POLITISK LEDELSE // INTERVIEW – Tonen og kulturen på Christiansborg bliver ofte beskrevet som hård og præget af positionering og interne magtkampe. Ifølge Søren Pape, formand for De Konservative og mulig kommende statsministerkandidat, er den gængse fortælling, at man helst skal kunne slå i bordet, hvis man skal lykkes med at lede på Borgen. Selv tror han på, at man kommer længere ved at være mere ydmyg i sin tilgang. Og ydmyghed er ifølge ledelsesforsker Karsten Mellon både et vigtigt og afgørende element i god ledelse. Men også en udfordring for mange.
“En kunst er jo, når man har magt, at kunne opføre sig ordentligt. Det nemmeste i verden er ikke at opføre sig ordentligt. Man hører nogle gange historier om ministre, der tér og skaber sig i et ministerium. Det kan de jo godt gøre, fordi de er de øverste og har magten, men desto mere usympatisk synes jeg, det er. Så derfor vil jeg hellere ‘gå en runde mere’ og sikre mig, at vi har folk med, end bare sige ‘det er sådan, det bliver’.”
Ordene kommer fra Søren Pape, De Konservatives partiformand. Vi møder ham en forårsdag på hans kontor på Slotsholmen, hvor vi har sat ham stævne til en snak om ledelse, magt og ydmyghed.
Hvad med dem du har trådt på på din vej? Dem møder du jo igen på et eller andet tidspunkt
Søren Pape
Som tidligere borgmester, justitsminister og nuværende partiformand for De Konservative er han vant til både at tage og have politisk magt og have klare meninger om og holdninger til det ansvar, som følger med magten. Og her spiller netop ydmyghed en vigtig rolle.
Manden, der blandt kolleger og i pressen ofte bliver beskrevet som rolig og pragmatisk, og som med sin fremtoning og ledelsesstil nærmest kan ses som en modsætning til den nuværende statsminister, har offentligt givet udtryk for, at han gerne ser en mere moderne og blød form for ledelse indtage kontor- og mødelokalerne på Borgen.
Det er i hvert fald den tilgang, som han selv søger at praktisere som leder ind i et politisk univers, der kan være præget af magtkampe, interessekonflikter og en til tider hård retorik.
“På Christiansborg og fra politiske kommentatorer går der tit en fortælling om, at man skal være lidt dominant anlagt for at kunne lede i det politiske miljø. Der er sådan en mærkelig kultur og retorik om, at så blev dén og dén lige sat på plads. Men i min verden er det ikke nødvendigvis et udtryk for god ledelse, for hvad med dem du har trådt på på din vej? Dem møder du jo igen på et eller andet tidspunkt,” siger partiformanden.
Kan en flink mand blive statsminister?
I sin rolle som politisk leder har Søren Pape de seneste par år været med til at sikre sit parti den største vælgertilslutning i 20 år, og et stort flertal af danskere ville, ifølge en aktuel måling fra YouGov omtalt i BT, foretrække at se ham som statsminister frem for Venstres Jakob Ellemann-Jensen.
Men som det fremgår af selvsamme BT-artikel, så er der omvendt blandt kolleger i både rød og blå lejr flere, der på den ene side beskriver Søren Pape som både flink og sympatisk, men til gengæld mener, at han mangler vedholdenhed og sætter spørgsmålstegn ved, om han som leder har det, der skal til for at blive statsminister.
Det er på ingen måder nyt for Søren Pape, at der både blandt kolleger og politiske kommentatorer er stemmer, der problematiserer hans ledelsesstil og måde at gå til opgaverne på.
Partiformandens insisteren på at ‘gå en runde mere’ og høre alle rundt om bordet, udlægges af kritiske røster som konfliktskyhed. Men det er Søren Pape bestemt ikke enig i.
Man kan godt sige tingene direkte, men man skal aldrig lade folk tabe ansigt
Søren Pape
“Nogen har prøvet at udstille mig som en, der ikke kunne tage beslutninger og var konfliktsky. Det mener jeg bestemt ikke, jeg er, men jeg søger ikke konflikten. Jeg søger ikke at slå mig på brystet. Jeg søger ikke at vise mig. Det er ikke vigtigt for mig, at andre skal se, at jeg er en stor chef”.
Partiformanden ser i det hele taget ikke noget modsætningsforhold mellem at være en flink fyr og samtidig turde være tydelig, træffe beslutninger og sætte en klar retning.
