Støjbergs ulovlige instruks og vildledning af Folketinget

af i Danmark/Medier/Politik & Samfund

EFTERKOMMERRAPPORTEN // KOMMENTAR – Med den hidtil hemmeligholdte mail fra Udlændingestyrelsens direktør, som Information er kommet i besiddelse af, er der ikke længere noget figenblad tilbage. De nøgne kendsgerninger er, at Inger Støjberg udsendte en ulovlig instruks. Hun var advaret af sine embedsmænd, men fjernede egenhændigt deres forbehold og undtagelser. De mange vildledninger af Folketinget, Ombudsmanden og offentligheden betyder, at Støjberg også i efterspillet til det oprindelige lovbrud, har handlet i strid med ministeransvarlighedslovens paragraf 5, stk 2.

Sagen om Støjbergs adskillelse af unge asylpar tog sin begyndelse i februar 2016, hvor integrationsministeren udsendte en instruks om tvangsadskillelse af alle unge asylpar, hvor en af parterne var under 18 år. Instruksen rummede ingen undtagelser. Parrene skulle adskilles også selvom de havde børn og levede sammen frivilligt.

Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, slog den 23. marts 2017 fast, at ”den instruks var i strid med både dansk ret og internationale konventioner”. Ombudsmanden understregede, at ”man skal holde sig inden for gældende ret. Det er grundlæggende i et retssamfund. Og det gjorde ministeriet ikke i denne sag”.

Et væv af modstridende forklaringer

Sagen er i den forstand simpel rent juridisk. Der var tale om et klart lovbrud. Men omkring denne simple kerne er der vokset et væv af modstridende ministerielle forklaringer frem, og samtidig er der skabt en forblindende fortælling om ministerens handlekraftige indgreb for undertrykte ”barnebrude”.

Først var forklaringen fra integrationsministeren, at hun ikke vidste, at instruksen i sin undtagelsesfrie form var ulovlig. Så snart hun blev bevidst om det rettede hun angiveligt ind. Den forklaring viste sig imidlertid at være forkert. Støjbergs embedsmænd havde advaret hende og indskrevet forbehold i det oprindelige udkast til instruksen. Men Støjberg havde egenhændigt fjernet embedsmændenes forbehold for med egne ord at gøre praksis ”så restriktiv som overhovedet muligt”.

Netop dette ordvalg – ”barnebrude”, ”granvoksne mænd”, “min mands slave”, ”total underkastelse”, ”forlanger erstatning” – og den fortælling, det skaber, er som løftet ud af spindoktor Mark Thorsens manual for retfærdiggørelse af Støjbergs ulovlige instruks

På et samråd i juni 2017 ændrede ministeren sin oprindelige forklaring. Instruksen, som var omdrejningspunktet for sagen, fremstillede hun nu som en ”pressemeddelelse” med en ”politisk tilkendegivelse”. Ved at forskyde instruksen fra det juridiske til det politiske register og omdanne en ministerinstruks til en politisk tilkendegivelse, kunne ministeren måske reducere sit ansvar for ulovlighederne. Forklaringen harmonerede dog ikke så godt med, at Støjberg og hendes ministerium ifølge Politiken mindst 18 gange havde kaldt den omstridte tekst for en instruks.

Samtidig hævdede Støjberg nu, at ”pressemeddelelsen” d. 10. februar var blevet ledsaget af mundtlige understregninger over for Udlændingestyrelsen om at ”internationale konventioner og dansk lov skulle overholdes”. Men der var angiveligt ingen skriftlige kilder der understøttede denne forklaring. Ingen referater, ingen notater, ingen mails.

Det ideologiske blændværk

Støjberg og hendes spindoktor Mark Thorsen har været effektive til at bortlede opmærksomheden fra den ulovlige kerne, skabe forvirring med vildtvoksende forklaringer og promovere en forvrænget fortælling om, at det hele handler om kampen for mindreårige pigers rettigheder.

Hvor effektiv den fortælling har været i dele af offentligheden, modtog jeg et godt eksempel på i min indbakke for 10 dage side. Det var et nyhedsbrev fra en morgenavis prydet med et billede af Støjberg, hvorunder billedteksten lød:

”Integrationsminister Inger Støjberg (V) stod bag adskillelsen af barnebrude fra deres granvoksne mænd for at sikre, at der ikke skete tvangsægteskaber. Nu afkræves myndighederne en erstatning fra et syrisk par, der kortvarigt blev skilt ad, da de tog til Danmark.”

Derefter fulgte brødteksten:

”Godmorgen. Det skal koste at skille en pige fra den voksne mand, hun var gift med, da de ankom til Danmark. Det mener et syrisk par, der forlanger erstatning fra Udlændingestyrelsen, som skilte dem ad ved ankomsten. Årsagen er, at det som udgangspunkt ikke er tilladt i Danmark for voksne at gifte sig med børn. Men i en række lande er det ikke usædvanligt og giver ofrene store problemer. Det vidner en kvinde, der har oplevet det på egen krop, om i en kronik i Jyllands-Posten: ‘Jeg var min mands slave. Forventningen var enkel: Total underkastelse’.”

Netop dette ordvalg – ”barnebrude”, ”granvoksne mænd”, “min mands slave”, ”total underkastelse”, ”forlanger erstatning” – og den fortælling, det skaber, er som løftet ud af spindoktor Mark Thorsens manual for retfærdiggørelse af Støjbergs ulovlige instruks.

Ingen kan være tjent med, at en højprofileret minister konsekvensfrit kan forsætte sin påviselige vildledning af Folketinget og offentligheden

Nyhedsbrevet var ikke fra Jyllands-Posten, men fra Politiken.

