ANALYSE // TYSK POLITIK – Søndagens valg i de østtyske delstater, Brandenburg og Sachsen svækkede koalitionen i Berlin, men det fremmedfjendske AfD blev ikke størst, skriver Nils-Christian Nilson. De to partier i den regerende koalition i Berlin, de kristelige, borgerlige i CDU (og Bayerns CSU) samt socialdemokraterne i SPD undgik hermed en dobbeltlussing. Men begge partier fik et alvorligt leverstød og historisk ringe valgresultater. Partierne i forbundsregeringen er slidte og uinspirerede, og det er også vælgernes indtryk. Partierne minder om to trætte sværvægtere, der klamrer sig til hinanden af frygt for at falde.
Det tyske demokrati undgik den helt store skandale ved søndagens valg i de østtyske delstater, Brandenburg og Sachsen. Det fremmedfjendske parti med de stærke halvfascistiske strømninger, Alternative für Deutschland, blev kun det næststørste parti begge steder.
De to partier i den regerende koalition i Berlin, de kristelige, borgerlige i CDU (og Bayerns CSU) samt socialdemokraterne i SPD undgik en dobbeltlussing.
Men begge partier fik et alvorligt leverstød og historisk ringe valgresultater. Partierne i forbundsregeringen er slidte og uinspirerede, og det er også vælgernes indtryk. Partierne minder om to trætte sværvægtere, der klamrer sig til hinanden af frygt for at falde.
CDU har fået den tidligere partisekretær Annegret Kramp-Karrenbauer som partiformand efter forbundskansler Angela Merkel. Men meget uklogt er hun blevet placeret på øretævernes holdeplads som forsvarsminister. Hun har en utrolig ringe tilslutning på 17 pct.
GROKO, den store koalition i Berlin, blev indgået i marts 2018 efter en langvarig forfatningskrise. Partierne har aftalt, at regeringsarbejdet skal evalueres senest december i år, og det er to svage parter, der skal gøre det.
CDU har fået den tidligere partisekretær Annegret Kramp-Karrenbauer som partiformand efter forbundskansler Angela Merkel.
Men meget uklogt er hun blevet placeret på øretævernes holdeplads som forsvarsminister. Hun har en utrolig ringe tilslutning på 17 pct. Og SPD har en provisorisk ledelse på tre lokale politikere efter partiformand Andre Nahles, som smed tøjlerne i juni. En ny partiformand er først på plads 8. december.
’Diskussionen om den store koalitions fremtid forstummer ikke efter denne dag’, skrev nyhedsmagasinet Der Spiegel i aftes. AfD’s formand Alice Weidel manglede heller ikke selvsikkerhed, da hun, efter valgresultatet var kendt, tweetede, at hendes parti ikke længere var et randparti men et tysk “folkeparti”:
Wir sind Volkspartei! Ich gratuliere der #AfD Sachsen zu 27,5 % und der AfD Brandenburg zu 22,5 % der jeweiligen Stimmen. Ein fulminantes Ergebnis – vielen Dank für Ihre Unterstützung! #LTW19 #LtwSachsen #ltwbb pic.twitter.com/V6T9Sju0r4
— Alice Weidel (@Alice_Weidel) September 1, 2019
Stærke ministerpræsidenter
Det er denne svage koalition, der nu løb ind i nederlag, der kun blev begrænset af, at to stærke lokale kandidater i de sidste uger op mod valget fik begrænset tilstrømningen til AfD. I Sachsen fik CDU’s ministerpræsident, Michael Kretschmer, begrænset tilbagegangen fra 39,4 til 32,5 pct., og i Brandenburg fik SPD’s ministerpræsident, Dietmar Woidke, begrænset nederlaget fra 31,9 til 26,6 pct. Bedre end forudsat i meningsmålingerne.
Men i Sachsen røg SPD fra 12,4 til 7,8 pct. Det ringeste resultat i delstatens historie, og det må gøre særlig ondt. I 1863 stiftede den socialistiske fører, Ferdinand Lasalle, verdens første socialdemokratiske forening i den sachsiske by Leipzig.
Det gik ikke CDU særlig godt i Brandenburg, hvor 23,0 pct. blev vekslet til 15,7 pct., også det ringeste resultat nogensinde. De tidligere så store folkepartier har det svært i opposition. ’Vælgerne er utilfredse, og meget har drejet sig om AfD
I går fik partiet kun 10,7 pct. af stemmerne i den tidligere højborg. På den baggrund optræder finansminister (og formandskandidat) Olaf Scholz, SPD, nærmest som en komisk Ali, når han fastslår: ’SPD har vist, at vi kan vinde valg, den tendens skal vi fortsætte’.
Det gik ikke CDU særlig godt i Brandenburg, hvor 23,0 pct. blev vekslet til 15,7 pct., også det ringeste resultat nogensinde. De tidligere så store folkepartier har det svært i opposition. ’Vælgerne er utilfredse, og meget har drejet sig om AfD.
Og vi har også siddet i den sæk, som alle har pryglet løs på’, sagde landdagens vicepræsident Dieter Dombrowski. Den tidligere leder af den civile efterretningstjeneste, Hans-Georg Maassen fra CDU’s yderste højrefløj, skød i aften skylden på ’de professionelle politikere og forbundskansler Angela Merkel’.