“Det er en balance. Om du sidder i folketingssalen eller i et ministerium, eller du er partiformand, så kan du være sikker på, at alt bøvl, det ender jo i sidste ende ved dig. Og derfor skal du nogle gange være i stand til at tage beslutninger. Men du kan godt træffe en klar og tydelig beslutning og samtidig være en ordentlig leder”.
Ifølge Søren Pape findes der dog ikke en færdig opskrift på at opføre sig ordentligt.
“For vi vil altid, når vi er i det rum, hvor vi kæmper om magt, om det er på de interne linjer eller de eksterne, møde udfordringer, der stiller krav til, at du hver dag tænker over, hvordan du reagerer”, konstaterer han.
Som partileder vil der ind imellem kunne opstå situationer, hvor man af den ene eller anden grund har brug for at trække en streg i sandet over for en partikollega. Men måden man gør det på er jo ikke ligegyldig, understreger Søren Pape.
“Nogen gange skal du sige til vedkommende, at det her går altså ikke, men jeg behøver ikke at sige det, mens fem andre hører på. Man kan godt sige tingene direkte, men man skal aldrig lade folk tabe ansigt. Det værste her i verden er at blive ydmyget, mens andre ser på det. Og det er sådan noget, der skaber ballade i et parti”, siger Søren Pape.
Og det er ifølge partiformanden ikke det samme som at være konfliktsky, og heller ikke et udtryk for, at han som leder ikke tør sætte nogle tydelige rammer.
“Der skal være nogle rammer for, hvor vi skal hen, men jeg tror på, at man får flest til at følge sig ved at give plads i stedet for at tromle”.
Ydmyghed som vigtig ledelseskvalitet
Måske har den konservative partiformand fat i den rigtige ende. Den type leder, der styrer med stram kontrol og køligt overblik, typen, der hellere dikterer og dirigerer end inviterer og involverer, er ikke længere i så høj kurs. Det er i hvert fald et af hovedbudskaberne i bogen Ydmyghed i ledelse, skrevet af ledelsesforsker og forfatter Karsten Mellon.
Her kan man blandt andet læse, hvordan forskning peger på, at mennesker der er ydmyge, lærer mere, har nysgerrigheden til at lytte til dem, de er uenige med og er fokuseret på at skabe gode relationer.
Ifølge Karsten Mellon og flere af de ledere, som han har interviewet i sin bog, er ydmyghed en menneskelig egenskab, der er helt afgørende for god ledelse. Ledere, der er i besiddelse af en god portion selvindsigt og kan forholde sig til sine egne begrænsninger og fejlbarlighed er en eftertragtet ledertype.
“Jeg har længe interesseret mig for spørgsmålet om, hvordan ledere opfatter sig selv, og hvordan andre mennesker opfatter det, lederen gør, som vi kalder for ledelse”, lyder det fra ledelsesforskeren, da vi spørger ham om, hvorfor vi skal interessere os for ydmyghed i ledelse.
Ydmyghed er evnen til at forholde sig kritisk til egen formåen, samtidig med at man er nysgerrig på og værdsætter andres viden, færdigheder og kompetencer
Karsten Mellon, ledelsesforsker
Karsten Mellon har tidligere i sit forfatterskab dykket ned i emner som ‘pissedårlig ledelse’ og ‘mod i ledelse’. Nu var turen kommet til at kigge nærmere på ydmyghed, et begreb, som har været lidt underbelyst i dansk ledelseslitteratur, fortæller han.
“Man kan godt være djævlens advokat og spørge, er det ikke bare endnu et begreb, som snarere forstyrrer end hjælper i diskussionen om, hvad der er god ledelse. Det mener jeg rent faktisk ikke. Jeg synes, det er det omvendte, der gør sig gældende her. At det i virkeligheden er et gammelt klassisk begreb, som vi altid har brugt i forhold til menneskelig interaktion og interageren, og alene af den grund er det relevant, når vi taler ledelse”.
Ydmyghed er et begreb, som vi på linje med begreber som mod, bæredygtighed og effektivitet kan bruge som afsæt for en diskussion om god og dårlig ledelse, uddyber Karsten Mellon.
Selv peger han på ydmyghed som evnen til at forholde sig kritisk til egen formåen, samtidig med at man er nysgerrig på og værdsætter andres viden, færdigheder og kompetencer.
“Når man er sat i en ledelsesrolle, hvor man er ansvarlig og skal træffe beslutninger og beslutte på andres vegne, så må ydmyghed være metoden i forhold til ikke at være belærende, selvtilstrækkelig og selvhævdende. Det gælder om at være nysgerrig på, hvad andre mener, tænker og føler og også forholde sig kritisk reflekterende i forhold til sine egne begrænsninger og sin egen manglende selvindsigt, som man altid vil have,” siger ledelsesforskeren.
