Lad os ofre de dårlige liv og komme videre – eller hvad?

i Featured af
POST-CORONA // DEBAT – Det har omkostninger at lade produktionen køre videre. Det er slagterikæden Smithfield i USA et godt eksempel på. Men katastrofen, hvor 600 arbejdere blev smittede i blot et af produktionsanlæggene, er blot et eksempel på, hvor farligt det er med synspunktet om at, “vi bare skal se at komme videre, og så vil alt blive som før”. I stedet må vi belave os på en kold tyrker for vores hidtidige ubekymrede livsstil og forberede os på muligheden af  ‘fem onde år’.

Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Coronakrisens omkostninger bliver stadig mere klare i form af pludseligt tab af mange års privilegeret livsstil.

Det er foreløbig slut med lette oplevelser ude og hjemme og med vores frihed til at fokusere på resterende småmangler i vores samfund.

Hvad man i det meste af verden ville betragte som navlebeskuelse, kommer muligvis aldrig tilbage. Og i frustration leder mange efter alternativer til at nedlukke de liv, vi havde.

Den opnåede immunitet bliver kortvarig og/eller begrænset, og vi skal leve med sygdommens tilbagevenden i bølger, indtil vi (hvis muligt) får en bredt virkende vaccine. Virussen kan komme tilbage til efteråret

Reaktionerne er præget af frustration og tunnelsyn.

Den forudsætning, som bl.a. har styret myndighederne under krisen, er, at vi bare skal igennem denne kritiske fase. Så kan vi igen nå en stabil situation (gennem opnåelse af flokimmunitet, omend det ikke siges åbent) og genoptage vores liv og økonomi, næsten som intet var hændt.

Uholdbare forudsætninger

Denne forudsætning bliver stadig mere uholdbar, men den er ikke desto mindre rammen for den social-darwinistiske idé om at ofre gamle og svage for helheden.

For det første må man konstatere, at det nu synes mere og mere klart, at den opnåede immunitet bliver kortvarig og/eller begrænset, og at vi skal leve med sygdommens tilbagevenden i bølger, indtil vi (hvis muligt) får en bredt virkende vaccine. Som sundhedsministeren har sagt, kan virussen komme tilbage til efteråret.

For det andet ignorerer forventningen om en ’tilbagevenden til normaliteten’ de problemer og svagheder, som prægede verdensøkonomien før pandemien, der kun har blotlagt og forstærket disse. Selv med ofringen hviler økonomien på kviksand.

En anden forudsætning er, at man ved at lukke øjnene og stålsætte sit sind uanset død og hospitalssammenbrud kunne redde økonomien.

Det ignorerer forskning i tidligere epidemier, der viser, at de lande, der midlertidigt lukkede ned, endte med at få mindre skade på økonomien end de samfund, hvor smitten blev ignoreret.

Det er tiden, hvor vi skal genlære ydmyghed, at være glade for de små ting, tålmodighed og solidaritet. Det bliver en “kold tyrker” og måske fem onde år

Et lille aktuelt eksempel på hvorfor, at det er sådan, er det forløb, som vi så og fortsat ser i Sioux Falls i South Dakota, USA.

Katastrofen på Smithfield-slagteriet

Her forsøgte det massive Smithfield-slagteri – en af USA’s største virksomheder og som normalt anses som central i forsyningen af kød af enhver slags til landets supermarkeder og restauranter – blot at køre videre uden hensyn til epidemien. Smithfield står for 5 % af hele USA’s svineproduktion.

Men uanset, at de tætsiddende og hårdtarbejdende arbejdere havde desperat behov for deres løn, voksede smitten så eksplosivt, at de ikke turde at komme på arbejde – 600 arbejdere endte med virussen og mange er nu døde. Produktionen standsede og alle blev afskediget.

Smithfield
I den industrielle produktion, som Smithfield er en del af, er produktionshallerne enorme og arbejderne står tæt. Foto: Smithfields Facebook-side.

Da andre dele af den amerikanske kødindustri har samme arbejdsmiljø- og smitteproblemer, trues dele af fødevareforsyningen i USA af problemer, der kan føre til et kollaps af flere firmaer.

Regeringens reaktion har været en opfordring til blot at accelerere produktionen under nedprioritering af fødevaresikkerheden, hvilket ikke reducerer risikoen for sammenbrud.

