TEATER // ANMELDELSE – Har du kigget på dine fordomme i dag? Lægen handler lige så meget om dig og mig som om forestillingens figurer. Det handler om diskrimination, privilegieblindhed, hetz, cancel culture og folkedomstol i et vestligt samfund … som forhåbentlig ikke er Danmark.
Lægen er klassisk problemdrama. Det er teater, der tager dagens etiske og politiske dilemmaer til diskussion. Det handler ikke bare om figurernes handlinger og valg, men nok så meget om vores egne handlinger og valg; om vores motivation og vores antagelser.
Til at begynde med tænker vi måske, at det er lige lovlig woke, at de mandlige læger på hospitalet spilles af kvinder. Snart viser det sig imidlertid, at det er en pointe i Lægen, at vi skal udfordre vores antagelser om, hvem folk er, alene baseret på, hvad vi ser.
Vil du blive i tvivl om, hvilke kriterier din læge lægger til grund for sine beslutninger, hvis vedkommende bærer slør
Vi sætter som regel ikke spørgsmålstegn ved vores læges kvalifikationer. Men vil du for eksempel blive i tvivl om, hvilke kriterier din læge lægger til grund for sine beslutninger, hvis vedkommende bærer slør?
Synd og salvelse
Det er faktisk kernen i hele forestillingen, hvor professor Ruth Wolff (Iben Hjejle) nægter en katolsk pater adgang til en døende patient, fordi patienten ikke har angivet at være katolik. Derfor er det hendes lægelige vurdering, at tilstedeværelsen af en præst vil forårsage stress og smerte – lidt som at lukke ”manden med leen” ind på stuen.
Set fra et dansk synspunkt med – stort set – enighed om fri abort, er vi nok på lægens side. Pigen er ved at dø af blodforgiftning efter en fremprovokeret abort, som hun har holdt skjult – netop på grund af den katolske kirkes forbud mod abort. Er det så ikke dobbeltmoralsk at komme og tilbyde syndsforladelse?
Caspar Phillipson er ovenikøbet pisseirriterende i sin selvretfærdighed som præsten. Hvad vi ikke kan se, fordi vi i første omgang antager, at figurerne er som den skuespiller, vi ser, er, at den katolske pater er farvet. Professor Wolff kan altså mistænkes for at have handlet ud fra racistiske motiver.
Højre, venstre, midt for
Hermed kommer Lægen under dobbeltild. På den ene side har vi konservative kristne værdikrigere. På den anden side har vi de politisk korrekte, der nærmest må holde et hudtonekort op for at kunne afgøre, om en person kan tillade sig at spille racekortet i en debat.
Uanset hvad Dr. Wolffs kolleger ellers fagligt mener, så kører magtintrigerne på hospitalet, hvor lægerne tydeligvis har skalpellerne løst i ærmet
Og ja, det bliver selvfølgelig sat ekstra på spidsen, fordi handlingen udspiller sig i et samfund, hvor fronterne er trukket skarpt op, og hvor man kun kan tillade sig at have forståelse for modpartens synspunkter, når kameraet er slukket.
Men tro i øvrigt ikke, at vi herhjemme slipper for politiske manipulationer i krogene, når både politikerne og private fonde skal vælge, hvilke projekter de vil støtte. En uheldig udtalelse kan vælte læsset, og hvis en leder er en politisk belastning, så er der ikke langt til fyresedlen. ”Folkestemningen” er en grusom herre.
Og uanset hvad Dr. Wolffs kolleger ellers fagligt mener, så kører magtintrigerne på hospitalet, hvor lægerne tydeligvis har skalpellerne løst i ærmet.
Iben Hjejle er lægen og mennesket
Iben Hjejles professor Wolff holder rigoristisk fast i sin lægefaglige integritet. Ja, hendes forældre var jøder, men hun er ikke selv praktiserende. Ja, hun er kvinde, men hun spiller aldrig på det – og hun vil til enhver tid lade sig behandle af sin fagligt dygtigste kollega. Uanset at hun i øvrigt synes, han er et røvhul.