Jeg er ikke typen, der sparker døren ind
For Søren Pape betyder ydmyghed blandt andet, at han ikke behøver at fremhæve sig selv for at være en god leder.
“Jeg kan sagtens være tydelig, og jeg kan markere mig og vi [red. Det Konservative Folkeparti] taler meget strategi i forhold til, hvordan vi kommer ud på sagerne. Men det er måske mere, hvordan jeg agerer politisk og måske knap så meget ledelsesmæssigt”, fortæller han og uddyber:
“For nogle er det vigtigt at fortælle andre, at de er ledere. Det er ikke nødvendigt for mig, for så havde jeg jo det forkerte job, hvis folk var i tvivl om det. Jeg er heller ikke sådan en type, der sparker døren ind, når jeg kommer i lokalet.”
Søren Pape beskriver sig selv som grundlæggende stille og rolig, og han ser sig selv som ret ydmyg.
“Det tror jeg, rigtig mange ville sige om mig, hvis jeg skal være helt ærlig”.
“Det er nok min opdragelse, der har gjort det nemmere. Det er vi jo allesammen rundet af et eller andet sted”, lyder det fra Søren Pape, som selv har haft en opvækst, hvor han i høj grad er præget af kristne værdier.
Det kræver et kollektiv, hvor man diskuterer åbent, og hvor lederen tør sætte sig i en position, hvor man kan sørge for at få feedback på sit lederskab
Karsten Mellon, ledelsesforsker
Han har selvindsigt nok til at vide, at nogen synes, at han godt kunne være lidt hurtigere til at komme til konklusionen og være mere tydelig, men som han siger:
“Mennesker er forskellige. Dem du leder er også forskellige”.
Han fortæller, at han selv og resten af folketingsgruppen har fået analyseret deres adfærd og personlighedsprofil.
“Det er fantastisk at være med i en gruppe, hvor folk tør dele deres profil med hinanden. Det tør man jo, fordi man ved, det bliver brugt konstruktivt”.
Søren Pape er i det hele taget fokuseret på at skabe en god politisk kultur og et godt arbejdsmiljø. Han er ikke meget for den lidt rå kultur, der somme tider kan herske på Christiansborg.
“Min måde at lede Det Konservative Folkeparti på skal helst føre til, at folketingsgruppen har lyst til at lægge en stor indsats hver eneste dag for at gøre partiet større. Og det har du jo ikke lyst til, hvis du hver eneste dag møder op til skældud, eller ikke føler du bliver inddraget”.
Ydmyghed kan være en udfordring
Selvom ydmyghed på linje med andre personlighedstræk nok både er biologisk og kulturelt betinget, så mener Karsten Mellon, at ydmyghed er noget, man godt kan lære, hvis man har modet og evnen til at reflektere over ens betydning som leder.
Samtidig er ydmyghed i ledelse ikke alene et spørgsmål om at forholde sig kritisk til egne evner og værdsætte andre for, hvad de kan bidrage med. Det handler også om, hvordan det så skal udmønte sig i praksis.
“Det er ikke noget, man gør alene. Det kræver et kollektiv, hvor man diskuterer åbent, og hvor lederen tør sætte sig i en position, hvor man kan sørge for at få feedback på sit lederskab”, siger Karsten Mellon.
Det kan også handle om et mindset, hvor man er så forhippet på at fejre succeserne, at man aldrig tør tale om sine fejl
“Jo flere spørgsmål vi stiller, desto flere døre åbnes og giver organisationen og medarbejderne mulighed for at træffe andre valg og se andre ting og sager. Så jeg tror, ydmygheden består i at åbne døre”.
Det er dog ikke alle ledere, der formår at forholde sig ydmygt til ledelsesopgaven, fortæller ledelsesforskeren.
Det gælder for eksempel personer med narcissistiske personlighedstræk, der har et udpræget behov for beundring og udviser manglende empati. Men det kan også handle om et mindset, hvor man er så forhippet på at fejre succeserne, at man aldrig tør tale om sine fejl. Eller det kan skyldes en kultur, hvor magtdynamikker og manglende tryghed står i vejen for ydmygheden.
Tre grunde til, hvorfor ydmyghed i ledelse kan være en udfordring
- Perfekthedsideal: Hvis man er ramt af en form for perfekthedsideal, som står i vejen for selvindsigt og modet til at se sig selv i øjnene, også når man fejler.
