Ingen Parsifal som præsident

af i Politik & Samfund/Quick POV/USA

Hvorfor ville jeg have stemt på Hillary Clinton, hvis jeg havde været amerikaner? Af de samme grunde, der måske fik andre til at flygte fra hende. Netop fordi hun ikke spillede kvindekortet for at vinde. Hun ville have skrevet historie, som den første af slagsen, det er klart, men hun forsøgte ikke at mildne sig selv, hun viste tværtimod sig selv frem som den uperfekte politiker hun er. Et skrammet magtmenneske, der hele sit voksne liv har taget beslutninger for og om andre.

Hun er et utilsløret magtmenneske, som kender alle tricks og risici. Det blev set som en af hendes svagheder. Jeg så og ser det som en styrke.

Egentlig trådte denne kvinde først i karakter for mig over for Donald Trump i de direkte debatter. Der vandt hun mig. Ikke ved sit køn eller ved nogen som helst form for kvindelighed. Snarere gennem sin åbenbare kompetence. Jeg tror ikke, at vi kan kræve “Parsifal’er som beslutningstagere.

Nej, jeg vil helst ikke regeres af nuttede mennesker, men af kompetente personer af alle køn, farver eller religion.

Vi må anerkende, at politikere på topplan kan lide magt, selv om de i dag kun må tale om indflydelse. Hvorfor skulle de ellers gå efter den?

De mest talentfulde er ikke interesserede i gratis flyture, tøj, ure eller sko. De er interesserede i at anvende embedets værktøj til forandring. Til sammenligning var og er hendes modstander uden politisk erfaring eller dignitas. Men kan sikkert bruge Donald Trump til at rette blikket mod de nødstedte klasser i USA, glemt af eliten og pisket af krisen, men man kan reelt intet vide om hans kompetence i rollen som præsident – kun håbe på, at han nu vil blive omringet af dygtige rådgivere og ministre (hvilket noget kunne tyde på i hvert fald forsøges), samt at embedet i sig selv virker neddæmpende på hans temperament.

Min konklusion er enkel og gælder for så vidt i både valgtider og mellem valgene. Og for den sags skyld også i både USA og Danmark:

Nej, jeg vil helst ikke regeres af nuttede mennesker, men af kompetente personer af alle køn, farver eller religion.

Topfoto: Parsifal motiv ca. 1900 på postkort, Public Domain.

Maria Helleberg, født 1956, er først og fremmest kendt som forfatter, men har egentlig en uddannelse som teater- og mediehistoriker. Og tog engang bifag i dansk. Fuldtids skriver siden 1987. Kærlighedsbarn, Engelshjerte, Seersken, Valeria, Thomasines Frihed, Alberto. Oversat til mere end ti sprog. Har levet i USA og Italien og er aldrig rigtig kommet over det. Interesserne spænder over modsætninger: skønne automobiler, grøn omstilling, gender politics, skønne mænd. Horses & hounds. Mad fra alle verdenshjørner. Kulturpolitik og deslige. Men er egentlig mest af alt politisk amatør og tror fuldt og fast på regering by the people, for the people. Bor lidt uden for Fredensborg i rækkehus fra 80erne, med jordens dejligste mand & jordens frækkeste lille gamlingehund. Bruger Zalando, størrelse 38 1/2 i sko, ingen briller (endnu) og RaiUno, NDR3 og Netflix, men kan stadig huske Netscape og Yahoo.