LITTERATUR // BAGGRUND – Victor Serges romaner og noveller udgangspunkt er en fremstilling af flere enkeltpersoner rodfæstet i deres historiske situations barske realiteter. Men forfatterens universelle og globale perspektiv sprænger teksten og udvider den i tid og rum, skriver Thorvald Berthelsen, der står bag en nyoversættelse.
Victor Lvovich Kibalchich (1890-1947), bedre kendt som Victor Serge, er hovedsageligt professionel revolutionær i størstedelen af sit liv og dernæst hovedsageligt romanforfatter fra 1929 til sin død i 1947. Først deltager han 1909 som anarkist og senere syndikalist i aktioner og opstande i Belgien, Frankrig og Spanien. Fra 1919 til 1947 deltager han som bolsjevik og senere venstreoppositionel (trotskist) i den russiske revolution, borgerkrigen, Kominterns internationale arbejde og kampen mod Stalins magtovertagelse; han ekskluderes af kommunistpartiet, fængsles og forvises til Orenburg.
Han slipper ud af Sovjetunionen få uger før den første af de retssager, der udsletter den gamle revolutionære garde fra 1936. Tilbage i Belgien og Frankrig, arbejder han under Den Spanske Borgerkrig for POUM (Arbejderpartiets marxistiske enhed, red.); efter den tyske besættelse af Frankrig flygter han til Mexico, hvor han dør i 1947. Om dette kan man bl.a. læse i En revolutionærs erindringer (Politisk Revy, 1976-77). Han skrev gennem årene masser af politiske analyser, journalistik og teoretiske indlæg, og han oversatte også tidligt russisk litteratur til fransk, men hans egentlige fødsel som skønlitterær forfatter finder først sted på baggrund af to nærdødsoplevelser i 1928.
Serges tosprogethed og baggrund i både den russiske og vesteuropæiske kultur samt i de revolutionære brændpunkter efter første verdenskrig gør ham i stand til at videreudvikle den episodiske kollektive roman i sine ni romaner om verdensrevolutionens storhed, sejr og nederlag
Den første, hans ‘politiske død’, var hans eksklusion fra kommunistpartiet i april 1928, fordi han ikke ville afsværge sine ‘trotskistiske’ synspunkter. Den anden fandt sted få uger senere, da han blev indlagt og svævede mellem liv og død på hospitalet, indtil en lægeven fik kureret hans tarmslyng.
Her vågnede han af febervildelsen og “fyldtes af en strålende og rolig indre klarhed… Jeg tænkte på, at jeg havde arbejdet, kæmpet og erfaret fantastisk meget… Hvis jeg er heldig at overleve, må jeg… skrive, skrive… Jeg tænkte på det jeg ville skrive og lavede i tankerne udkast til en række vidnesbyrdsromaner om disse uforglemmelige år.”
https://www.youtube.com/watch?v=9MO3NdpqSjo
Litteratur og revolution
Som planlagt på hospitalet færdiggør han trods forfølgelse, sult, censur og udgivelsesblokade i Sovjetunionen L’An I de la révolution russe, sit hovedværk om litteraturen i den revolutionære epoke, Litterature et révolution, novellerne Mer Blanche (Hvidehavet) og L’hopital de Léningrad (Hospitalet i Leningrad) og de tre første romaner i den romanserie, der bærer vidnesbyrd om den russiske revolution og verdensrevolutionens storhed og tragedie, sejr og nederlag: Les Hommes dans la prison, Naissance de notre force og Ville conquise fra 1929-32.
Serges tosprogethed og baggrund i både den russiske og vesteuropæiske kultur samt i de revolutionære brændpunkter efter første verdenskrig gør ham i stand til at videreudvikle den episodiske kollektive roman i sine ni romaner om verdensrevolutionens storhed, sejr og nederlag.
