Diktaturet Der gik Rabundus: Hundekiks, kondomer og fuglefoder til systemkritikere – #1

i Historie/Politik & Samfund af

MURENS FALD  // SERIE – DDR havde 500.000 regimetro kommunister under våben. 400.000 sovjetiske soldater var stationeret i landet. Indbyggerne blev holdt under kontrol af 218.000 medlemmer af forskellige organer til opretholdelse af den indre sikkerhed, herunder det frygtede Stasi. Alligevel visnede diktaturet væk i løbet af få måneder, og 9. november 1989 blev den forhadte mur i Berlin gennembrudt. Journalist Nils-Christian Nilson skildrer i en serie i POV diktaturets sidste dage.  

En dag i februar 1986 modtog Wolfgang Templin i sin bolig i Østberlin 50 kg papegøjefoder, 50 kg hundekiks af mærket Bello og 30 kg foder til finker, varer han ikke selv havde bestilt. Der var hverken tale om chikane som følge af nabostridigheder eller drengestreger. Varerne var i Templins navn blevet bestilt af DDR’s frygtede sikkerhedstjeneste, Ministeriet for Statssikkerhed, upopulært kaldet Stasi med 91.015 medarbejdere.

Aktionen var et led i bestræbelserne på at nedbryde og ødelægge alle systemkritikeres psyke og moral, og det skulle helst ske så gedulgt som muligt. På det tidspunkt var DDR tæt på betalingsstandsning. Mikhails Gorbatjovs reformpolitik havde trukket tæppet væk under styret, så det var mere og mere afhængig af vestlig velvilje. Derfor var Stasi i perioder veget fra den mest offentlige undertrykkelse med arrestationer og skueprocesser. Oppositionen blev angrebet med andre midler.

Den psykiske terror skulle lamme enhver form for opposition. Ministeriet for Statssikkerhed havde siden DDR’s dannelse i 1949 holdt systemkritikere i et jerngreb

For Wolfgang Templins vedkommende betød det i foråret 1986 modtagelse af flere tusinde kondomer, besøg af brugtbilforhandlere, som troede, at familien havde budt overpris på en gammel smadderkasse, levende høns, stereoanlæg, guldfisk, katte, hunde og otte klinger til rundsave. Dertil kom falske krav om alimentationsbidrag, svar på kontaktannoncer og trusler om sagsanlæg.

Hustruen skulle forføres

Stasi noterede også i oktober 1986, at man ville forsøge at få en medarbejder til at forføre Templins hustru, Regina, så ægteskabet kunne smadres. ’Hvis de virkelig har forsøgt det den gang, så lagde jeg ikke mærke til det. Vi var alt for stressede over de daglige chikaner’, sagde hun i 1992 til Die Zeit.

I Stasi-arkivet i Berlin ligger der 12.000 sider indberetninger om Wolfgang Templin, født 1948 i Jena uden for ægteskab med en russisk militærlæge som far. Det fremgår af akterne, at Templin var ualmindelig forhadt i de højeste kredse i DDR. I 1985 var han gået et skridt længere end fredsopposition og kirkelige kredse, der helst opererede uden offentlighed. Templin var medstifter af og aktivist i Initiativet for Fred og Menneskerettigheder, IFM, som i modsætning til andre grupper trådte åbent frem.

Forfølgelse og rygtekampagne

Initiativet medførte, at Wolfgang Templin af Stasi blev omklassificeret. I stedet for at blive betragtet som ’en forræder’, der skulle holdes under opsyn, blev han nu betragtet som en seriøse statsfjende, der blev indledt en ’Operativ Vorgang’, det vil sige aktiv handling, imod. Ud over de mange leverancer, søgte Stasis også at nedbryde hans personlighed på mange andre måder. Der blev sat rygter i omløb om, at han var Stasis-meddeler, ’hvorfor tror I, han kan have en 4-værelses lejlighed med radiator’, han mistede sit arbejde på et universitet, så han reelt havde berufsverbot. ’Han har forgæves søgt arbejde 50 steder’, blev det noteret, og Stasi fik stoppet hans deltidsarbejde som oversætter for forlaget Reclam.