Berlin har været en møllesten
Lokale politikere havde i aftes travlt med at skyde skylden for nederlagene på regeringen i Berlin. Sachsens ellers populære økonomiminister, Martin Dulig, SPD, sagde det hårdest: ’Berlin har været en møllesten om halsen på os’.
Både Sachsen og Brandenburg skal have en ny regeringskoalition. CDU og SPD har ikke længere flertal i Sachsen, og SPD og venstrefløjspartiet Die Linke, har det heller ikke i Brandenburg.
Miljøpartiet Die Grüne ligner mere og mere tungen på vægtskålen i tysk politik
Begge steder vil der blive indledt forhandlinger med miljøpartiet Die Grüne, der mere og mere ligner tungen på vægtskålen i tysk politik.
Det fik noget af et østtysk gennembrud med omkring 10 pct. i Brandenburg og står til lidt over 20 pct. landspolitisk. Die Grüne er nu repræsenteret i 10 ud af 16 delstatsregeringer og ministerbilerne er ved at blive kørt frem i Sachsen og Brandenburg.
Dermed har partiet afløst det liberale FDP, som traditionelt har været afgørende for regeringsdannelser, men ikke klarede spærregrænsen på 5 pct. i går.
Die Grünes valgresultat er lidt overraskende, for Tysklands farvel til brunkul vil koste mange arbejdspladser i provinsen Lausitz, der omfatter den sydlige del af Brandenburg og den nordlige del af Sachsen.
Venstrefløjens parti er splittet
En anden landspolitisk tendens er Die Linkes svage præstation, med lige knap 10 pct. af stemmerne begge steder. Partiet er udgået af DDRs regerende parti, SED, samt venstrefløjen i fagbevægelsen i vest, og det har traditionelt stået meget stærkt i det gamle Østtyskland.
Die Linke blev næsten halveret. Talsmænd beklagede, at det ikke var lykkedes at få ’social retfærdighed på dagsordenen’, men partiet har været præget af en mangeårig splittelse mellem to landsformænd og to gruppeformænd. Det koster troværdighed.
Positionen som stærkeste oppositionsparti vil blive brugt til at sætte dagsordener. ’Vi er kommet for at blive, der kan ikke længere føres politik uden om os’, sagde AfD’s landsformand Jürgen Meuten i går
Gårsdagens valg bekræfter, at AfD nu er en størrelse, der er svær at komme udenom i tysk politik. Partiet er nu repræsenteret i forbundsdagen og samtlige delstaters landdage, men uden udsigt til at deltage i en regeringsdannelse.
Positionen som stærkeste oppositionsparti vil blive brugt til at sætte dagsordener. ’Vi er kommet for at blive, der kan ikke længere føres politik uden om os’, sagde landsformand Jürgen Meuten i går.
Og valgresultatet giver ikke partiet anledning til at begrænse hel- eller halvfascistiske udtalelser, eller udtalelser, der betvivler udryddelsen af jøderne under 2. verdenskrig. Det har jo vist sig, at ekstremismen ikke afskrækker vælgerne.
Og så til de to delstater:
Krav om nyvalg i Sachsen
Sachsen styrer lige ud i en forfatningskrise. Forud for valget underkendte regeringen AfD’s opstillingsprocedure og ville kun anerkende 18 mandater. Siden har Sachsens forfatningsdomstol øget tallet til 30, men i går fik partiet med 27,6 pct. af stemmerne 8-10 mandater ekstra.
Det komplicerede forhold mellem kredsmandater og tillægsmandater betyder, at man ikke i aftes kunne sige, om partiet reelt er blevet snydt, og om der kommer tomme pladser i landdagen.
AfD’s partiformand, Jörg Urban, har bebudet, at partiet vil gå til domstolene og forlange nyvalg, hvis udfaldet bliver, at partiet ikke får de mandater, som vælgerne har givet det, hvad der heller ikke forekommer så udemokratisk som dele af partiets politik.
Die Grüne har med 10,7 pct. opnået sit bedste resultat i en af de fem delstater i det tidligere DDR, så det kan sikre en rød-rød-grøn flertalsregering
Valgresultatet fjerner grundlaget for den lokale udgave den store koalition, CDU og SPD. Usikkerheden om mandatfordelingen gør det svært at spå om en regeringsdannelse, men alt tyder på, at grundlaget bliver CDU og Die Grüne, samt eventuelt et parti til. SPD forekommer nedslidt, men en mulighed er en Kenya-regering, sort, grøn, rød. Mindretalsregeringer er usædvanlige i Tyskland.
Resultatet: CDU 32,5 (2014 39,4), Die Linke 10,3 (18,9), SPD 7,8 (12,4), AfD 27,6 (9,7), Die Grüne 8,2 (5,7) og FDP 4,5 (3,8). Spærregrænsen er på 5 pct., så det liberale FDP kommer ikke ind.
Rød-grøn i Brandenburg
I Brandenburg har SPD og Die Linke lidt solide nederlag, så koalitionen af de to partier kan ikke fortsætte.
Men Die Grüne har med 10,7 pct. opnået sit bedste resultat i en af de fem delstater i det tidligere DDR, så det kan sikre en rød-rød-grøn flertalsregering.
Også her klarede FDP ikke spærregrænsen.
Resultatet: SPD 26,6 (31,9), CDU 15,7 (23,0), Die Linke 10,8 (18,6), AfD 23,5 (12,2), Die Grüne 10,7 (6,2) FDP 4,4 (1,5).
Topillustration: Pixabay, Felix Mittermeier.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her