
TEATER // ANMELDELSE – Folketeatrets Sommer i Tyrol er skabt til turné. Kulissen forbliver en kulisse af spånplader, som vi selv må fylde ud med fantasien. Det samme kan man sige om hele forestillingen, der har karakter af en række tableauer på baggrund af en fælles erindring om den gamle-danske-film-versionen. Det er i øjeblikke forrygende morsomt, når det nostalgiske anno-dazumahl billede bliver smadret med respektløse anakronismer.
Der er tradition for, at tjeneren Leopold på et tidspunkt i Sommer i Tyrol leverer et potpourri af tidens populære sange. Der er altså i forestillingens historie indbygget en forståelse af, at figurerne kan springe ud af tid, for så at vende tilbage til drømmen om romantik i de østrigske alper engang før 1. verdenskrig (i øvrigt i Salzkammergut, som ikke er Tyrol, men pyt).
I Rolf Heims bearbejdelse til Folketeatret 2021 har løftet den tradition op i anden potens.
Ramme om populære sange
Allerede i første scene, hvor kunderne på Den Hvide Hest herser med stakkels Leopold (”ja ja, nu kommer jeg”) er de iført moderne regntøj. Frøken Josepha promenerer det meste af forestillingen rundt i blomstret jakke, bukser og sneakers – uden at det bliver kommenteret.

Man fristes til at spørge, hvorfor man ikke har taget skridte fuldt ud og opdateret det – i alle tilfælde tynde – plot til vor tid på et spa-hotel med udvidet wellness.
Nu har plottet i Sommer i Tyrol vel altid mest fungeret som en ramme for nogle populære sange fremført af folkekære skuespillere. I denne version bliver der tilføjet en meta-lag, hvor skuespillerne træder ud af fiktionsplanet og kommenterer på scenerummets virkelighed.
Seriøsiteten i Sommer i Tyrol understreges af, at ingen sætter spørgsmålstegn ved, hvordan man skal knappe denne dragt i ryggen
Det ender med at blive ret forvirrende, hvis man ikke kender plottet og har set filmversionen med Dirch Passer og Susse Wold (og alle de andre). På, den anden side … hvem har ikke det?
Alperomantik og herreundertøj
Men for nye læsere … Leopold er overtjener på Den Hvide Hest. Han kaster forelskede blikke efter ejeren Josepha, som imidlertid kun har øjne for stamkunden Hr. Sülzheimer, der på sin side kaster sin kærlighed på den læspende Klara, som desværre er datter af hans værste konkurrent udi herreundertøj, fabrikant Møller.
Deres strid står om, hvorvidt deres kombinerede undertrøje-underbukser til herrer skal knappes fortil elle bagtil. Og hvem der har kopieret hvem. Seriøsiteten i Sommer i Tyrol understreges af, at ingen sætter spørgsmålstegn ved, hvordan man skal knappe denne dragt i ryggen.

Og i sidste ende knyttes trådene, og konflikterne fordufter i den klare alpeluft, da den gamle kejser Franz Joseph dukker op og deler lidt livsvisdom ud. Scenen er en klassiker i en sådan grad, at der ikke er rørt ved den. Og Søren Hauch-Fausbøll kører den hjem med storslået patos.
Mellem klassiker og parodi
På den måde står Folketeatrets Sommer i Tyrol med et ben i hver lejr. Respekt for klassikeren. Gengivelse af alle de hits, der er indgroet i giro 413-repertoiret – om end nogle opdateret til en mere moderne sound. På den anden side de respektløse anakronismer og meta-jokes.
Og hvorfor skal vi ikke have lov til at være fjollede en gang imellem? Der er megen wellness i latter
Det er sidstnævnte, der får latteren til at rulle. Og som af respekt for oplevelsen ikke skal røbes her. Hele holdet af skuespillere er veloplagt (og velsyngende, naturligvis) og giver den hele armen. Måske også i en lykkerus over at stå på scenen efter corona.

Et helt andet benspænd er, at Jesper Groth, der egentlig skulle spille Leopold, er fraværende på grund af sin Melodi Grand Prix-deltagelse. Pelle Emil Hebsgaard er sprunget til i stedet for og gør god fyldest. Ikke mindst i en fuldemandsscene.
Samt i en vidunderlig dansescene sammen med Marie Mondrup som stuepigen, der er håbløst forelsket i Hr. Sülzheimer.
Holdbar turisme?
Tilbage står spørgsmålet, om det overhovedet er en god idé at tage Sommer i Tyrol op i 2021. Vel har det altid været fuldblods nostalgi (den tyske operette, som filmen er baseret på, er fra 1930), men i tid og sæder fjerner vi os i stigende tempo fra denne verden. Og filmens tilbageblik anno 1964.

Ret beset har alt det der lederhosen-jodle-dirndl-danse-halløj nok altid mest været noget for turisterne, så: så længe der er et publikum, der har deres referencer i orden, så kan vi grine ad anakronismerne. Og generationen med 60’er-barndom er vel et godt teaterpublikum. Teatre skal have lov til at tænke kommercielt.
Der er altid en vis charme ved skuespillere, der ved, at de laver fis og ballade. Der er blink i øjet – I dernede i publikum er med på joken, ikke? Og hvorfor skal vi ikke have lov til at være fjollede en gang imellem? Der er megen wellness i latter. Så fire stjerner til staben på Den Hvide Hest.
LÆS FLERE ANMELDELSER AF STEEN BLENDSTRUP HER
Sommer i Tyrol er på turné 9. september – 18. november 2022 og spiller på Folketeatret 23. november – 4. december.
Det nye cast består af: Mathias Flint, Karsten Jansfort, Søren Hauch-Fausbøll, Meike Bahnsen, Troels Malling, Kristine Yde, Kristoffer Sass, Rikke Buch Bendtsen, Kristine Marie Brendstrup, Søren Bang Jensen og Julian Thiesgaard Kellerman
Denne anmeldelse refererer til castet i 2021: Pelle Emil Hebsgaard, Karsten Jansdorf, Søren Hauch-Fausbøll, Meike Bahnsen, Marie Mondrup, Clare Ellegaard, Niels Anders Manley, Morten Bo Koch, Kristoffer Sass, Kathrine Schmidt Nørgaard
Instruktion Rolf Heim
Bearbejdelse: Rolf Heim, Jens Christian Led
Fotos: Gudmund Thai
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her