Aktionerne mod Wolfgang Templin blev fulgt fra højeste sted. Den frygtede chef for Stasi og senere så ynkelige olding, minister Erich Mielke, sagde i marts 1988 i en tale til medarbejderne: ’Det er blevet bevist, at det med sådanne personer som Templin drejer sig om uforbederlige fjender af socialismen. De, der indlader sig med sådanne folk, bør være klar over konsekvenserne’. Og i en indberetning til statschef og partigeneralsekretær Erich Honecker hed det i 1987, at Templin var ’en mangeårig, aktiv fanatisk fjende af DDR’.

Minister for statssikkerhed, Erich Mielke, mens han endnu var i sine velmagtsdage. Foto: Flickr.

Erich Mielke havde allerede i 1976 givet ministeriet for statssikkerhed ordre til at genere systemkritikere mest muligt i deres civile liv. Det skete som Operation Zersetzung, Zersetzung er vanskeligt oversættelig til dansk. Det betyder egentlig nedbrydning, og der er tale om at nedbryde oppositionen rent menneskeligt gennem daglig chikane. Forfatteren Jürgen Fuchs var udsat for ’behandlingen’ og beskrev den som ’et angreb på menneskets sjæl’ og en ’psykosocial forbrydelse’.

Det beskidte katalog

Wolfgang Templin blev udsat for meget, men langt fra hele registret. Forfatteren Ilko-Sascha Kowalczyk remser det op i Endspiel, 2009:

  • Iscenesættelse af uddannelsesmæssige og arbejdsmæssige problemer gennem nægtelse af uddannelse eller fyringer.
  • Udelukkelse af faglige organisationer eller nægtelse af optagelse i disse.
  •  Indkaldelse til talrige ’kammeratlige samtaler’ med foresatte, politiet eller Stasi.
  • Fratagelse af kørekortet på grund af opdigtede forseelser.
  • Bagvaskelse i form af udbredelse af rygter og falske informationer med beskyldninger om ægteskabsbrud, interesse for pornografi (forbudt i DDR), alkoholmisbrug, forførelse af mindreårige, forræderi mod systemkritiske organisationer.
  • Indkaldelse af slægtninge og venner til forhør om den pågældende.
  • Beskyldninger om kontakter til højreekstremistiske kredse.
  • Forstyrrelse af privatlivet gennem åbenlys overvågning 24/7.
  • Evindelige telefonopkald.
  • Falske besvarelser på annoncer, f.eks. kontaktannoncer.
  • Indbrud, som offeret kunne opdage, fordi der var flyttet rundt på genstande.
  • Hærværk.
  • Påvirkning af børnene, så de fik et negativt billede af offeret.

Tidligere meddeler for Stasi

For Wolfgang Templin var tilslutningen til oppositionen et stort skridt. I 1971 havde han ladet sig hverve af Stasi som IM, det vil sige meddeler, eller stikker, om man vil. Generalmajor Paul Kienberg havde store forventninger til Templin, som ’var spinkel uden at være feminin’. Han var derfor velegnet til ’overflytning’, det vil sige en tilværelse som såkaldt Romeo i Vesttyskland. Det var betegnelsen for de unge østtyske mænd, der under falsk identitet forsøgte at forføre vesttyske kvinder i f.eks. sekretærstillinger. Den daværende hovedstad, Bonn, havde et stort overskud af kvinder, som i flere tilfælde blev ofre for Romeo-typer. Men Templin brød med Stasi i 1976, og Paul Kienberg betragtede det som sit personlige ansvar at genere den tidligere meddeler mest muligt.

Overvågningen af Wolfgang Templin medførte, at Stasi vidste alt om hans planlagte deltagelse i en demonstration i Berlin i januar 1989 i anledning af årsdagen for mordene på Rose Luxembourg og Karl Liebknecht. ’Hvis du ikke bevæger dig, mærker du ikke lænkerne’, var et af demonstrationens slogan. Templin blev arresteret og senere udvist til Vesttyskland. Men han vendte tilbage i november samme år.

Wolfgang Templin under demonstration i Berlin mod russisk aggression mod Ukraine. Foto: Flickr.

