YTRINGSFRIHED // KOMMENTAR – Ytringsfrihed er en grundpille i det europæiske projekt. Men den står ikke kun for skud i Rusland og Kina – også i Europa ser vi, hvordan friheden langsomt snævres ind gennem love og selvcensur. Det farligste er ikke forbuddene i sig selv – men illusionen om, at vi stadig er frie, skriver folketingsmedlem Kim Valentin (V).
Foto af Kim Valentin: Eddie Michel
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Europa er i sin grundsubstans et kontinent bygget på idéer om frihed, demokrati og menneskerettigheder. Det er en af verdens mest frie regioner – og med rette kan vi være stolte af de institutioner og love, der i det store billede beskytter borgernes rettigheder.
Men vi må ikke narre os selv. Der findes en udbredt og stigende tendens til at sige, at vi har ytringsfrihed – samtidig med at denne frihed undergraves i praksis. Og det kan vise sig at være farligere end åben censur: At tro man er fri, mens man gradvist tilpasser sig et system, hvor man ikke længere tør ytre sig frit.
Frihed i teorien – tavshed i praksis
Artiklen “Europes freespeech problems” i The Economist den 15. maj 2025 sætter journalisten med rette spot på dette paradoks. Når den amerikanske vicepræsident kritiserer Europa for at svigte ytringsfriheden, er det let at kalde ham en hykler, for det er han – men det gør ikke nødvendigvis hans pointe forkert. For ytringsfriheden i Europa er under pres, og vi skal som europæere passe på med ikke selv at blive til de samme hyklere.
I Ungarn har regeringen effektivt lagt et illiberalt og antidemokratisk pres på uafhængige medier. I Tyskland bruger tidligere toppolitikere lovgivningen til at forfølge borgere for kritik – nogle gange blot for at kalde en magtfuld person en “idiot”. Og i Storbritannien arresteres mennesker for at være “groft stødende” på sociale medier – ofte i situationer, hvor den offentlige mening burde være det frie modsvar, ikke en politiaktion.
I Danmark er vi desværre ikke uden skyld. Den nye “koranlov” – som i realiteten forbyder afbrænding af hellige skrifter – er i sin intention et forsøg på at mindske spændinger og sikre diplomatisk ro. Men den har mødt kritik fra både jurister, ytringsfrihedsorganisationer og internationale aktører, fordi den indskrænker retten til religionskritik. Det er netop i den slags gråzoner, hvor vi indfører “velmenende” begrænsninger, at friheden langsomt udhules.
For ytringsfrihed er ikke retten til at være enig. Det er retten til at være uenig – og stadig være en del af det demokratiske fællesskab
Hele Europa har love mod “hadetale”, og i mange tilfælde er intentionen forståelig – ingen ønsker at se minoriteter trynet eller hadefulde budskaber spredt uhæmmet. Men når love bliver for vage og elasticiteten i fortolkningen for stor, risikerer vi, at borgerne trækker sig fra den offentlige samtale. Hvis frygten for at sige noget forkert bliver større end lysten til at sige noget sandt, lider demokratiet et tab.
Der er ringe dokumentation for, at love mod “hadetale” og “utilbørlig opførelse” faktisk skaber større social harmoni. Tværtimod oplever vi, at populister vinder frem på præmissen om, at “man ikke må sige, hvad man tænker længere”. Når det opleves som virkelighed – og ofte bekræftes gennem medie- og polititiltag – bliver det en selvforstærkende spiral.
Hvad skal Danmark og Europa gøre?
Vi skal starte med at insistere på ægte frihed – også når det er ubehageligt. Det kræver politisk mod at sige: Vi tror på, at borgerne kan håndtere uenighed og konfrontationer i idéernes verden. Frihedsrettigheder må ikke være afhængige af, hvem der sidder i regering, eller hvilke grupper der råber højest.
Når Danmark overtager EU-formandskabet 1. juli 2025, er det en gylden mulighed for at sætte en offensiv dagsorden for ytringsfrihed i hele Europa. Vi skal styrke det fælles europæiske fundament – ikke svække det i kampen mod illiberale regimer. Vi skal kræve af os selv og af vores partnere, at vi ikke bøjer principperne, når det bliver svært.
Europa har været verdens lysende eksempel på, hvordan frihed og ansvar kan gå hånd i hånd. Lad os ikke gå mørkere tider i møde af frygt for ballade, krænkelse eller diplomatiske konflikter. Lad os i stedet vise, at frihed virker – også i mødet med uenighed.
For ytringsfrihed er ikke retten til at være enig. Det er retten til at være uenig – og stadig være en del af det demokratiske fællesskab.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og