For det tredje, ignorerer synspunktet om, at man blot kan køre videre, når det kun er gamle og syge, der går til, at ingen regering uanset politisk system kan forsvare blot at se til og ignorere de grimme billeder.

Dette gælder Kina, det gælder Rusland og det gælder Iran. Selv dér bliver statsmagten nødsaget til at blive set som gørende det maksimale for at hjælpe befolkningen, hvis den skal bevare et minimum af legitimitet. Man må nøjes med at lægge røgslør over det antal af ekstra døde, der var et resultat af manglende rettidig omhu.

Vi kan redde menneskeliv gennem danske foranstaltninger, men de økonomiske virkninger bliver i overvejende grad bestemt af, hvad der sker i udlandet

Det sidste kan ikke ske i et åbent demokrati, uanset at Trump halvdelen af tiden stadig synes at tro det.

Her har billeder som dem, vi har set fra Bergamos, Madrids, New Yorks og Londons hospitaler direkte virkning på den politiske handlefrihed.

Det får arbejdsløshedstallene også, og forløbet på Smithfield-slagteriet gør det sandsynligt, at eksplosionen i arbejdsløshedstallene ville være kommet som en følgevirkning af coronavirussen under alle omstændigheder.

I kødindustrier som Smithfield står arbejderne tæt og tempoet er højt
I den amerikanske kødindustri er tempoet højt og produktiviteten ligeså. Men når der er sundhed på spil, kommer virksomhederne i problemer. Foto: American Meat Institute.

Endelig og for det fjerde viser diskussionen om prisen for at holde de nytteløse gamle i live en svigtende forståelse for, at mens vi kan redde menneskeliv gennem danske foranstaltninger, bliver de økonomiske virkninger i overvejende grad bestemt af, hvad der sker i udlandet.

Jo før vi forstår, at verden aldrig kommer helt tilbage, som den var i februar 2020, desto bedre for alle

En kold tyrker og fem onde år?

Det er tiden, hvor vi skal genlære ydmyghed, at være glade for de små ting, tålmodighed og solidaritet. Det bliver en “kold tyrker” og måske fem onde år.

Men jo før vi forstår, at verden aldrig kommer helt tilbage, som den var i februar 2020, desto bedre for alle.

Her er Smithfield Foods, som virksomheden fremstiller sig selv. Videoen er fra firmaets Facebook-side, og er selvsagt produceret før udbruddet af CoVid-19, men med coronavirussen i baghovedet, kan enhver se, hvorfor smitten spredte sig med lynets hast under de produktionsvilkår, som også ses i filmen:

We are Smithfield Foods

We are Smithfield Foods and we are committed to producing Good food. Responsibly.®

Posted by Smithfield Foods on Thursday, June 1, 2017

LÆS MERE OM CORONAKRISEN I POV HER.


Topfoto: Fra Smithfield video.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Michael Hesselholt Clemmesen er pensioneret brigadegeneral og historiker. Han er født 12. december 1944 i Københav. Clemmesen gik ind i Forsvaret i 1964, var på Hærens Officersskole 1965-68 og har været linjeofficer i Hærens kamptropper siden 1968, fra 1979 som generalstabsofficer. Han gik på pension som brigadegeneral i 2004. Michael H. Clemmesen er tillige uddannet historiker fra Københavns Universitet i 1981.
I de sidste ti år af sin tjeneste arbejdede han som udsendt med dansk og international forsvarsstøtte til Baltikum og deltog i opbyggelsen og stod senere for ledelsen af det baltiske forsvarsakademi. I 2005 blev han ansat i Forsvarsakademiets Center for Militærhistorie, hvor han har forsket i og nyskrevet dansk militærhistorie. Han stoppede som seniorforsker i 2016. Michael H. Clemmesen var medlem af Forsvarskommissionen af 1988 og deltager ofte i den offentlige debat om udenrigs- og sikkerhedspolitik samt om forsvaret og i den bredere danske samfundsdebat. I marts 2010 udgav han bogen 'Den lange vej mod 9. april' om dansk forsvarspolitik i mellemkrigstiden. I 1999 blev han Kommandør af Dannebrog. Han bærer også Hæderstegnet for god tjeneste ved Hæren, Trestjerneordenen samt en lang række udenlandske medaljer og hædersbevisninger.

Seneste artikler om Featured