TEATER – I støvet fra regnen er så tæt på det perfekte drama, som man overhovedet kan komme. Det er teater til tiden om et aktuelt emne. Scenografien er et kup. Og på den scene er Paw Henriksen og Martin Hestbæk sitrende intense, skriver Steen Blendstrup i sin anmeldelse.
Det kræver måneders og års træning at lære unge mænd at se bort fra vores instinktive uvilje mod at slå et andet menneske ihjel og handle som soldater. Men vi forventer stort set, at de samme mænd fra den ene dag til den anden lægger deres soldaterinstinkter fra sig og indgår i det normale, civile liv.
Eller rettere: Mange års erfaringer med aktivistisk dansk udenrigspolitik og udsendelse af danske soldater i krigsmissioner siden 80’erne har på den hårde måde lært os begrebet posttraumatisk stresssyndrom. Og det er her to veteraner mødes I støvet fra regnen, som på mange måder foregriber My Deer Hunter , men som fuldstøbt fiktionsdrama.
Soldaterkammerater I støvet fra regnen
Den ene, Lassen, tydeligt mærket af PTSD, gennem mange år bruger af veteranforeningens tilbud og selvhjælpsgrupper. Men han er også en mand, der har fået foden indenfor på det civile arbejdsmarked og med kone og børn derhjemme.
En jovial kappestrid. Masser af testosteron. Selvfølgelig skal de da spille en pot billard, for det gør mænd jo; konkurrerer. De skal lave noget sammen for at kunne tale sammen
Den anden, Quist, i fin form efter mange års problemer med alkoholmisbrug, skilsmisse og adskillelse fra børnene. Og selvmordsforsøg. Men nu har han som en god soldat taget sig sammen, lagt sprutten på hylden og er endda begyndt at se børnene igen.
Der går ikke mange sekunder I støvet fra regnen, før de to mænd begynder at pisse territoriet af for at finde ud af, hvem af dem der er førerhund. En jovial kappestrid. Masser af testosteron. Selvfølgelig skal de da spille en pot billard, for det gør mænd jo; konkurrerer. De skal lave noget sammen for at kunne tale sammen.
Hemmeligheder og løgne
Men hvad er det lige, der har ført de to mænd sammen på et tydeligvis ikke særlig velbesøgt brunt værtshus over billardbordet?
De har trænet sammen. De har været kolleger i Irak. De er soldaterkammerater, for Fanden. De er begge kommet hjem med sår på sjælen. Og alligevel er det syv år siden de sidst så hinanden.
Fra første sekund er vi klar over, at løgnen er den tredje medspiller I støvet fra regnen. Lassen lyver over for sin kone derhjemme om, hvad han egentlig laver denne aften. Samtidig bliver det ret hurtigt klart, at Lassen forsøger at prikke hul på Quists facade.
Han vil gerne hjælpe. Quist vil ikke hjælpes.
Quist er til gengæld nysgerrig efter at finde ud af, hvorfor Lassen efter syv år har taget kontakt.
Lassen lyver over for Quist. Men Quist lyver også over for Lassen.
Ærens mark
Mens keglerne falder i kugleregnen på den grønne filt, bølger snakken om Irak-kommissionen, konspirationsteorier og damer. Om voldsomme krigsoplevelser, arbejdet, nerver, musik og familie … Der duelleres på billardbordet, men der duelleres også på ord mellem to mænd, der har lært at sortere efterretninger og risikovurdere.
Intensiteten stiger hele tiden. Hvert øjeblik kan de to mænd hver især afbryde missionen og trække sig tilbage. Men soldaterkammerater svigter ikke hinanden, vel? Der er ære blandt mænd.
Vi fornemmer løgnen og fortielsen, vi ved, at de har noget på hinanden. Som publikum til en gladiatorkamp sidder vi og venter på, hvem der først trækker blod
I støvet i regnen suger fra første færd sit publikum ind. Scenografien udnytter optimalt de originale, høje træpaneler i den gamle biografbygning, hvor Teater Grob har til huse, så man straks føler sig hensat til et københavnerværtshus.
Paw Henriksen (Quist) og Martin Hestbæk (Lassen) falder overbevisende ind i mandfolkejargonen. De fletter elegant deres billarddyst ind i dialogen – nærmest uafhængigt af hvor mange point, de scorer.
Vel handler I støvet fra regnen om et samfundsansvar for de mænd (og kvinder) som gennem årene er blevet sendt i krig, men først og fremmest er det et personligt opgør. Vi fornemmer løgnen og fortielsen, vi ved, at de har noget på hinanden. Som publikum til en gladiatorkamp sidder vi og venter på, hvem der først trækker blod.
Og vi får meget mere, end vi havde forventet.
I støvet fra regnen spiller på Teater Grob til 5. maj (i 2022 på Teater V i januar og på turné i februar)
Manuskript: Magnus Iuel Berg
Idé og iscenesættelse: Per Scheel-Krüger
Scenografi: Laura Rasmussen
Foto: Emilia Therese
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her