Statsforvaltningen er død – nu skal Familieretshuset stå sin prøve • POV International

Lisa Holmfjord 01.04.2019

DAGENS POV // NYT FAMILIERETSSYSTEM – Mandag 1. april 2019 åbner Familieretshuset, og Statsforvaltningen lukker. I samme forbindelse er der sket en betydelig ændring i forældreansvarsloven, som ligner en forbedret beskyttelse af voldsramte børn og deres mødre. Umiddelbart lyder det godt, men det er endnu uvist, om det nye familieretssystem vil virke lige så smukt i praksis, som det tager sig ud på papir, skriver Lisa Holmfjord, direktør for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre.

Den 1. april nedlægges Statsforvaltningen og erstattes af familieretshuse, som bliver den nye administrative myndighed, hvor alle skilsmisse- og forældremyndighedssager bliver screenet via et digitalt skema og på den baggrund visiteret ind i tre forskellige sagsforløb-spor inddelt i farvekoder.

Grøn når sagen kan afsluttes hurtigt og administrativt. Gul når der er behov for rådgivning og konflikthåndtering. Rød ved behov for børnesagkyndig vurdering og/eller dom via Familieretten.

I samme forbindelse er forældreansvarsloven blevet revideret. Der er sket en betydelig lovændring, der ligner en forbedret beskyttelse af voldsramte børn og deres mødre. Derudover er måden at se på partnervold og dens konsekvenser for de skadelidte blevet meget mere nuanceret, ligesom Istanbul-konventionens voldsdefinition nu er inddraget (EU-Kommissionens Istanbul-konvention fra 2011 handler om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet. Danmark ratificerede konventionen i 2014).

Umiddelbart lyder det godt, men det er endnu uvist, om det vil virke lige så smukt i praksis, som det tager sig ud på papir. Det kan kun tiden vise.

Det gamle forvaltningssystem og ditto lovgivning var i min optik ikke gearet til at håndtere familier med vold, misbrug og/eller personlighedsforstyrrelser hos den ene forælder. De såkaldte høj-konfliktsager. Alt for ofte havde Statsforvaltningens jurister travlt med at sikre forældrenes trivsel og ret til barnet – i ligestillingens navn. Selvom der intet samarbejde var mellem forældrene og måske også dokumenteret vold, blev der alt for tit appelleret om at indgå udvidede samværsaftaler, såsom 7/7-ordninger.

Men børn kan (og skal) ikke deles på samme måde som resten af skilsmisseboet. Og det ser ud til, at der er taget højde for dette i det nye familieretssystem, hvor højkonfliktsagerne er omdøbt til §7-sager. De røde sager.

Jeg kan kun håbe, at de ressourcer, der er sat af til efteruddannelse, bliver brugt til at give jurister og børnesagkyndige en bedre og bredere forståelse af, hvad vold gør ved mennesker. Både børn og voksne.

I den nye Lov om Familieretshuset er barnets ret til beskyttelse mod vold eller anden behandling, der udsætter det for skade eller fare, herunder at være vidne til vold, nu sat i første række. Familiehuset og den nye familieret skal således altid holde fokus på, at afgørelserne beskytter og sikrer barnets trivsel.

Så langt, så godt.

For det er jo stadig de samme mennesker, som skal afgøre de samme sager – dem, som tidligere i alt for mange tilfælde tvang forældre til at samarbejde mod alle odds – selvom den voldsramte mor frygtede for liv og lemmer, når der skulle udleveres til samvær, eller der var tegn på vold og mistrivsel hos barnet.

Eller som det skete i en sag for nylig, hvor far, der havde indrømmet volden, fik bopælsretten, efter mor var flyttet på krisecenter med børnene. Simpelthen fordi deres folkeregisteradresse stadig stod hos ham.

Jeg kan derfor kun håbe, at de ressourcer, der er sat af til efteruddannelse, bliver brugt til at give jurister og børnesagkyndige en bedre og bredere forståelse af, hvad vold gør ved mennesker. Både børn og voksne.

For hvis det ikke sker, kan jeg være dybt bekymret for, at de blot fortsætter med at arbejde ud fra devisen “nu skal vi se fremad og glemme det, der er sket” og vedbliver med at træffe afgørelser med det mål for øje at sikre en ligestillingsmæssigt afbalanceret afgørelse, så ingen forælder føler sin rettighed til barnet trådt under fode.

En anden bekymring er det digitale screeningsskema, der fremadrettet skal indsendes i forbindelse med alle skilsmisser, og som også skal benyttes ved ansøgning om bopæl- og samværsfastsættelse. Det er det samme skema, som Familieretshuset vil vurdere ud fra, om du hører til i det grønne, gule eller røde spor.

De fleste kvinder, jeg møder på krisecentrene, frygter, at netop deres ærlighed omkring volden vil forårsage yderligere konfliktoptrapning. Jeg hilser alligevel det nye familieretssystem velkommen

For med mine mange års erfaring med voldsramte kvinder kan jeg komme i tvivl om, hvor mange af disse kvinder, der reelt tør beskrive den vold, som de er blevet udsat for – medmindre den er så grov, at hun befinder sig i sikkerhed på et krisecenter, når skemaet udfyldes. Måske bliver sagen screenet til at være grøn, hvor den reelt er rød?

Tør hun være 100 procent ærlig, når hun ved, at eksmanden modtager en kopi af skemaet, hvor hun anklager ham for psykisk og/eller fysisk vold? Risikoen for, at han trækker chikanekortet, er stor, medmindre der eksisterer beviser i form af skadestueerklæringer og/eller politisigtelse.

Det samme er risikoen for en konfliktoptrapning, der kan resultere i endnu mere vold og flere trusler. Vil hun løbe den risiko, eller vælger hun den umiddelbart nemmeste vej, i håb om at de kan finde en måde at samarbejde på, og han vil mildnes med tiden?

Det er min erfaring, at de fleste kvinder, jeg møder på krisecentrene, frygter, at netop deres ærlighed omkring volden vil forårsage yderligere konfliktoptrapning, ligesom de meget nemt kan blive presset ind i en udvidet samværsordning som for eksempel 7/7, selvom det er til skade både for dem selv og barnet. Jeg har set det ske alt, alt for tit.

Jeg hilser alligevel det nye familieretssystem velkommen. En stor ros til de politikere, som har udarbejdet det, skal også lyde fra min stol.

Forhåbentlig vil de samme politikere være villige til at justere på lovgivningen hurtigere, end det var tilfældet under den gamle forældreansvarslov, når det nye systems uhensigtsmæssigheder bliver synlige. Således at voldsramte mødre beskyttes, og barnets trivsel forbliver højeste prioritet.

Topillustration: Pixabay

Lisa Holmfjord

Direktør for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre. F. 1966. Opvokset på Amager (Tårnby) i et hjem uden bogreol og politiske diskussioner omkring spisebordet. Det har dog aldrig afholdt mig fra at ytre min mening, ligesom jeg knap havde lært at læse, før jeg var på fornavn med bibliotekarerne på nærmeste biblioteksfilial. Jeg har en udtalt retfærdighedssans, hvilket er den primære årsag til min passionerede interesse for de udfordringer, vi står over for når vi taler kvinderettigheder, køn og ligestilling generelt, både nationalt som internationalt. Men mænds vold mod kvinder er det felt, jeg brænder stærkest for. Nuværende tillidshverv: Medlem af det Nationale Voldsobservatorium siden 2014. I 2015 udpeget som dansk ekspert til det Europæiske Voldsobservatorium. Tidligere Landsforkvinde for Dansk Kvindesamfund.