STEPHAN GRABOWSKI // ANMELDELSE – Det er internationalt, grænseløst, drømmende, spirituelt, det nye album fra Stephan Grabowski, tidligere trommeslager for Lars H.U.G. og Love Shop. “Og med hjælp fra pigekoret på Bording Friskole planter Grabowski mantraet “himlen er lige her, hvis du vil” i lytterens øre. Og hermed er albummets omdrejningspunkt også slået fast. Det drejer sig ganske enkelt om at finde evigheden i øjeblikket og lytte til dagen, der netop er i gang. I går er væk,” skriver Henning Høeg bl.a. i sin anmeldelse.
Ambitionsniveauet er tårnhøjt på multimusiker, forfatter og verdensmand Stephan Grabowskis nye album Elektrisk Sommer. Men i stedet for at falde i sin egen glorie og højtragende planer, får Love Shops og Lars H.U.G.s gamle trommeslager det hele til at gå op i en højere enhed. Og albummet bliver en tidløs og afslappet opvisning i naturlig grænseløshed og spiritualitet.
Det drejer sig ganske enkelt om at finde evigheden i øjeblikket og lytte til dagen, der netop er i gang. I går er væk. I morgen er endnu ikke født. Og alt, vi har, er nu, nu, nu.
Det er ikke mange, der kan slippe godt fra tekstbidder som, “Når vingerne gør mig vægtløs og lykken mangler ord” og “havet er min mor”. Men i Stephan Grabowskis mund lyder begge dele som naturligheden selv.
Og når den danske sanger og komponist på nye sange som “Himlen”, “Elektrisk Sommer” og “Havet” mikser traditionelle nordiske toner med både Bollywood og mellemøstlige sekstone-skalaer, så lyder det ligeså naturligt som regnen, der lige nu falder udenfor på denne gemene danske oktoberdag.
Fra Nordvest til savannen
Elektrisk sommer er indspillet i Danmark, Indien og Etiopien. Frithjof Toksvig spiller steelguitar. Endres Hassan trakterer den etiopiske masenqo. Nogle korarrangementer lyder danske som en tur i Netto, mens andre ikke alene er inspireret af, men også indspillet under Grabowskis hyppige rejser til fjerne, fremmede himmelstrøg.
Teksterne er danske, men inspirationen kommer af den spiritualitet, der deles af såvel manden på broen i det nordvestlige københavnerkvarter og masaai-krigeren på savannen i Afrika.
Albummets første single, “Himlen”, er drevet frem af en fængende melodi og et insisterende trommebeat – med Stephan på stikkerne. Omdrejningspunktet er det, Stephan Grabowski kalder datterens “zen-moment” i en københavnsk park for tyve år siden.
Enkelte sange kunne jeg godt have undværet. Således lyder “Ild” som en forudsigelig blanding af hele to Talking Heads numre “Blind” og “Once in a Lifetime”
Og med hjælp fra pigekoret på Bording Friskole planter Grabowski mantraet “himlen er lige her, hvis du vil” i lytterens øre. Og hermed er albummets omdrejningspunkt også slået fast. Det drejer sig ganske enkelt om at finde evigheden i øjeblikket og lytte til dagen, der netop er i gang. I går er væk. I morgen er endnu ikke født. Og alt, vi har, er nu, nu, nu.
Det lyder selvfølgelig enkelt og ligetil – nærmest som en kliché. Det ved Stephan Grabowski ligeså vel som alle andre midaldrende, aldrende og ganske unge verdensborgere. Men evnen til at finde netop dette øjeblik er sjælden. Og selvom Elektrisk Sommer selvfølgelig ikke besidder en direkte smutvej til Nirvana, så peger veldrejede og perfekt eksekverede sange som “Jordens Salt”, “Fuglen synger sin frihed” og “Havet” absolut i den rigtige retning.
Grabowski skriver selv, at han og bandet i flere tilfælde nærmest har leget sig frem til sangenes endelige form. Og det er netop denne legende kvalitet, der er med til at gøre Elektrisk Sommer til et anderledes album.
Uhørt dynamik
Således virker arrangementerne måske stramme, men man overraskes konstant af uventede detaljer, hvor det afrikanske slagtøj uden varsel afløses af en mellemøstlig vokal eller en indisk strygerkvartet.
I front er Stephan Grabowskis vokal og hans legende lette og samtidig grænsesøgende trommespil. Det er sjældent, at forsangeren samtidig er trommeslager. Og ligesom alle kender det fra Don Henleys dobbeltrolle på den klassiske Eagles-sang “Hotel California”, er resultatet på Elektrisk Sommer en uhørt dynamik imellem vokal- og trommefrasering.
Enkelte sange kunne jeg godt have undværet. Således lyder “Ild” som en forudsigelig blanding af hele to Talking Heads numre “Blind” og “Once in a Lifetime”. Og trods lang tids søgen finder “Regnbuer” aldrig sin egen magi.
Stephan Grabowski: Elektrisk Sommer, album
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her