Så er dronning Margrethe kommet til Ghana. Dette vestafrikanske land, dette høvdingesamfund, der er så rigt på guld og kakao, men også på de gamle slaveforter, der ligger som perler på en snor langs hele den ghanesiske atlanterhavskyst. Blandt andet Osu Castle i hovedstaden Accra – tidligere kendt som Fort Christiansborg, hvorfra danskerne udskibede op imod 120.000 afrikanere, der skulle være slaver på den anden side af havet.
Det er første gang, en dansk monark sætter fod i Ghana; besøger dette land, hvor Danmark fra 1658 og frem til 1850 havde besiddelser. Dronning Margrethe er nu ikke kommet så meget for at sætte fokus på, endsige beklage Danmarks rolle som slavenation. Statsbesøget er først og fremmest tænkt som et erhvervsfremstød, og hun er ledsaget af bl.a. repræsentanter for 39 danske virksomheder.
Dog skal dronningen på sidstedagen af det tre dage lange statsbesøg lige en tur forbi Akwamu-folket. Og mødes med øverstehøvdingen her, Odeneho Kwafo Akoto III. Eller som han slet og ret betegnes i det danske program: Hans Majestæt Kongen af Akwamu.
En vaskeægte høvdingestrid
Besøget i Akwamu er mest en gimmick. Et photo opportunity-besøg. Havde den danske ambassade i Accra villet noget substantielt med sådan et royalt træf, havde man fået et møde i stand med Ghanas ubestridt mest betydningsfulde og indflydelsesrige øverstehøvding, Ashanti-folkets konge, Otumfuo Nana Osei Tutu II oppe i Kumasi.
Men valget er faldet på Odeneho Kwafo Akoto III i Akwamufi, en times kørsel fra hovedstaden. Fordi han ligger inde med et gammelt nøglebundt, som medlemmer af Akwamu-folket sikrede sig tilbage i 1693, da de erobrede det danske slavefort Christiansborg. Nøgler, som de tog med sig, da de efter et år solgte fortet tilbage til danskerne.
I Ghana har det altid været en gruppe kvinder, der fra gang til gang har afgjort, hvem der skulle være ny monark. Disse kvindelige kongemagere bliver kaldt queen mothers. De er særligt udpegede kvindelige medlemmer af den lokale kongefamilie
Og selv dette kongelige turistbesøg er landet i diplomatiske forviklinger. Dronning Margrethe er med det forestående besøg hos Akwamu-folket havnet i en vaskeægte ghanesisk høvdingestrid. Som måske ikke vil syne af noget i dansk presse, men som mange ghanesere følger med stor interesse.
Den Gyldne Skammel
Det er en bitter strid om, hvorvidt Odeneho Kwafo Akoto III er Akwamu-folkets rette konge. Det er der to grene af kongefamilien i Akwamu, der strides om. To grene af The Black Stool – Den Sorte Skammel.
Ghana går meget op i det med skamler. Har det meget med fabler og overleveringer. Overtro, om man vil. På det punkt adskiller de sig ikke meget fra danskerne.
I Danmark har man Dannebrog. Dette rød-hvide flag, der efter sigende faldt ned fra himmelen midt under det slag, Valdemar Sejr udkæmpede med esterne i Lyndanisse år 1219.
I Ghana har man The Golden Stool. Den gyldne skammel, der faldt ned fra himmelen og landede i skødet på Osei Tutu I, Ashanti-folkets første øverstehøvding. En krigerkonge, der regerede på Guldkysten – Ghanas tidligere navn – fra ca. 1675 til han blev snigmyrdet i 1717.
Den Gyldne Skammel har siden været symbolet på og den samlende kraft hos ashantierne – et af Afrikas største og mest magtfulde krigerfolk. Og mens Ashanti-folket har deres gyldne skammel, har andre, mindre magtfulde folk i Ghana – og Vestafrika i øvrigt – deres egen skammel. Akwamuerne altså deres sorte skammel.
Kvindelige kongemagere
Striden hos akwamuerne går tilbage til 1992, da den tidligere konge, Odeneho Kwafo Akoto II, døde. I modsætning til europæiske kongehuse går tronen i vestafrikanske kongedømmer ikke i arv. Går ikke fra far til søn, som det har været typisk op igennem europæisk historie.