Serge mener som Trotsky, at proletariatet er nødt til at afskaffe klassesamfundet (og klassebestemt kultur) og udvikle en ny humanistisk kultur, så snart det får magten. Men i modsætning til Trotsky mener han, at overgangsperioden, hvor proletariatet kæmper for endegyldigt at afskaffe borgerskabets magt og klassesamfundet, sandsynligvis bliver langvarig. I den periode har det ’som antikkens hære brug for deres egne intellektuelle: filosoffer, sangere, musikere, skjalde og historiefortællere.’
Det er præcis den rolle Serge vil udfylde med sine vidnesbyrdsromaner.
Pilnyak som forbillede og afsæt
Selv om han kritiserer Pilnyak og de andre nye forfatteres tvetydige holdning, tilslutter han sig også Bukharins synspunkt: Under Den Nye Økonomiske Politik i starten af 20’erne, at partikontrol i stedet for fri kappestrid var den hurtigste måde at kvæle den nye revolutionære litteratur, der var opstået efter revolutionen. Serge mente ikke, at partilitteraturen var den virkelige nyskabelse, men det var derimod den litteratur, der skrev sig ind i og ud fra den revolutionære proces. Boris Pilnyak var som mange andre af de nye romanforfattere ikke bolsjevik, men venstredrejet socialrevolutionær og havde været medlem af en anarkistisk landbrugskommune under revolutionen og borgerkrigen.
Pilnyaks indflydelse viser sig også i den titel, Serge giver sin forsvundne roman La Tourmente (Stormen); den er hentet direkte fra en historie af Pilnyak.
Serge vil udfylde rollen som revolutionens sanger, skjald og historiefortæller med sin lyrik og især sine vidnesbyrdsromaner
I sin positive anmeldelse af Boris Pilnyaks roman Nøgent år afslører Serge, hvor han gerne selv vil hen: “Der er ingen lineær fortælling… Men masser i bevægelse – hver enkelt er en verden og et mål i sig selv – begivenheder der smelter sammen, vikler sig ind i hinanden, kolliderer og overtrumfer hinanden, mangfoldige livsforløb, som dukker op og forsvinder, alle sjældne, enestående, centrale, fordi de er mennesker, alle ubetydelige i ‘Rusland, Tordenstormen, Revolutionen’.
Han afslører også, hvordan han selv vil videreudvikle Pilnyaks fortællekunst i kritikken af dens svagheder: “Hvad ønsker denne Revolution? Den læser, der er uvant med revolutionær tankegang, må være helt besat af det spørgsmål… han kan ikke ignorere de ideer, som han udmærket ved har indflydelse på adfærden. En social klasses ideologi i kampen for magten, i sejrssituationen og som magthaver, bliver mellem linjerne en magtfuld faktor i omformningen af adfærden. Denne nye forfatter har ikke alle midlerne til at bidrage til dette.” (Boris Pilnyak, Clarté, no. 36, 20. maj 1923.)
Serges æstetik
Som sagt er det præcist rollen som revolutionens sanger, skjald og historiefortæller, Serge vil udfylde med sin lyrik og især sine vidnesbyrdsromaner. Han forstod dog fuldt ud, at kun en professionel forfatter med en lang læretid bag sig, som havde taget ”det væsentligste af den moderne kultur til sig”, kunne påtage sig denne rolle som de revolutionæres skjald og historiefortæller.
Efter Serges mening er digtere og romanforfattere ikke rationelle politiske aktører, der underordner deres virkemidler under klart definerede politiske mål. ”Kunstneren derimod henter altid sit materiale fra underbevidstheden, fra det før bevidste, fra intuitionen, fra et indre poetisk liv, som er ret svært at definere; han ved ikke med nogen sikkerhed, hvor han går hen eller hvad han skaber.” (En revolutionærs erindringer, s. 358- 359) Fra sin tid som Komintern-udsendt i Wien havde Serge et indgående kendskab til Freud og Adler.
Som udøvende kunstner var det Serges ambition at udforske disse teorier i sit forfatterskab og bryde ny grund ud fra den klassiske russiske og franske realistiske fortælling fra før første verdenskrig. Det var nødvendigt for at kunne skildre revolutionens og den moderne verdens opbrud. Og han ville gøre det ved at udfolde massernes både materielle og underbevidste liv gennem denne revolutionære epoke i sine digte og kollektivromaner og noveller.
