TEATER // ANMELDELSE – Man behøver ikke tage tøjet af for at være nøgen. Det sidste ser vi efterhånden tit på scenen, men Mathilde Arcel Fock fremstår rørende sårbar – åndeligt nøgen – på scenen i Nogen er ude at drikke øl. Samtidig formår hun med desperat iver at gøre det triste budskab latterfremkaldende morsomt.
Tænk-positivt-guruerne vil nok sige – som forestillingens Mathilde altid har fået at vide – at det er godt at være alene, for så er man i det bedste selskab, der kan tænkes. Sandheden er imidlertid, at Mathilde kaster misundelige blikke ud ad vinduet og drømmer om, at telefonen ringer, så hun kan blive befriet fra sin ensomhed.
Nogen er ude at drikke øl, Mathilde er alene hjemme
Mathilde interagerer hele tiden med publikum. Som om hun ser os, og så alligevel også, som om hun bare bilder sig ind, at vi er der. Som endnu en af hendes distraktioner. For mens hun er alene, gør hun alt for ikke at være det. Hun bygger en fantasiverden, hvor hun netop bliver befriet fra sin ensomhed.
Allerhelst vil hun selvfølgelig gerne have, at ham med strikhuen ringer. Det gør han nok ikke, for han har mødt en anden, og har muligvis slet ikke lagt mærke til hendes eksistens. Præcis ligesom Fantine i Les Miserables.
Der er hendes lister over aktiviteter, der kan få tiden til at gå. Læst op af en ”automatisk oplæsning”s-stemme. Altså sjælløs teknologi
Og når vi først ser klip fra Les Miserables, så ved vi nok, hvad klokken er slået. Mathildes selvdestruktion ville være uudholdelig at se på, hvis ikke den også indeholdt sort humor. Hendes fantasier og forestillinger for at få tiden til at gå er bizarre.
Tv-detektiven i deerstalker
Der er den skotske tv-detektiv (med tweedjakke og deerstalker-hat), som er professionelt ensom (det ved vi jo, at enhver god tv-politimand er). Han vil egentlig ikke trækkes ind i historien, men bliver fanget ind af Mathildes anden fantasi om at forsvinde, fordi så ville en masse mennesker sikkert savne hende.
Eller det håber hun i hvert fald.
Der er hendes lister over aktiviteter, der kan få tiden til at gå. Læst op af en ”automatisk oplæsning”s-stemme. Altså sjælløs teknologi. Ligesom Les Miserables og detektiven på tv-skærmen er reproduktioner af menneskelighed.
Der er hendes monolog om, hvad der ville være ‘åh, så skønt’, og om, hvad der måske er en mere realistisk skæbne for den ensomme kvinde. Nå ja – nogle gange en dialog med publikum.
Vi er der – i hvert fald i fantasien
Mathilde Arcel Fock trækker den helt til grænsen. Hun gemmer sig for alverden på scenen med lyset slukket, mens publikum sidder og venter på, at noget sker. Hun taler til os og reagerer på vores respons. Som om vi er der – i hvert fald i hendes fantasi.
Anneksscenen i House of T gør det hele lidt mere råt
For egentlig får man jo lyst til at række hånden ud og fortælle Mathilde, at hun ikke er alene. Faktum er imidlertid, at der er rigtig mange mennesker, som er ensomme. Hvilket måske netop er sværest, når man er ung og i virkeligheden skulle være ude at drikke øl sammen med vennerne.
Dermed falder Nogen er ude at drikke øl ind i Aveny-T’s overordnede plan om at være ungdommens teater. Ikke at teater til unge nødvendigvis skal handle om unge og spilles af unge skuespillere, men der er alligevel en fornemmelse af, at Mathilde Arcel Fock er i øjenhøjde med et ungt publikum (om end også forståelig for det aldrende anmelderkorps).
Det ikke-reproducerbare nu
Anneksscenen i House of T gør det hele lidt mere råt. Opstillede plastikstole. En scene uden fortæppe, en sofa som eneste rekvisit og projicerede billeder som kulisse. På den måde ligner scenen den, som Folketeatret har oprettet på ”Kvisten”.
Der er ikke det samme filter af teaterbygning mellem skuespilleren og publikum. Vi kan næsten række ud og røre. Vi kan interagere. Nok så vigtigt: den ikke-teatervante kommer hudløst tæt på hele sjælen i skuespillet: skuespillerens formidling. Det ikke-reproducerbare nu.
Den en time lange monolog er nok en bagatel. Men den er vittig og godt spillet af Mathilde Arcel Fock. I første omgang har Aveny-T allerede meldt udsolgt, men for det tilfældes skyld, at Nogen er ude at drikke øl, skal den have 4 stjerner med i ensomheden.
LÆS FLERE ANMELDELSER AF STEEN BLENDSTRUP HER
Nogen er ude at drikke øl spiller på Aveny-T til 5. december
Med: Mathilde Arcel Fock
Instruktion: Mathilde Arcel Fock
Dramatiker/tekstforfatter: Mathilde Arcel Fock og Josephine Eusenbius
Fotos: Jacob Sprogøe, redigering: Sebastian Solkaer
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
