KRIG I MELLEMØSTEN // ANALYSE – Da de amerikanske styrker i sidste uge indledte Operation Epic Fury, afviste den spanske regering bestemt og konsekvent enhver brug af to militærbaser, som traditionelt har spillet en vigtig rolle i de amerikanske missioner i Mellemøsten. Mens Trump brokker sig og truer med repressalier, vokser listen af uoverenstemmelse mellem de to lande. Det bekymrer ikke den spanske leder Pedro Sánchez, der gerne påtager sig gerne rollen som Europas slemme dreng.
PAMPLONA – Siden amerikanske og israelske styrker indledte deres angreb på Iran i sidste uge, har flere europæiske lande kæmpet med at finde en grimasse, der kunne passe.
Selvom det europæiske forhold til præstestyret primært er præget af den iranske tilgang til menneskerettigheder og et forsøg på at afskære Iran for at opruste og udvikle atomvåben, så er den militære mission ikke umiddelbart et europæisk anliggende. Men i en sort/hvid dikotomi, hvor der kun er venner eller fjender, har amerikanerne lagt pres på sine europæiske allierede. Iran har slået fra sig og rettet skytset mod mål i stort set alle de mellemøstlige lande, ligesom også flere vestlige installationer har været mål for deres gengældelser.
Trump lod forstå, at han overvejer at afskære al handel mellem USA og Spanien
Det har alt i alt banet vejen for en tøvende europæisk tilslutning til de amerikansk-israelske bestræbelser på at udradere Irans langtrækkende missiler og i samme ombæring at vælte det præstestyre, som smed Shahen på porten i 1979.
Et historisk samarbejde
Spanien er imidlertid undtagelsen. USA har i årtier gjort flittigt brug af to militærbaser i Morón og Rota i det sydlige Spanien, men den spanske regering afviste at lade de amerikanske styrker bruge baserne i forbindelse med den igangværende operation. Spanien og USA lavede en bilateral aftale i 1953 om brugen af militærbaserne Rota (flåde) og Morón (fly) i det sydlige Spanien.
Aftalen blev lavet under den Kolde Krig, mens Spanien var ledet af General Franco og længe før Spanien blev en del af Nato-samarbejdet i 1986. Den gav amerikanerne fodfæste i det sydlige Europa og en strategisk vigtig adgang til både Mellemøsten og det nordlige Afrika. Basernes funktion er primært af logistisk karakter og har spillet en central rolle i den første Golfkrig (1990-1991), invasionerne i Irak og Afghanistan og missionerne i Libyen og Syrien. Siden 2014 har basen i Rota endvidere huset dele af Natos antimissilforsvar.
Den spanske regering har afvist brugen af baserne under henvisning til, at operationen er i strid med internationale regler, og at den amerikanske mission overskrider grænserne for den bilaterale aftale, som er underskrevet af de to nationer.
USA har taget konsekvensen og har flyttet de ti tankfly, som stod i Morón til Ramstein i Tyskland, og de fem fly i Rota bidrager fremover til den amerikanske operation fra en base i det sydlige Frankrig.
Amerikansk irritation
Den spanske beslutning har imidlertid affødt en voldsom irritation hos amerikanerne. Trump brugte en del af tirsdagens pressemøde med den tyske kansler Merz til at beklage sig over blokeringen af brugen af de spanske baser. Han karakteriserede Spanien som en forfærdelig partner (”a terrible ally”) og mindede den tilstedeværende presse om, at Spanien heller ikke vil bidrage til et forstærket fælles forsvar på samme niveau som de øvrige Nato-partnerne. Spanien lod under sidste sommers forhandlinger forstå, at man fremover vil bruge 2,1 % på forsvaret; langt fra de 5 %, som USA forlangte af deres Nato-allierede.
Trump lod forstå, at han overvejer at afskære al handel mellem USA og Spanien.
Den amerikanske kritik af det spanske træk begrænser sig ikke til præsidenten. Flere amerikanske kongresmedlemmer var også kritiske over for den spanske regering.
Den israelske udenrigsminister, Gideon Sa’ar, har også været ude med riven. Den spanske kritik af den amerikansk-israelske mission gav anledning til lovprisende ord på de sociale medier fra det officielle Iran. Det fik efterfølgende den israelske minister til at hævde, at Spanien har valgt side i konflikten og står last og brast med Iran, en udtalelse, som hans spanske kollega José Manuel Albares har set sig tvunget til at afvise.
Det er svært at vurdere, hvor meget hold der er i Trumps trusler. Under alle omstændigheder kom den markante udmelding fra den amerikanske præsident tilsyneladende bag på den spanske regering, for Sánchez tog til genmæle i en institutionel erklæring, hvor han sagde: ”Hvis den amerikanske administration ønsker at genoverveje handelsrelationerne med Spanien, må det gøre det med respekt for private selskabers autonomi, international lovgivning, samt bilaterale aftaler mellem EU og USA.”
De seneste udmeldninger fra den spanske regering bakkes i stort omfang op af regeringens støttepartier på venstrefløjen. Podemos, som var en del af den forhenværende regering, mener endda, at USA udgør en fare for Spanien, og at Spanien derfor bør tage skridtet fuldt ud og melde sig ud af Nato.
Europas outsider
Den nuværende spanske regering har gennem de seneste år traditionelt lagt afstand til USA og har også ved flere lejligheder været på direkte kollisionskurs med Trump, som POV også tidligere har berettet.
Som nævnt modsatte Spanien sig det amerikanske krav om at øge forsvarsbudgetterne, så Europa i større omfang vil være i stand til at forsvare sig selv. Trumps udkast – non-negotiable – var 5 % af BNP. Sánchez svar – non-negotiable – er 2,1 %.
Pedro Sánchez føler sig overbevist om, at historiebøgerne vil vise, at han holdt fast i sine principper og traf de rigtige valg
Det spanske bidrag til krigen i Ukraine er blandt de laveste og bliver også kritiseret af de øvrige partnere. Ifølge den internationale tænketank Kiel Institutes Ukraine Supoort Tracker ligger Spanien i den tunge ende med et samlet bidrag på 0,18 % af bruttonationalproduktet (BNP). Det rækker til en 26. plads. (Danmark topper listen med 3,3% af BNP).
Den spændte situation i Venezuela har også givet anledning til uoverensstemmelser. Efter Maduros anholdelse og indsættelsen af hans vicepræsident, Delcy Rodríguez, har Venezuela løsladt et stort antal politiske fanger, hvilket har givet Spanien anledning til at bede om en ophævelse af de økonomiske sanktioner mod landet.
Pedro Sánchez føler sig overbevist om, at historiebøgerne vil vise, at han holdt fast i sine principper og traf de rigtige valg. Han påtager sig derfor gerne rollen som det internationale samfunds maverick. I særdeleshed hvis det er i opposition til den amerikanske præsident. Det er den aktuelle situation blot endnu et eksempel på.
Alligevel er det ikke uden bekymring, at både den politiske opposition og flere eksperter har påpeget, at den spanske enegang i en lang række internationale anliggender ikke er uden risiko og på sigt kan bidrage til at isolere Spanien.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og