen i Carlos Vieco-teatret på Nutibara Hill, en grøn oase og skulpturpark centralt i Medellín.
Mens mørket falder på i den varme aften, samles et vældigt publikum for at lytte til poesi og musik. Ahmad Al Shahawy fra Egypten og Paul Muldoon fra Irland læser op side om side med Saber Sadipour fra Iran og Liu Xunfu fra Kina.
Margarita Al repræsenterer Rusland, jeg er danskeren – vi er digtere fra alle verdenshjørner, poesien krydser grænser og samler entusiaster om ordenes magi.
En midlertidig familie
Digterne er indlogeret på Hotel Tequendama med udsigt til det berømte stadion Estadio Atanasio Girardot. Her udvikler der sig over dagene en kollektiv gejst. Vi kommer fra forskellige nationer, der er en babylonisk forvirring af sprog, men poesiens republik er vort fælles hjemland.
Vi er en midlertidig familie, der har den opgave at bringe lyrikken rundt til mennesker og scener i den vældige by, Medellín er et univers.
Om natten ligger jeg på mit værelse nummer 608 og læser Beretning om et varslet mord. Bogen er kommet i en ny dansk oversættelse på det heroiske forlag Aurora Boreal, som har specialiseret sig i latinamerikansk litteratur.
Romanens handling er enkel; ved et stort bryllup i en lille caribisk kystby bliver Ángela Vicario gift med en velhavende tilflytter. På bryllupsnatten viser det sig, at hun ikke er jomfru, og brudgommen returnerer hende til forældrenes hus, hvor hun bliver straffet af moderen og afhørt af sine brødre: Hvem er den skyldige?
Hun angiver Santiago Nasar; det er ham! Om det er sandt eller en nødløgn i situationen bliver aldrig opklaret, men ifølge den lokale kodeks er det nu brødrenes pligt at hævne krænkelsen af familiens ære. De har ikke lyst, men at gøre intet er for skamfuldt. Derfor fortæller de vidt og bredt, at de vil dræbe Santiago Nasar – i håb om at nogen vil stoppe dem eller advare ham.
Festival Internacional de Poesía de Medellín er den største litterære manifestation i Latinamerika. Den blev grundlagt i 1990’erne som en reaktion på den vold, der dengang hærgede byen
Byen er lille, alle kender alle, men ingen stopper brødrene, og ingen advarer Santiago Nasar. Det er tragedien. Få minutter efter forbrydelsen braser brødrene ind hos præsten og afleverer mordvåbenet til ham. ”Vi slog ham ihjel med vilje,” forklarer de, ”men vi er uskyldige”.
Mange år senere, romanens nutid, rekonstruerer Santiagos ven, bogens fortæller, begivenhederne i en beretning, der kombinerer refleksioner og vidnesbyrd. I retssagen der fulgte gav dommeren brødrene medhold, drabet er et legitimt forsvar for familiens ære.
Det er første gang, jeg læser romanen, der giver essensen af colombiansk kultur. Gabriel García Márquez skrev bogen i 1981, året før han modtog Nobelprisen i litteratur. Den bygger på virkelige begivenheder, som ligger langt tilbage i tiden, han tøvede tredive år med at skrive romanen af hensyn til sin mor og de øvrige involverede.
Festivalens poesi sender tankerne på langfart
Festival Internacional de Poesía de Medellín er den største litterære manifestation i Latinamerika. Den blev grundlagt i 1990’erne som en reaktion på den vold, der dengang hærgede byen. En gruppe entusiaster tilknyttet det colombianske litteraturtidsskrift Prometeo organiserede den første festival, inspirationen kom bl.a. fra digterne Fernando Rendón, Gabriel Jaime Franco og Angela García.
I dag er arrangementerne håndteret af en stor stab af frivillige. Hver dag er der nye oplæsninger; fordelt i taxaer og busser bliver digterne sendt rundt til universiteter, biblioteker og andre scener. Der er Võ Thị Như Mai fra Vietnam, som nu bor i Australien, Stefano Strazzabosco fra Italien, Lana Derkač fra Kroatien, Tayi Tibble fra New Zealand og Isilda Nunes fra Portugal. Deres poesi åbner nye horisonter, og sender tankerne på langfart.
Alice S. Yousef (Palæstina), Hussein Habasch (Kurdistan), Khosiyat Rustamova (Uzbekistan) og Ali Al-Shalah (Irak) holder fokus på den aktuelle katastrofe i Mellemøsten. I Colombia er der tradition for at støtte palæstinensernes kamp, og publikum markerer sympatien med tilråb og ivrig applaus.
Om natten på værelse 608 har jeg en fest med Gabriel García Márquez og romanen. Han var socialist og engageret i politiske diskussioner. Livet igennem arbejdede han for social retfærdighed og støttede folkelige, antiimperialistiske bevægelser i Latinamerika.
Han var ven med Castro i Cuba og revolutionære i Mexico, hvor han boede gennem mange år. ”Han var smugler af erhverv og en retlinet mand med et varmt hjerte”, siger han om en person i erindringsværket At leve for at fortælle. Skift ordet smugler ud med forfatter, og du har en karakteristik af Gabriel García Márquez selv.
Et kor af poesi på mange tungemål åbner sjælens døre på vid gab
Under festivalen spørger jeg colombianere, hvilken Márquez roman de synes, er den bedste. Jeg får mange forskellige svar: Hundrede års ensomhed, Ingen skriver til obersten, Kærlighed i koleraens tid. Måske romanerne alle sammen hver for sig er den bedste; hvilken bog man foretrækker afhænger af, hvor man er i livet. Ung, forelsket og forventningsfuld, midt i livets tumult, eller gammel og mæt af lys og mørke.
Den sidste aften læser vi op i Teatro Pablo Tobón Uribe, det ikoniske kulturcenter på Avenida La Playa i centrum af Medellín. Et kæmpestort program, alle læser, digterne fra Argentina, Chile, Peru, Canada, New Zealand, Europa, Afrika og Asien. Og alle digterne fra Colombia. Et kor af poesi på mange tungemål åbner sjælens døre på vid gab.
Når vi hører nyheder fra fjerne lande, er det altid dårlige nyheder; problemer, krig, jordskælv, korruption og katastrofer. Sandt nok, alt det findes – også i Colombia. Det er et stort land med enorme problemer, der er områder kontrolleret af kriminelle netværk, narkokarteller og væbnede oprørsgrupper.
Valget i juni gav sejren til ultrakonservative kræfter, den nyvalgte præsident vil beskære den offentlige sektor, styrke militæret og bygge megafængsler i junglen. Intet tyder på, at han ønsker at øge støtten til poesi.
Men til daglig og det meste af tiden lever mennesker gudskelov fredeligt optaget af hverdagenes eufori. Folk i Colombia jagter lykken som mennesker overalt, de elsker landet og tænker, at de bor i udkanten af paradis. Efter ti inspirerende dage i Medellín er jeg tilbøjelig til at give dem ret.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og