Resultatet blev en syntese af kollektivroman, realisme og stream of consciousness i hans vidnesbyrdsromaner og noveller, beriget af så forskellige inspirationskilder som Freud og Adler, Joyce og Dos Passos, Gramsci og Lukacs, Pilnyak og de russiske klassikere Dostojevskij og Tolstoj. I novellesamlingen Jordskælv & andre fortællinger kan man i koncentreret form følge disse bestræbelser, f.eks. i novellen Hvidehavet om en økonomis sundhedsmæssige inspektionsrejse gennem Hvidehavskystens vinter i samojedeland, hvor vi både følger de to inspektørers, bondefiskernes og samojedernes tanker og barske livsvilkår efter starten på den første Femårsplan og tvangskollektiviseringen af landbruget, fiskeriet, jagten og rensdyropdrættet.
Bestandig fængslet, interneret, deporteret eller på flugt fra autoritære eller totalitære regimer som det stalinistiske eller nazistiske udviklede han en staccato telegramstil, som kunne smugles ud til de små venstreorienterede forlag i Frankrig, Belgien og Spanien
Og i den korte novelle Hospitalet i Leningrad, hvor inspirationen fra Freud måske slår tydeligst igennem. Den er skrevet i 1932 og omhandler det stalinistiske undertrykkelsesapparats udelukkelse af modstandere fra almindeligt arbejde og brug af psykiatriske tvangsindlæggelser. Den behandler de indlagtes neurotiske frygt eller angst, ’selvom de ikke har noget reelt at være bange for’, med det ironiske twist, at de i høj grad har det stalinistiske terrorregime at være bange for, hvilket sætter både Freud og GPUs sindssygebegreb i relief.
Victor Serges forfatterskab og skrivestil er i høj grad præget af hans livssituation. Bestandig fængslet, interneret, deporteret eller på flugt fra autoritære eller totalitære regimer som det stalinistiske eller nazistiske udviklede han en staccato telegramstil, hvor han uden rettelser skrev i afsluttede episoder, som kunne smugles ud til de små venstreorienterede forlag i Frankrig, Belgien og Spanien.
Det foregående opsummerer stilen og formen i hans romaner og noveller. På grund af hans særlige situation og rodfæste i både russisk og vesteuropæisk kultur og historie var han den eneste overlevende, der frit kunne fortsætte udviklingen af en revolutionær litteratur efter den russiske og de vesteuropæiske revolutioner i 1920’erne og 30’erne. Som den irske forsker i slavisk kultur og historie, Neil Cornwell, har udtrykt det: “Selvom de er skrevet på fransk, er Serges romaner måske det nærmeste vi har, der viser, hvad sovjetisk litteratur kunne være blevet i 30’erne…” (Irish Slavonik Studies 4, 1983)
Forvisning
I 1933 blev Serge deporteret til Orenburg i Kazakstan fra 1933-36. Her skrev han de næste romaner i serien, de konfiskerede og forsvundne Les Hommes perdus og La Tourmente sammen med L’An II de la révolution russe (også konfiskeret og forsvundet) og Destin d’une révolution. Han skrev også den eneste digtsamling, han udgav i sin levetid, La Résistance. Da Stalins styre blev tvunget til at lade ham rejse ud af Sovjetunionen i 1936, beslaglagde GPU dette og andre manuskripter. Serge nedskrev herefter digtsamlingen efter hukommelsen i Paris, hvor den udkom første gang i 1938 (Den er oversat og udgivet som Så gløderne ulmer i ørkenen af Det Poetiske Bureaus Forlag i 2016).
