BØGER // ANMELDELSE – “Vi styres og styrer mere med næsen, end vi ofte tror. Næsens forunderlighed har videnskabsjournalisten Amalie Keren Maarbjerg derfor sat sig for at undersøge i en ny bog, der er blevet til en appetitlig introduktion til lugtesansen og dens lange historie,” skriver Niels Dichov Lund. “Forfatteren har som rutineret i videnskabsformidling været vidt omkring i den store udenlandske litteratur og sammensat en mosaik, der udfylder et hul i dansk faglitteratur.”
Klorin til desinfektion, eddike til konservering, hash og opium til rus, parfume til erotik, krudt til nytår, krydderier fra maden, brænderøg fra opvarmningen – masser af hverdagsforeteelser kender vi via næsen. Og masser af vores rum forbinder vi med lugten – naturhistorielokalet med de udstoppede fugle, det brune værtshus, bagerudsalget om morgenen, svømmehallen, hønsehuset, den katolske kirke med røgelse. Ofte også via erindringen, som lugtesansen synes godt forbundet med, og alt i alt styres og styrer vi mere med næsen, end vi ofte tror.
Det har videnskabsjournalisten Amalie Keren Maarbjerg sat sig for at undersøge i en ny bog Forunderlige næser, der er blevet til en appetitlig introduktion til lugtesansen og dens lange historie. Det er ikke noget velbeskrevet felt på dansk, og forfatteren har som rutineret i videnskabsformidling været vidt omkring i den store udenlandske litteratur og sammensat en mosaik, der udfylder et hul i dansk faglitteratur.
Teori og historie
En del af bogen sammenfatter nogle generelle, mere teoretiske indgange til lugtesansen og forskningen i den, men hovedparten er et kronologisk kulturhistorisk vue fra antikken til nutiden. Stedvis medtages lovlig meget velkendt historie og kulturhistorie, med flere hak og overspring op gennem historien, og vel også med den skævhed, at det udelukkende er den europæiske og vestlige kulturhistorie; der står intet om – de antagelig rige – traditioner i andre verdensdele.
Grundlæggende angår det en blanding af hvad natur- og lægevidenskaben har forestillet sig og/eller fundet ud gennem tiderne, og hvordan befolkninger bredt har håndteret udfordringer, når lugte blev til stank, nydt dem som dufte, indhyllet dem i mystik og brugt dem til stigmatisering samt tjent penge på dem.
Kropsåbninger
Helt gennemgående i historien har næsen været set som en åbning mod verden, hvor noget kan trænge ind, noget der ikke kan kontrolleres og derfor potentielt er farligt. Den lange udvikling har haft at gøre med at kunne kontrollere lugt. Og når det kombineres med resten af menneskekroppen og dens kropsåbninger, så resulterer det i en lang og broget fortælling om fejl og fantasier, tabuer og tolerancetærskler. Det har også kunnet omfatte racetænkning, og ikke mindst kvinders kropsåbninger var omgærdet af mystik og fordomme.
Historien
Helt fra antikken er der vidnesbyrd om, hvorledes man har kendt til dårlig luft og været optaget af tiltrækkende aromaer. Dårlig lugt lig sygdom eller kropslig ubalance og duft lig helse – spændt ud mellem trussel og nydelse, frygt og længsel. Man udnyttede bestemte planter, harpiksen balsam – kendt til ligbalsamering – betyder på arabisk vellugt, og myrraolie var tegn på rigdom.
Meget af lugtens historie er tæt forbundet med udviklingen af hygiejnen, etablering af kloaksystemer, men også desinfektion på hospitalerne
I middelalderen var lugten både bofællesskab med husdyrene i boligerne og fremelskning af aromaer i klosterhaverne. Men ellers gælder vidnesbyrdene langt op gennem historien, ikke mindst stanken i byer, hvor alt blev brokket sammen uden kloakering. Den store pestepidemi i 1300-tallet er velbeskrevet også for den uhyrlige stank af lig.
Og en beretning fra Paris 1764 lyder:
”De ubehagelige lugte i parken, haverne, selv på slottet får det til at vende sig i én. De tilstødende passager, gårdspladser, fløjbygninger, korridorer er fulde af urin og afføring. En griseslagter stikker og rister endda sine grise for enden af ministerens fløj hver morgen; Avenue Saint-Cloud er dækket af stillestående vand og døde katte.”
