Sociale medier afklapser USA’s ambassades forsøg på censur af Trump-kritiker

i Politik & Samfund/USA af

DAGENS POV // YTRINGSFRIHED – Først skulle NATO-ekspert og Trump-kritiker, Stan Sloan, tale ved en stor konference på Frederiksberg Slot i anledningen af alliancens 70-årsdag. Så nedlagde USA’s ambassade veto mod hans deltagelse og kort efter blev konferencen aflyst. Tilbage står en række uafklarede spørgsmål.

Mandag aften kunne den fremtrædende amerikanske NATO-ekspert Stan Sloan endelig hygge sig med sin hustru og en god flaske rødvin efter en weekend, hvor han af den amerikanske ambassade i København blev kastet ud i en heftig kamp for sin ytringsfrihed. Især takket være de sociale mediers magt sad han nu med en klar sejr, hvor hans synspunkter har opnået en udbredelse, som ikke er enhver fra det akademiske miljø forundt.

Og på den amerikanske ambassade kunne man undrende se tilbage på et forløb, hvor et forsøg på kontrol med dansk sikkerhedsdebat er blevet helt knust af de sociale mediers magt. Ambassadør Carla Sands, som er en politisk udnævnt amatør, har lidt et nederlag, som normalt ville medføre hjemkaldelse. Og hendes ulykke blev utvivlsomt fulgt med nogen skadefryd i den mere professionelle del af ambassadens stab, hvor man lider under præsident Trumps kurs.

Ikke en provokatør

Affæren tog sin start for en uge siden, da Atlantsammenslutningen bad Sloan holde oplæg på en stort anlagt konference i anledning af alliancens 70-års fødselsdag. Atlantsammenslutningen er en slags tænketank, som i årtier har samlet alliancens venner i et sjældent kontroversielt fællesskab. Noget provokerende var der da heller ikke i valget af Sloan.

Sloan selv peger på, at udenrigstjenesten gennem tre årtier har finansieret hans foredrag i udlandet, og han er aldrig blevet udsat for censur

I sin ungdom var Sloan efterretningsofficer i CIA, hvor han fokuserede på europæisk sikkerhed. Han var udstationeret i Wien ved forhandlingerne angående europæisk nedrustning. Derefter var han i et par årtier i Kongressens forskningstjeneste CRS, som skal levere helt objektive rapporter, der kan bruges af politikere på tværs af alle skel. Sloans rapporter, som var af usædvanligt høj kvalitet, gjorde ham vellidt i brede kredse – også i Europa. Den nøgterne stil har også præget bøger og artikler, som han har fået udgivet siden pensioneringen for et par årtier siden.

Hans ekspertise er i dag meget anerkendt. Sloan er vidne under høringer i Senatet – eksempelvis i udenrigsudvalget i september 2018 – og fast tilknyttet Atlantsammenslutningens amerikanske storebror, The Atlantic Council. Hvert år forelæser han ved NATOs egen læreanstalt i Rom og optræder jævnligt i foredragsturneer, betalt og arrangeret af den amerikanske udenrigstjeneste. Det er senest sket i efteråret 2018, hvor han to gange har været i Tjekkiet.  Desuden har han gæsteprofessorater på universiteter.

Veto efter kritik af Trump

Formentlig er ambassadør Carla Sands og hendes nærmeste rådgivere uden nærmere kendskab til det sikkerhedspolitiske miljø i hverken USA eller Danmark. Men under NATO-topmødet i sidste uge fik de øje på nogle ”tweets” udsendt af Sloan med kritik af Trump. Og så var fanden løs, fordi Sloan har mange venner og endnu flere vil beskytte fri forskning. Ambassadøren nedlagde veto mod Sloans deltagelse i konferencen, som hun var medarrangør af. Lørdag måtte generalsekretæren i Atlantsammenslutningen, Lars Bangert Struwe, meddele Sloan, at ambassaden nu var imod hans deltagelse og at man ikke kunne modsætte sig dens ”instrukser”.