Det er dog ikke repræsentativt for den redaktionelle linje på Politiken i sagen, som generelt har været præcis og kritisk. Men det vidner om den gennemslagskraft den forvrængede fortælling har haft; også i redaktionslokalerne på Rådhuspladsen, sidder der journalister, der er under påvirkning af det ideologiske blændværk, som Støjberg og hendes spindoktor har skabt.

Realiteterne

Realiteten er, at ingen politikere har været imod, at barnebrude adskilles fra “granvoksne mænd”, alle er enige om, at slavelignende forhold med ”total underkastelse” skal standses og alle går ind for, at tvangsmæssige forhold skal opløses. Det var allerede lov og praksis før Støjbergs ulovlige instruks.

Problemet er i punktform:
1) At instruksen var ulovlig; det har Ombudsmanden slået fast.

2) At asylparrene med Støjbergs ulovlige instruks blev adskilt undtagelsesfrit uden individuel vurdering, herunder også par, hvor manden var 18 og kvinden 17, eller drengen var 17 og pigen 16.

3) At parrene i strid med børnekonventionen blev adskilt undtagelsesfrit og uden individuel vurdering selvom de havde børn, der dermed blev tvangsfjernet fra den ene af deres forældre.

4) At der i strid med forvaltningsloven ikke blev foretaget partshøring; man spurgte altså ikke nogen af de unge mennesker, som blev fjernet fra hinanden om deres forhold.

5) At embedsmændene havde indskrevet forbehold i instruksen, som Støjberg egenhændigt fjernede, så den blev undtagelsesfri, kategorisk og ulovlig.

6) At Støjberg har afgivet et spind af forklaringer, der modsiger og udelukker hinanden, og dermed vildledt Folketinget og offentligheden.

7) Og nu, at selv hendes allersidste lasede figenblad viser sig at være imaginært, hvilket Information afslørede i går.

”Uanset børnekonventionen”

Det viste sig i går, at det var forkert, når ministeren og Udlændingestyrelsen havde sagt, at der ikke fandtes nogen skriftlig dokumentation for, hvad der var foregået på et centralt møde den 10. februar 2016.

Information er kommet i besiddelse af to mails fra henholdsvis en pressemedarbejder fra Udlændingestyrelsen og den daværende direktør for Udlændingestyrelsen, Henrik Grunnet. Der er tale om skriftlig dokumentation direkte knyttet til det afgørende møde d. 10. februar. Men både Ombudsmanden og Folketinget er blevet afskåret fra denne dokumentation, til trods for, at den er blevet efterspurgt.

I emnefeltet for begge mails hedder det: ”INGEN barnebrude må bo med ægtefælle

Versalerne (de store bogstaver), som anvendes i INGEN, er en typografisk understregning og fremhævelse af det undtagelsesfrie.

Først pressemedarbejderen kl. 13.10:

”Kære alle, UIBM har varslet, at ministeren går ud kl. 14.30 i en pressemeddelelse samt redegørelse om de såkaldte barnebrude. Budskabet er efter det oplyste, at ingen mindreårige under 18 må bo sammen med deres ægtefælle. Vh…”

Altså ingen undtagelser ifølge denne mail. Og 35 minutter senere svarer direktøren for Udlændingestyrelsen:

”Kære alle. Ja. Mødet jeg var til i ministeriet efterlod ingen tvivl om hendes indstilling til sagen – uanset Børnekonventionen, når parret har et fælles barn”.

Udlændingestyrelsens direktør har forstået Støjbergs ”indstilling til sagen” stik modsat af det, ministeren hævder at have sagt på mødet. Hun har hævdet, at hun mundtligt har understreget på selvsamme møde, at konventioner og lovgivning skulle overholdes. Men her skriver Udlændingestyrelsens direktør, at heller ikke det forhold, at parrene har et fælles barn skal spille ind ifølge ministeren. Uanset børnekonventionen. Og det er ikke en tøvende tolkning af flertydige ministerudsagn; Grunnet betoner, at mødet ”efterlod ingen tvivl”.

Den hidtil hemmeligholdte mailudveksling fra Udlændingestyrelsen

De nøgne kendsgerninger

Med denne hidtil hemmeligholdte mail fra Udlændingestyrelsens direktør, som Information er kommet i besiddelse af, er der ikke længere noget figenblad tilbage. De nøgne kendsgerninger er, at Inger Støjberg udsendte en ulovlig instruks. Hun var advaret af sine embedsmænd, men fjernede selv deres forbehold og undtagelser. Både mundtligt og skriftligt gjorde hun gældende, at instruksen var uden undtagelser. Og det var da også den praksis Udlændingestyrelsen igangsatte.

Støjberg har efterfølgende forsøgt at bortforklare, hemmeligholde, tilsløre og retfærdiggøre sine handlinger. Men hver gang har det ført hende ud i nye selvmodsigelser, urigtige oplysninger og vildledende forklaringer. Nu kommer der endnu et hasteindkaldt samråd. Det er godt. Ingen kan være tjent med, at en højprofileret minister konsekvensfrit kan forsætte sin påviselige vildledning af Folketinget og offentligheden. Det er kort og godt i modstrid med ministeransvarlighedslovens paragraf 5, stk. 2, der “finder anvendelse, såfremt en minister giver folketinget urigtige eller vildledende oplysninger…”.


POV er et uafhængigt, læserstøttet medie.
Kan du lide Steffens artikler, kan du støtte hans arbejde via hans
MobilePay på 31902272


Topfoto: ft.dk 

Steffen Groth er cand.mag i dansk og kulturstudier og underviser ved Niels Brocks Handelsgymnasium. Han bor i København med sin familie, der også tæller hans kone og to børn. Du kan støtte Steffens arbejde som skribent ved POV på MobilePay 31902272.

Seneste artikler om Danmark