I Ghana har det altid været en gruppe kvinder, der fra gang til gang har afgjort, hvem der skulle være ny monark. Disse kvindelige kongemagere bliver kaldt queen mothers. De er særligt udpegede kvindelige medlemmer af den lokale kongefamilie.
Ved Odeneho Kwafo Akoto II’s død, var det således også de lokale queen mothers i Akwamu, der gik i gang med at finde en ny konge. Men som det ikke sjældent sker, løber disse høvdinge- og kongeudnævnelser ofte ud i vanskeligheder. Skænderier og tvister mellem stridende grene af de lokale kongefamilier. Og sådan var det også i Akwamu.
Striden her varede frem til 2011, hvor den øverste queen mother, Nana Afrakomah III, omsider skar igennem. Og besluttede at den nye konge skulle være hendes søsters søn Bernard Owiredu, der var studerende på University of Central Florida. Så han blev kaldt hjem fra USA for at blive ”enstooled” – ”sat på skamlen”.
Jeg kan stadig høre onkel Alberts stemme, når han sad i sin have i compounden i Mankessim og holdt sine juridiske enetaler. Forklarede mig, hvordan europæisk jura og afrikansk sædvaneret adskilte sig fra hinanden
Siden har Bernhard regeret akwamuerne under navnet Odeneho Kwafo Akoto III. Klaret sit folks tvister i samråd med sine godt og vel 60 lokale høvdinge rundt omkring i Akwamu-riget. Men reelt kun som fungerende konge.
Fordi to grene af kongefamilien i Akwamu ikke kan forliges. Yaa Botwe-grenen, der mener, at Odeneho Kwafo Akoto III er den retmæssige konge. Og Yaa Ansaa-grenen, der er lodret uenige, og i første omgang indklagede sagen til Eastern Regional House of Chiefs – det regionale høvdingeråd i byen Koforidua. Det skete i 2011, men ghanesiske høvdinge rider ikke altid samme dag som de sadler.
Høvdinge-institutionen
Der er en utrolig visdom over denne høvdingeinstitution. Den er opbygget af samfundets bedst egnede, bedst uddannede og mest salomonisk disponerede individer. Valgt efter nøje granskning af de gamle kloge “dronningemødre”.
Jeg er selvfølgelig lidt forudindtaget. Min egen farfar var Omanhene i Mankessim, øverstehøvding for Ghanas Fante-folk. Jeg mødte ham aldrig. Han døde, da jeg var lille og boede i London.
Men jeg nåede da siden i Ghana at møde min farbror Albert. Inden han døde i 1996. Albert var også høvding. Bevares, ikke øverstehøvding som sin far. Han var blot en af de lokale høvdinge – bar titlen Nana Sekum II af Mankessin.
Albert var samtidig højesteretsdommer inde i Accra. Behørigt uddannet i London. Et produkt af landets britiske kolonitid. (Det var Storbritannien, der overtog Danmarks besiddelser på Guldkysten, da danskerne trak sig ud af landet i 1850.)
Jeg kan stadig høre onkel Alberts stemme, når han sad i sin have i compounden i Mankessim og holdt sine juridiske enetaler. Forklarede mig, hvordan europæisk jura og afrikansk sædvaneret adskilte sig fra hinanden.
Med denne særlige kadence i sproget, man finder hos så mange afrikanske ledere. Lidt ligesom da jeg var lille, og skulle have forklaret noget af min egen far.
For fanden, det tog en evighed, når han skulle dissekere selv den mindste tvist. Alt skulle forklares helt tilbage fra Adam og Eva. Men han var jo også et produkt af sin egen far, øverstehøvdingen i Mankessim.
Nana Aduku Ababio III
Min farfars høvdingenavn var Nana Aduku Ababio III af Mankessim. Han blev tilbage i 1930’erne valgt til præsident for Greater Accra Regional House of Chiefs. Det var det regionale høvdingeråd for hovedstadsregionen, der havde sæde i byen Dodowa.
Det var her de ærværdige høvdinge samledes for at afgøre tvister, der ikke kunne bilægges ved brug af den lovgivning, briterne havde. Især jordspørgsmål, hvor der gjaldt gamle, traditionelle regler. Disse havde min farfar særlig forstand på, fordi ”han vidste meget om historie”.
Ja, det sidste har jeg godt nok kun fra min far, som jeg interviewede om dette tilbage i 1997, inden seniliteten hos ham så småt begyndte at sætte ind. Dengang, han endnu kunne høre sin fars stemme for sit indre øre. ”Når han talte, åhhh. Han var kendt og respekteret”.