Struwe holdt i sin email til Sloan ikke igen med formidling af sit syn på ambassaden. Dens instruks er, skrev han, ”fuldstændig i disharmoni med den måde, som Atlantsammenslutningen gerne vil agere på”. Trods kendskab til Sloans kritik af Trump anser man nemlig, skrev Struwe, ytringsfrihed for meget vigtig i ethvert demokrati og derfor kunne man ikke se noget problem i hans deltagelse i en international konference.

Vred reaktion

Sloan, som på Facebook havde varslet sin deltagelse i konferencen, beskrev nu samme sted og på Twitter ambassadens veto, og han tilføjede sin planlagte tale – en knastør analyse af alliancens krise. Nok var det sent på lørdagen dansk tid, men i løbet af kort tid blev nyheden spredt. Berlingskes sikkerhedspolitiske medarbejder kunne således på Facebook kalde ambassadens indgreb ”rystende”. En tråd på Sloans Facebook-side voksede hurtigt med danske og amerikanske reaktioner, og på Twitter erklærede mange hundrede sig oprørte.

Den danske topforsker Trine Flockhart skrev, at hun nu overvejede sin deltagelse og spurgte til, hvorvidt andre inviterede også overvejede deres deltagelse. Rådet fra vennerne var delvist, at hun skulle boykotte, delvist møde frem med ekstra kopier af Sloans tale. Den danske fhv. admiral Torben Ørting Jørgensen, som omgærdes med stor respekt i sikkerhedspolitiske kredse, meldte ud, at han ville boykotte, og samme besked kom fra fhv. brigadegeneral Michael Clemmesen.

I Atlantsammenslutningen indså man, at konferencen nu var truet: Fokus kunne nemt blive rettet mod utilfredshed med Trump og ambassadens veto. Så generalsekretær Lars Bangert Struwe aflyste konferencen på Frederiksberg Slot.

Ambassadens løgn

Og så begik ambassaden sin næste fejl. Trods weekendfri udsendte den en erklæring, der beklagede aflysningen og derefter gik til angreb på Atlantsammenslutningen. Man havde angiveligt haft en proces, hvor man i fællesskab fandt frem til talere, men Atlantsammenslutningen havde på helt egen hånd bare inviteret Stan Sloan.

Et spørgsmål er så, hvorvidt indgrebet mod Sloan er udtryk for en ny kurs i udenrigstjenesten eller blot skyldes, at ambassadører er en fanatisk Trump-tilhænger og uden erfaring

Den forklaring afviste Lars Bangert Struwe straks, bl.a. i et interview med Washington Post. Man havde slet ikke haft en sådan fælles proces og ambassaden spillede ”ingen rolle” i forbindelse med invitationer. Ambassadens forklaring var med andre ord løgn.

Kraftig reaktion

Reaktionen på affæren har været ganske kraftig. De store amerikanske aviser The New York Times og Washington Post har bragt detaljerede artikler. De danske aviser Politiken og Berlingske har bragt ledere med kraftig fordømmelse af ambassadøren – og link til Sloans tale. Dertil kommer så lange tråde på de sociale medier, hvor deltagerne helt overvejende har givet støtte til Sloan.

Sloan kan desuden glæde sig over en række invitationer til Danmark fra universiteter og Atlantsammenslutningen. Han kommer derfor i marts og april 2020. Han morer sig også, fordi hans seneste bog, Transatlantic Traumas, pludselig har fået supergang i salget på Amazon. Hans udsendte foredrag kalder han selv den mest berømte tale i Danmark, som ikke er holdt.

Tåbe eller politik

Tilbage står dog en række uafklarede spørgsmål. Kan danske organisationer eksempelvis fremover lave noget sammen med ambassaden, når det nu ser ud til, at kun Trump-sympatiserende eksperter kan godkendes?

Sloan selv peger på, at udenrigstjenesten gennem tre årtier har finansieret hans foredrag i udlandet, og han er aldrig blevet udsat for censur. Erfarne amerikanske diplomater tilføjer, at det har givet USA et godt ry, at dette ”offentlige diplomati” er sket uden censur.