Hospitalets pressemedarbejder – en kvinde, selvfølgelig – kaster lige en sidebemærkning om, at hvis Wolff havde været lesbisk, så havde hun været uangribelig. Men lægen vil netop ikke bringe sit privatliv i spil for at fremme sin sag.
Her skal vi som publikum lige spidse ører, for rollen som Iben Hjejles partner spilles af Mette Kolding, og kælenavnet ”Charlie” kan bruges om begge køn. Og så er der den unge Sami, der kan komme og gå i Wolffs hjem. Lidt ligesom katten. Privatlivet holdes … privat. Heller ikke publikum får alt at vide.
Principfast – eller bare stædig
I Lægen er der lagt masser af krummer ud til den skarpsindige tilskuer. I det hele taget må det frarådes at efterlade ens observationsevne i garderoben. Det går hurtigt, og det er skarpt.
Hvad kalder man en leder uden følgere? En gammel dame, der går tur
Flint, i Lægen
Der er 11 skuespillere i spil i Lægen. De fleste spiller flere roller, og vi kan som nævnt ikke bare antage, at skuespilleren og figuren kan oversættes 1:1. Vi skal høre efter, hvad der bliver sagt, og der er mange ord i Robert Ickes drama. Det er i øvrigt frit baseret på Arthur Schnitzlers Professor Bernhardi fra 1912.
Opdateringen fungerer. Referencerne er højaktuelle. De etiske dilemmaer er almengyldige. Og selv om vi befinder os i en fiktion, så er der en stærk troværdighed i forhold til, hvad magt er, og hvordan den forvaltes. Og misbruges. Som Wolffs tidligere studerende, der nu er sundhedsminister, understreger, så kan man nogle gange gøre mere gavn for ens principper ved ikke at følge dem: Hvad kalder man en leder uden følgere? En gammel dame, der går tur.
Yngre læger – og ældre
Vi kan – når vi undtager ydre symboler som slør, kors, kalot – ikke se, hvad folk tror på. Vi kan som regel heller ikke se, hvilken seksualitet et andet menneske har. Heller ikke nødvendigvis hvilket køn, de identificerer sig med. Vi kan ikke vide, i hvilket omfang det påvirker deres beslutninger. Eller vores egne.
Vi har imidlertid nogle koder på rygmarven og foretager instinktivt nogle antagelser ud fra det, vi ser. Legen med vores antagelser starter allerede, når vi køber billetter.
På plakaten er Iben Hjejle stylet som en noget yngre kvinde, end hun spiller i forestillingen. Lidt á la Dicte eller en anden tv-rolle. Den unge læge på plakaten bliver pludselig lidt ældre og mere gråhåret som professor på scenen.
Den bedste rolle i Paradis har nu altid været slangens
Så Lægen spiller også ind i den aktuelle debat om roller til kvinder over 50. Eller for den sags skyld til kvinder i det hele taget. Og til skuespillere af anden etnisk herkomst, og hvilke roller og karrieremuligheder der er for dem.
Lægen holder publikum på tæerne
Robert Icke har anvist, at der både skal castes med og mod figurernes, så publikum holdes på tæerne. Det opfylder instruktør Kim Bjarke til fulde på Folketeatret. Man fornemmer, at skuespillerne også har en fest med at udfordre vores antagelser. Måske giver de den ekstra gas, når de skal spille usympatiske. Den bedste rolle i Paradis har nu altid været slangens.
Der ydes på tværs af køn, hudfarve og så videre fremragende skuespil, hvor det er let af komme til at holde af eller hade de enkelte figurer. Ofte på skift. Spændingen holder, og først og fremmest er der stof til eftertanke. Også i ikke helt så radikaliserede lille Danmark. Må man håbe.
Læs mere om aktuel scenekunst i POV Teater
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og