Min far kunne ved den lejlighed stadig huske, da han var lille dreng i Mankessim i 1930’erne. Og hans far skulle på en af sine ture til høvdingerådet i Dodowa. Øverstehøvding Nana Aduku havde en lille sort Opel. Det var den eneste bil i byen. Som min far forklarede dengang i 1997:
”Når min far skulle til Dodowa, blev han selv, en hustru og måske tre af os børn proppet ind i bilen. Og så blev der blæst i horn, når han kørte og når han kom igen”.
Kente og store biler
I dag ankommer høvdingene mere standsmæssigt til deres stormøder i rådene. Gerne i store Mercedes-biler. Men stadig iført de fine gamle kente-dragter – de store vævede klæder, man slynger om kroppen.
Kente-traditionen bygger også på fabler og overleveringer. Selvfølgelig, fristes man til at sige. Ifølge disse var det to Ashanti-farmere fra landsbyen Bonwire, der en dag stødte på edderkoppen Ananse, der spandt et spind, der var så smukt.
Dette mønster genskabte de to farmere i et stykke vævet klæde. Og dette klæde, som de kaldte kente, forærede de til ashantiernes først konge, Nana Osei Tutu I.
Den 10. maj i år trådte så Eastern Regional House of Chiefs – høvdingerådet i Koforidua – sammen for endeligt at afgøre kongetvisten fra Akwamu. Kendelsen var ganske klar. Den blev læst op af Nana Gyankoma Djaba Mensah, der udover at være høvding også er ghanesisk statsanklager.
”Odeneho Kwafo Akoto III er blevet lovligt nomineret, valgt og indsat som øverstehøvding i overensstemmelse med skik og brug hos Akwamu-folket”, fastslog han. Og afviste samtidig klagernes påstand om, at queen mother-institutionen ïkke er gyldig i Akwamu.
”Nej”, understregede høvding Mensah, “det var tværtimod Akwamu-dronningemoderens fornemste pligt at udpege den nye konge”.
Denne kendelse lod Yaa Ansaa-grenen af kongefamilien i Akwamu sig ikke spise af med. Så de har indanket sagen for det øverste høvdingeråd i Ghana – the National House of Chiefs, der ligger i ashantiernes hovedby, Kumasi.
Dronning Margrethe og Christiansborg-nøglerne
Og her ligger sagen stadig, mens dronning Margrethe gæster Ghana. Yaa Ansaa-grenen af kongefamilien i Akwamu har ifølge ghanesiske medier skrevet til både Flagstaff House, der er præsidentpaladset i Accra, og den danske ambassade for at få standset mødet mellem dronningen Margrethe og kongen af Akamu. Og Yaa Ansaa-grenen mener, at det vil være at vise foragt for deres del af kongefamilien, hvis Ghanas præsident, Nana Akufo-Addo, deltager i begivenheden.
Men der er ikke nogen udsigt til, at præsidenten bøjer sig. Som hans navn afslører – Nana betyder høvding – så er Nana Addo Dankwa Akufo-Addo selv ud af en ganske fremtrædende høvdingeslægt. Eksempelvis var hans morfar, Nana sir Ofori Atta I, konge af Akyem Abuakwa.
Så på lørdag drager dronning Margrethe og følge givet til Akwamu, en times kørsel nord for den ghanesiske hovedstad. Sammen med udenrigsminister Anders Samuelsen vil hun holde pressemøde på luksushotellet Royal Senshi. Det kongelige ved dette hotel understreges af dets logo – en skammel.
Derefter skal dronningen efter planen på en sejltur på den umådelig smukke Volta-flod. Inden hun så skal mødes med Odeneho Kwafo Akoto III – muligvis i hans Bogyawe-palads i Akwamufie. Der vil ikke være et øje tørt hos danskerne, når han viser Margrethe de gamle nøgler fra slavefortet Christiansborg. De nøgler, som akwamuerne har haft i deres varetægt i 324 år. Men i kulisserne vil der være ghanesiske høvdinge og kongelige, som er mere end almindeligt misfornøjede.
For dette er Ghana. Et høvdingesamfund anno 2017.
Fotos: Wikimedia Commons, bortset fra Nana Aduku Ababio (skribentens eget). Topillustration: Kongen af Akwamu omgivet af sit hof ved en traditionel durbar – høvdingefestival.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