Den psykiske terror skulle lamme enhver form for opposition. Ministeriet for Statssikkerhed havde siden DDR’s dannelse i 1949 holdt systemkritikere i et jerngreb. Da oppositionen fra midten af 1980’erne blev mere aktiv, slog MfS hårdt til, nærmest i panik over de nye strømninger fra Mikhail Gorbatjovs Sovjet, men det fik i perioder ordre om at undgå den mest åbenlyse undertrykkelse, som kunne svække det nødvendige økonomiske samarbejde med Vesten eller skade ’DDR’s internationale anseelse’. Det var derfor, at man i stigende grad gik over til ’Zersetzung’. Men historien viste, at heller ikke det var nok. Den østtyske befolkning var sat i bevægelse og lod sig ikke standse.

POV International har været i kontakt med Wolfgang Templin, men han ønskede ikke at genoplive sit mareridt.


Indberetning om en demonstration

Uddrag af Stasi-protokollen om en mindedemonstration for Rose Luxembourg og Karl Liebknecht i Berlin i januar 1988. ’Den, der ikke bevæger sig, mærker ikke lænkerne’, hed det sig ifølge Stasi. Protokollen viser, hvor tæt overvågningen var, og Wolfgang Templin blev anholdt under demonstrationen og senere udvist til Vesttyskland. Han vendte tilbage i november 1988.

“Wer sich nicht bewegt, spürt die Fessel nicht”, “Freiheit nur für die Anhänger einer Regierung, nur für die Mitglieder einer Partei – mögen sie noch so zahlreich sein – ist keine Freiheit”, “Im Gedenken an Karl und Rosa für mehr Demokratie” sichergestellt.

Im Rahmen der Maßnahmen zur unmittelbaren Verhinderung der Zusammenrottung im Bereich des Frankfurter Tores wurde eindeutig festgestellt, daß sich bereits ca. 30 Minuten vor dem vereinbarten Zeitpunkt der Zusammenrottung – 9.00 Uhr – Aufnahmeteams der ARD und des ZDF einfanden. Die Präsenz der BRD-Korrespondenten wurde von einem Teil der Provokateure zum Anlaß genommen, um zu versuchen, die mitgeführten Spruchbänder zu entfalten. Dieses Vorgehen wurde durch das konsequente Einschreiten gesellschaftlicher Kräfte wirksam unterbunden. Den anschließenden Maßnahmen zur Personalienfeststellung und Zuführung widersetzten sich mehrere Provokateure.

In diesem Zusammenhang wurden Feststellungen getroffen, daß im Verlauf des 17. Januar 1988 hauptsächlich die hinlänglich bekannten Wolfgang Templin und Ralf Hirsch so wohl untereinander als auch mit der Feindperson Roland Jahn/Westberlin in ständigem intensiven Informationsaustausch über den Verlauf der geplanten antisozialistischen Machenschaften und die Reaktionen der Sicherheitsorgane der DDR standen.


Topfoto: Ifølge Stasi var Wolfgang Templin i 1970’erne ’spinkel uden at være feminin’ og derfor velegnet til at forføre kvinder i Bonn. BSTU.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Nils-Christian Nilson går under navnet Nille. Han startede sin journalistiske karriere som elev på Middelfart Venstreblad i 1962. Som han siger "mesterlæren var ikke så dårlig." I 1963 startede han på Politiken, hvor han bla. arbejdede som Tysklandskorrespondent fra 1978-1981.

Fra 1987 - 2015 var han ansat på Ekstra Bladet på en række redaktioner herunder den politiske. I dag er han fraskilt, bor i ejerlejlighed på Frederiksberg, spiller en masse squash og giver 30-40 år væk på banen. Foretrukne feriebeskæftigelse er cykelture i Kretas bjerge (75 km/t nedad) eller bjergvandringer på Gran Canaria (helst ikke mere end 800 højdemeter).

Læser en masse historisk litteratur, og det er en undskyldning for spændingsromanerne. Som journalist har han især beskæftiget sig med arbejdsmarkedsforhold, dansk politik og udenrigspolitik, afbrudt af ca. 10 år som redaktionssekretær.

Seneste artikler om Historie