I Orenburg delte han deportation og “kampen for brød og brænde” med en række gammelbolsjevikker, der som Serge selv tilhørte Venstreoppositionen til Stalins bureaukratiske diktatur med dets snævre nationalisme, tvangskollektivisering af bønderne, sindssygt forcerede industrialisering og afskaffelse af internt demokrati i kommunistpartiet. De omkom alle under Stalins udslettelse af al opposition. Resistance er dedikeret til dem,
Serge som lyriker
Også i sine digte skriver Serge ud fra en dobbelt europæisk/‘asiatisk’ tradition. Fra ungdommen bliver han inspireret af belgiske Verhaeren og Maeterlinck og de franske digtere Valéry, Verlaine, Mallarmé, Jules Romains og Apollinaire. Under flugten fra nazismen til Mexico knytter han venskab med surrealisterne Breton, Péret og Octavio Paz.
For den unge Serge og hans anarkistiske kammerater er der ingen modsætning mellem kærligheden til symbolistisk poesi, der eksistentielt erstatter kristendommen, og den mere og mere voldelige anarkistiske kamp for individuel og social frihed. “For os var poesien en erstatning for bønnen, fordi den i så høj grad gjorde os opstemte og opfyldte vores konstante behov for begejstring.” (En revolutionærs erindringer, s. 44.) Den ‘asiatiske’, dvs. russiske lyriske tradition gør sig gældende lige så tidligt, idet han allerede i 1909 oversætter prosa og digte fra russisk til fransk.
Senere i revolutionens Rusland bliver han venner med og skriver om Alexander Blok, Andrei Biely, Sergei Yesenin, Ossip Mandelstam og Vladimir Mayakovsky. Han betragtede dem som revolutionens egentlige nyskabende digtere, uanset deres politiske engagement, i modsætning til de kommunistiske Proletcult-digtere, som i forsøget på at skabe en proletarisk poesi hovedsageligt havde “produceret banale vers med konventionelle klichéer” og “indskrænket deres horisont alt for snævert”.
Han skrev i 1922, at revolutionens episke sjæl havde antændt nye kreative impulser blandt poeterne, hvad enten de var kristne, symbolister eller futurister. Og han citerer Andrei Biely: “‘For at forstå disse tider må hjerter og sind hæve sig op til det episke niveau.’ Faktum er, at der er en dybtgående lyrisk tone i revolutionen, at den er en ny tro på fremtiden… faktum er, at revolutionen, fordi den kun regner med masserne, undertiden vækker en uimodståelig sans og forståelse for det storslåede i den enkelte.” (Clarté nr. 17, 11. juli 1922)
Modstand
De sidste romaner i serien med revolutionsvidnesbyrd behandler ikke så meget arbejdernes nyskabende revolution som modstanden mod kontrarevolutionære stalinistiske, fascistiske og nazistiske diktaturer. De blev skrevet under lige så vanskelige forhold som fattig, forvist, statsløs og på flugt fra både nazister, fascister og stalinister i Frankrig og Mexico, efter at Stalins styre blev tvunget til at lade Serge rejse ud af Sovjetunionen i 1936: S’il est minuit dans le siècle om den forfulgte venstreopposition. L’Affaire Toulaév om skinretssagerne og udrensningerne og Les Derniers temps om Frankrigs nederlag til nazismen og den begyndende modstandskamp.
I den posthumt udgivne Les Années sans pardon og novellen Le Séisme (Jordskælv) fra 1944 går Serge i gang med planetens destruktion, menneskelig intelligens’ fødsel, død, mexicanske vægmalerier, indianernes og surrealisternes kunst, naturen og formørkelsen af de undertryktes revolutionære bevidsthed på baggrund af Leningrads belejring, bombardementerne af Berlin, Mexicos jungle, vulkanudbrud og jordskælv under Anden Verdenskrig.
Her er modstanden næsten bukket under og den revolutionære bevidsthed hænger i neglene i menneskehedens reaktion på kapitalismens grådige ødelæggelse af kloden:
”En spredt formation af svagt lysende stjerner falder som tårer i den tætte himmel. De sidste stjerner til en sidste hilsen! Det er ikke en vision om kosmisk kraft, om verdens fødsel, som den jeg havde her første gang. Det er en vision af monstrøs kvælning, af verdens ende. Paracutins dødskamp er begyndt, fortæller de mig, selvom dens kraft nogle dage stadig bryder ud i storslåede ildstorme. Dødskamp? Hvad ved vi? Jeg kan godt lide dette ord, der ansigt til ansigt med jordens undergang understreger vores samhørighed med planeten.” (Jordskælv).
