TEATER // ANMELDELSE – Ikke mindst takket være Ruslands nuværende diktator er de fleste vel stadig klar over, hvem Stalin var. De historiske detaljer omkring Stalins død og den efterfølgende magtkamp står nok svagere, så det står nok publikum ret frit for at tolke forestillingen på Nørrebro Teater som et hvilket som helst diktatur.
Managementmyten fortæller om chefen, der altid gav sine nye medarbejdere en babusjka-dukke. De smarte åbnede dukke efter dukke inden i hinanden, indtil de fandt en seddel, hvorpå der stod: ”Hvis du hele tiden ansætter folk, der er mindre end dig selv, ender du med et firma af dværge”.
Hvis vi ser bort fra, at udsagnet ikke er særlig woke, så står vi tilbage med diktaturets evige problem, som det fremstår i Stalins død. Hvis manden på toppen hele tiden er bange for konkurrenter, ender han med at omgive sig med ja-sigere, nikkedukker og medløbere.
Vi fornemmer panikken blandt partitoppen og det øjeblikkelige gearskifte til magtkamp om arvefølgen
Men givetvis også med folk, der venter på at ”blive kalif i stedet for kaliffen”, når diktatoren engang stiller træskoene. Eller støvlerne, som det er i Stalins tilfælde.
Forestillingen efter filmen efter tegneserien efter virkeligheden
Nørrebro Teaters Stalins død er baseret på Armanda Iannuccis film, der igen er baseret på tegneserien La Mort de Staline af Thierry Robin og Fabien Nury. Den er meget tro mod forlægget.
Det giver en del sceneskift, hvor der bæres rekvisitter ind og ud af scenen, hvor filmen bare kan klippe i tid og sted. Sjovt nok fungerer det scenisk bedst, når skuespillerne går ind og ud ad døre – nogle gange med kostumeskift – og ser stort på det naturalistiske og dermed det manglende sceneskift.
Noget tilsvarende gør sig gældende, når Stalin ligger død eller døende i forgrunden, mens en anden handling finder sted i baggrunden. Vi i publikum er to steder på en gang. Vi fornemmer panikken blandt partitoppen og det øjeblikkelige gearskifte til magtkamp om arvefølgen.
En farce om liv og død
De, der kan deres historie, ved, hvem der løber af med sejren. Langt de fleste vil have glemt halvdelen af navnene på medlemmerne af kommunistpartiets eksekutivkomité. Nogle vil måske blive overrasket over, at Stalin havde børn og (potentielt) arvinger.
Overvejende kan vi nok blive enige om at følge intrigerne efter Stalins død som en grotesk farce.
Ingen forventer realisme på teaterscenen. Der må gerne overspilles lidt. Vicki Berlin fremstiller Nikita Khrusjtjov som en neurotiker, der – når han beruset og træt vender hjem fra Kreml eller Stalins datja – fører noter over, hvad der vakte behag eller mishag hos chefen. Det kan betyde live eller død.
Den frie fortolkning spænder måske rigelig vidt, når Andreas Jebro gestalter Marskal Sjukov iført rød operauniform. Det fjerner noget af den truende alvor, der altid er (og må være) ved magtfulde militærchefer.
Sjovt, men …
Det er især dette, der er svagheden ved Stalins død på Nørrebro Teater. Der bliver skruet lidt for meget op for humoren. Jo, det er også sjovt, at Thomas Mørk skiftevis spiller den følgagtige (og temmelig hjernevaskede) Molotov, en forskræmt læge og en meget voksen pige.
Et enkelt sted remser Berija i Thomas W. Gabrielssons imposante skikkelse henrettelsesmetoder op – og inkluderer ”falder ud ad et vindue”
Men der bliver spillet for galleriet. Det skal være sjovt. Vi skal more os. Det gør vi heldigvis også, men den underliggende fare bliver til gengæld nedspillet. Nok får vi lov til at se Berija som torturbøddel, men rædslen for at stå på den næste dødsliste trænger ikke rigtig igennem.
På teatret er der altid plads til fortolkning. Der er mulighed for at bringe en hundreder eller tusinder af år gammel forestilling op til vor tid med fornyet aktualitet. Man fristes i tilfældet Stalins død til at sige nu mere end nogensinde i lyset af krigen i Ukraine.
Stalins død og vores tid
Et enkelt sted remser Berija i Thomas W. Gabrielssons imposante skikkelse henrettelsesmetoder op – og inkluderer ”falder ud ad et vindue”. Fangede du den?
Ellers sad jeg nok og ventede på flere hip til den aktuelle situation i det gamle sovjetimperium. Eller omvendt en mere fri fortolkning med brodden rettet mod andre eller alle diktaturer. De kom ikke.
Dermed sætter Stalins død sig mellem to stole. Den parodiske fremstilling af magtkampen efter Stalins død er selvfølgelig sjov nok i sig selv, men siger sandsynligvis ikke mange i publikum noget. Det bliver en temmelig retningsløs satire mod noget, som ikke er længere.
I modsætning til f.eks. teatrets version af Jytte fra marketing er desværre gået for i dag, som både var komisk i sig selv og en satire over moderne managementlingo og ledelsespraksisser.
Berlin i Kreml
At der ikke er tale om en realistisk fortolkning af historiske hændelser, er indbygget i castet, hvor halvdelen af rollerne er besat af kvinder, selv om der kun forekommer to-tre kvindefigurer. Magtens korridorer er en mandeverden … nå ja, ud over Stalins datter, Svetlana, i Amalie Lindegaards skikkelse.
Magtkritikken forsvinder desværre i jagten på en grin
Men vi kan sagtens acceptere Vicki Berlin som Khrusjtjov uden at tænke videre over køn. Hun leverer hans overlevelseskamp til komisk perfektion. Ligesom vi uden videre accepterer, at en opstillet stolerække er et konferencelokale i Kreml.
Vores suspense of disbelief bliver bare ikke brugt til at relatere handlingen til vores tid og hverdag.
Resultatet bliver underholdningsteater. Det er faktisk ret sjovt spillet. Ud over de nævnte skuespillere gør Anders Mossling en fin figur som Stalins designerede efterfølger, Malenkov. I denne fortolkning en opblæst nar, kujon og et villigt redskab for den, der forstår at bruge magten. Men magtkritikken forsvinder desværre i jagten på en grin.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