Det kan risikere at føre til “cruel optimism”, hvor man stræber efter noget, man aldrig kan opnå. Man tør ikke stoppe op, for i det øjeblik man gør det og erkender at man ikke er perfekt, så oplever man sig selv som en fiasko. Men hvis lederne ikke har selvindsigt til at se egne svagheder, mister de chancen for at blive bedre ledere. Og det får negative konsekvenser for relationen til medarbejderne.
- Usund narcissisme: Hvis man er mere optaget af at promovere sig selv og spejle sig i andres beundrende blikke frem for at gøre det, der skal gøres i forhold til løsning af hovedopgaven. Noget, som er karakteristisk for den såkaldte narcissistiske leder.
Over for denne usunde narcissisme, står den sunde narcissisme, som handler om, at vi alle har et behov for at blive set og hørt, anerkendt og respekteret.
- Mangel på psykologisk tryghed: Hvis kulturen står i vejen for at tale frit om de emner og spørgsmål, der kan være vanskeligt og følelsesmæssigt krævende at bringe på banen.
En sådan mangel på psykologisk tryghed kan i sig selv forstærke et eventuel perfekthedsideal, ligesom den medvirker til, at man som leder ikke får gjort brug af kollegaernes og medarbejderes viden, kritik og gode ideer.
Kilde: Karsten Mellon
Risikoen og glæden ved at have magt
Forskning foretaget af blandt andre Dacher Keltner og omtalt på blandt andet Lederstof.dk peger på, at magt forandrer vores hjerner. Mennesker med magt handler for eksempel mere impulsivt og er mere risikovillige. Men samtidig er de også mindre opmærksomme på konsekvenser end andre. Magten gør os mindre empatiske, mere selvcentrerede og mere umoralske. Man bliver simpelthen dårligere til at sætte sig ind i andres følelser og tanker og får derved sværere ved at se verden fra andres perspektiv.
Forskningen er med til at understrege vigtigheden af at forholde sig ydmygt til magten. Eller som Karsten Mellon siger, med reference til filosof og ledelsesteoretiker Ole Fogh Kirkeby, så må ledere forholde sig til, hvad magten gør ved dem, og om man er blevet magtfuldkommen.
“At stille sig selv den slags spørgsmål og svare på dem kunne være ydmygt. Det knytter jo an til idéen om at forholde sig nysgerrigt til, hvad andre mener”.
Selv sætter Karsten Mellon ydmyghed op som et modbegreb til selvtilstrækkelighed.
Derfor siger jeg også, at jo mere magt, jo mere ydmyg skal du være, for du har aldrig vundet retten til at opføre dig dårligt overfor et andet menneske
Søren Pape
“Vi har mange eksempler på, at medarbejdere opfatter ledere som selvtilstrækkelige og måske ligefrem arrogante. Noget, som spænder ben for en sund kultur, og hvor lederen på forskellig vis undergraver organisationens mål, kerneopgave og løsningen af den samt medarbejdernes trivsel og motivation”.
For Søren Pape er det vigtigt at være bevidst om risikoen ved at have magt.
“Jeg er enig i, at risikoen for magtfuldkommenhed bestemt er til stede, og det er næsten alle andre end mig, der skal svare på, om jeg selv har kunnet håndtere det”.
Han fortæller, at han bestræber sig på at være opmærksom på risikoen, blandt andet fordi han selv bliver meget forarget, når han hører om ministre, der eksempelvis råber ad deres embedsmænd og personale.
“Derfor siger jeg også, at jo mere magt, jo mere ydmyg skal du være, for du har aldrig vundet retten til at opføre dig dårligt overfor et andet menneske. Det kan godt ske, at du har meget magt, men man har aldrig vundet retten til at opføre sig dårligt. Det er der ingen mennesker, der har, uanset hvor de er i samfundet. Om jeg så lever op til det selv, det håber jeg”, siger Søren Pape, som dog ikke er i tvivl om at han trives bedst ved at have magt.
“Jeg vil gerne have magt, for jeg har en holdning om, hvordan jeg synes samfundet skal være, og den måde jeg får det bedst igennem på, det er ved at få magt. Det er jo til enhver tid sjovere at sidde i regering end ikke at sidde der. Nu har jeg prøvet begge dele, og det synes jeg, det er”.
Solveigs og Michaels arbejde på POV International er ulønnet. Hvis du gerne vil kvittere for deres arbejde og bidrage til, at der kommer flere spændende historier fra deres hånd på POV International, kan du donere direkte til dem på Mobile Pay: +45 23 26 60 19
Læs mere om politik i POV her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