I de sidste af disse værker bliver hans karakteristiske syntese af episodisk kollektivroman, realisme og stream of consciousness iblandet en god del dokumentarisme og essayistik.
Intet er tabt endnu
Grundtonen i Serges prosa og digte er en atmosfære af broderskab, identifikation og fællesskab med landet og dets folk (hvad enten det er Rusland, Frankrig, Spanien eller Mexico) og i sidste instans med menneskeheden og universet. Kort sagt solidaritet med menneskeheden og dens vilkår under kampen mod kapitalismens grådige ødelæggelse af kloden og for klassesamfundets afskaffelse.
Serge skriver en retning frem af vidnesbyrdets samvittighedsfuldt sandfærdige skjaldehyldest og udvider tidens flertydige, problematiske og modsætningsfyldte dynamik med aktuelle men også universelt menneskelige svar på det brændende spørgsmål. Hvorhen?
Fra det gamle regime før første verdenskrig, over revolutionerne efter, kontrarevolutionernes fascisme og stalinisme samt modstanden imod dem til den næsten fuldstændige tilintetgørelse af en uafhængig socialistisk bevægelse i løbet af anden verdenskrig. Hans opfattelse af sin egen digtning og fortællekunst er, at den skal være ”et middel, der kan skabe fællesskab, et vidnesbyrd om det liv, der strømmer igennem os, og hvis væsentlige sider vi må prøve at fastholde til gavn for dem, der følger efter os.”
Romanernes og novellernes udgangspunkt er en fremstilling af flere enkeltpersoner rodfæstet i deres historiske situations barske realiteter. Men Serges universelle og globale perspektiv sprænger teksten og udvider den i tid og rum. Sådan skriver Serge en retning frem af vidnesbyrdets samvittighedsfuldt sandfærdige skjaldehyldest og udvider tidens flertydige, problematiske og modsætningsfyldte dynamik med aktuelle men også universelt menneskelige svar på det brændende spørgsmål. Hvorhen?
”En følelse af at blive ubønhørligt begravet. Og hvilken stilhed i destruktionen! Hvis vi stoppede op et øjeblik for at se indgående på os selv herfra, ville vi måske forstå ordet intethed. Lad os ikke stoppe. Vi har ikke den slags tørst efter at forstå. Vores stædige fremmarch er en insekternes kamp mod universet. Vi har travlt med at nå frem.”(Jordskælv)
Eller som han formulerer det i sit allersidste digt Hænder, der blev fundet i en lomme efter hans død i en taxa i Mexico City i 1947:
Vores hænder er ubevidste, hårde, opstigende, samvittighedsfulde,
fulde af sang henrykte i lidelsen,
naglet til regnbuer.
Sammen, sammen, forenet,
Her har de grebet
det der er hinsides håbet.
En revolutionær bevægelse for hele menneskehedens frigørelse kan stadig genopbygges, fordi ideer og bardernes kunsts karakterdannende vidnesbyrd ligger som ”frø under sneen”, som indianske ”begravelsesmasker bevaret i jorden” eller under lava og askelag, hvor der er så mange af dem, at ”intet er tabt endnu” (Les Années sans pardon).
Det Poetiske Bureaus Forlag udgiver den 20. april en samling af den belgisk-russiske revolutionære og forfatter Victor Serges noveller med titlen Jordskælv & andre fortællinger. Den er oversat og forsynet med forord og noter af Thorvald Berthelsen. Han præsenterer den samme dag kl. 16-18 online.
Bogen kan købes for 200 kr. i boghandler eller på Det Poetiske Bureaus Forlag og Boghandel, Fælledvej 13, 2200 Nørrebro.
Foto: Creative commons.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