I oplysningstiden forsøgte man med nøje studier at forstå – det var fornuften mere end sanserne der skulle styre verden, og blandt filosofferne blev især lugtesansen set som alt for primitiv og upålidelig til at bygge noget på.
Hygiejne og gift
Meget af lugtens historie er tæt forbundet med udviklingen af hygiejnen, etablering af kloaksystemer, men også desinfektion på hospitalerne. Også i den sociale orden skulle der udskammes eller bekæmpes, når noget var ubehageligt og farligt – fattigdom lugter. Forfatteren gør den iagttagelse, at fx et moderne supermarked fyldt med madvarer ofte er helt lugtneutral – alt er indkapslet og ’under kontrol’.
1800-tallets fabriksindustrialisering skabte røg fra kulafbrænding i hidtil uset omfang – og senere kendte fænomener som dunster af smog og syreregn er fulgt med frem til tænkning i indeklima, air condition og dieselforbud.
Amalie Keren Maarbjerg peger på, at den aktuelle sanseforskning må forbinde sig med negligerede erfaringer, tavse kroppe og marginaliserede stemmer – på linje med den vej fx feministisk forskning måtte bane sig vej
I det 20. århundrede blev fx giftgassen introduceret under Første Verdenskrig som både militær og politisk lugt, og i en anden grøft arbejder parfumeindustrien i dag med omkring 2500 forskellige (naturlige eller syntetiske) dufte.
Lugt og kunst
I den lange kulturhistorie har lugtesansen ikke meget at gøre med kunstneriske udtryk. Slet ikke på linje med bildende kunst, litteratur og musik, som der ses på og lyttes til med syns- og høresansen, og som også kan lagres, bevares uændret og reproduceres. Der er som nævnt masser af frembringelser, der appellerer æstetisk til lugtesansen – parfume og gastronomi fx, og der findes romaner og installationsværker om lugt – fx de døde svinekroppe i glasmontrer, der langsomt skulle gå i forrådnelse på et museum.
Kunsten har også ofte været optaget af at sammenblande sanserne – man har bl.a. fænomenet blå toner, og i den suite af digtsamlinger Pia Tafdrup nyligt udgav om hver af de fem sanser hed en af bøgerne Lugten af sne.
Sanseforskning
Amalie Keren Maarbjerg peger på, at den aktuelle sanseforskning må forbinde sig med negligerede erfaringer, tavse kroppe og marginaliserede stemmer – på linje med den vej fx feministisk forskning måtte bane sig vej. Og at den vil holde fast i en materiel tilgang – selv om lugt jo er usynlig – og forholde sig kritisk til abstrakte diskussioner, såvel som til den naturvidenskab og teknologi, der har haft magten til at sondre mellem godt og skidt.
Bogen slutter med at pege på områder eller temaer, der fremover vil være i fokus: Hvordan mennesker på linje med dyr har feromoner – duftstoffer til signal og respons, hvordan markedsføring i stigende grad anvender dufte, og hvordan wellnessbranchen og healing tilbyder aromasauna og -terapi. Et stort internationalt projekt – Odeuropa – forsker i muligheder for at genskabe og formidle fortidens forsvundne lugte, og mange hospitaler har nu klinikker for lugt- og smagsforstyrrelse, bl.a. igangsat af hvad man iagttog af symptomer og følger af covid-19.
Beundringsværdig mosaik
Amalie Keren Maarbjergs nye udgivelse bliver næppe en bogklassiker på området, den er lidt uegal mosaikagtig og med stedvis journalistisk præg, men den er et prisværdigt udspil med viden og engagement, en rigtig god åbner – øjenåbner, eller jo vel – næseåbner.
Som den indtil nu største og bredeste præsentation på dansk kræver den ind imellem lidt tålmodighed, men appellerer også til mange aha-overvejelser under læsningen. Den er et beundringsværdigt eksempel på videnskabsformidling som igangsætter, og den overskrider også den naturvidenskab som videnskabsjournalistik ellers ofte forbindes med.
Der er en stor liste med den benyttede litteratur og omhyggelige noter til alle citaterne. Havde det været muligt at sætte illustrationer ind, som jo typisk i kulturhistorier? Ja og måske, men næppe det nemmeste at afbilde – en rendesten fra en storby, en lille flaske Chanel No 5.? En undertitel havde nok været en god retningsgivende tilføjelse, men alt i alt vejrer læseren fint både stank, lugt og duft – en tredeling ikke alle vores sanser har.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og