Sloan fokuserer i sine analyser af NATO på, at det centrale i alliancen er et værdifællesskab. Det, som ambassaden har gjort, afspejler ikke de fælles værdier, siger Sloan. Hvis det er kursen, så kommer USA i familie med en række totalitære og autoritære stater

Et spørgsmål er så, hvorvidt indgrebet mod Sloan er udtryk for en ny kurs i udenrigstjenesten eller blot skyldes, at ambassadøren er en fanatisk Trump-tilhænger og uden erfaring. Hun har lagt sig ud med danske politikere og embedsmænd, ja selv på Færøerne er man utilfreds med hendes ageren. I adskillige kommentarer og redegørelser påpeges det, at Sands har en alt andet end professionel baggrund – tidligere topløs skuespillerinde, kiropraktor, hustru for en rigmand og bidragyder til Trump-kampagnen.

Det urovækkende er, at nogle få ord i et tweet nu i en beslutningsproces kan ophæve årtiers meget saglige forskning og formidling. Dertil kommer, at Sloans ”provokerende” ord er ekstremt udbredt – han har eksempelvis kaldt præsidenten ”narcissistisk”.

Det kan også være en ny politik, fordi ”udenrigsministeriet skal ikke betale for kritik af præsidenten”, som en kilde udtrykker det. Sloan fokuserer i sine analyser af NATO på, at det centrale i alliancen er et værdifællesskab. Det, som ambassaden har gjort, afspejler ikke de fælles værdier, siger Sloan. Hvis det er kursen, så kommer USA i familie med en række totalitære og autoritære stater.


Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde

Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis? Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV Weekend. Det er gratis, og du kan tilmelde dig her.

Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her.


Foto: Carla Sands, Wikimedia Commons

Jørgen Dragsdahl er journalist med fokus på sikkerhedspolitik. Sine første reportager skrev han i 1969 fra hovedkvarteret i det amerikanske Black Panther Party, hvor han fik et vist kendskab til den sorte frihedskamp indefra og USA set nedefra. Myndigheder belønnede efter nogle måneder denne indsats med et par ugers rundtur til fængsler og deportation. Ud fra denne erfaring har han siden anset opklaring af racismens mysterier for en sikkerhedspolitisk opgave. Traditionel sikkerhedspolitik var dengang ikke en interessant journalistisk udfordring, idet debat og information blot var led i en skyttegravskrig mellem to lejre, hvor standpunkter samt skellet mellem sandhed og propaganda var givet på forhånd.

Takket være nærkontakt med amerikanske eksperter i rustningskontrol kunne han fra 1977 kravle op i Ingenmandsland, fordi disse kilder var kritiske overfor også vestlig sikkerhedspolitik, men alligevel ikke i kraft af deres baggrund - f.eks. CIA - kunne beskyldes for at være anti-amerikanske eller imod NATO. Kritisk journalistik rettet imod atomvåben blev, så kommunisters rolle i anti-atombevægelserne kunne blive imødegået, suppleret af interesse for den såkaldte alliancefrie fredsbevægelse, som søgte samarbejde med systemkritikere i Øst. Dette arbejde i Ingenmandsland medførte dog en del beskydning fra alle sider, og Politiets Efterretningstjeneste undersøgte, hvorvidt han var agent for KGB. Tjenesten nåede frem til, at der ikke var beviser for det, men meget senere troede en ideologisk enageret historiker, at han vidste bedre. Da historikeren ikke kunne føre sandhedsbevis, blev han i 2015 straffet for injurier af Højesteret.

Dragsdahl har bl.a. arbejdet for Politisk Revy, Information, Ny Tid (Norge), Danmarks Radio, Weekendavisen og Aktuelt samt militære fagblade. Desuden adskillige bidrag til udenlandske medier, f.eks. Pacific News Service (USA), Nuclear Times (USA) og videnskabelige tidsskrifter, f.eks. Baltic Defense Review (Estland), Contemporary Security Policy (Holland) og Arbejderhistorie. Han har været korrespondent i USA, Polen og Estland samt foruden i disse lande rejst i bl.a. Sovjetunionen, Østeuropa og Sydøstasien. Dragsdahl har selv skrevet samt bidraget til bøger om journalistik, amerikansk udenrigspolitik, sikkerhedspolitik. Adskillige hundrede foredrag på især undervisningssteder. Mange af hans artikler kan læses på www.dragsdahl.dk
Du kan betale for hans artikler via MobilePay på 30 33 15 59.

Seneste artikler om Politik & Samfund