MARIMEKKO // FEATURE – Marimekko fylder 75 år og vender endnu en gang blikket mod sine mest ikoniske mønstre og silhuetter. Under Copenhagen Fashion Week står det finske designhus over for et velkendt spørgsmål: Kan fortidens funktionalistiske idealer stadig skabe fremtidens mode – eller risikerer arven at drukne i nye produkter og skiftende trends?
I disse dage bliver Københavns gader, stræder og kulturhuse indtaget af Copenhagen Fashion Week. Modefirmaerne præsenterer nye tøjkollektioner til forårs- og sommersæsonen 2027 foran indkøbere, influencers og journalister, og forsøger at overbevise forbrugerne om, at de har svaret på fremtidens tøjdesign.
I disse år skal tøjet gerne være holdbart, men også inspirere og kæmpe for nogle værdier. Derfor ser vi både legende, men også robuste tekstiler. Tøjet skal kunne bruges i vores hverdag, men der kan være store forskelle mellem hvilke hverdage, mærkerne designer til.
Et modemærke, der er værd at holde øje med, er finske Marimekko, der til deres show på Langelinie vil fejre 75-års jubilæum. De har for vane at repetere sig selv i deres kollektioner, fordi de tror på, at design fra fortiden hører til fremtiden.
Men selvom genbrugsmentaliteten er en del af deres appel, er finnerne ofte blevet overset på den københavnske modeuge til fordel for andre mønsterglade modemærker, der påberåber sig at være tidløse og bæredygtige.
I anledning af jubilæumsåret har Marimekko dog lovet også at lancere mønstre på helt nye typer produkter i forsøget på at lokke flere kunder til. Spørgsmålet er derfor, om Marimekko – der kan oversættes til Maries lille kjole – vil gå på kompromis med dets oprindelige, progressive værdier om at skabe funktionelt anti-mode? Det vender vi tilbage til.
Marimekkoprojektet
Historien om Marimekko begynder med den unge finske tekstilpioner Armi Ratia. Hun måtte som 27-årig flygte med sin familie, da Stalins Sovjetunionen angreb den nordiske nation og startede Vinterkrigen i 1939. Den finske tekstildesigner var fra Karelen, som Sovjetunionen annekterede, og Armi Ratia endte i hovedstaden Helsinki, hvor hun videreudviklede sine designvisioner.
Den 20. maj 1951 organiserede hun et modeshow på Kalastajatorppa Hotel, og anvendte stofferne fra sin ægtemand Viljo Ratias voksdugfabrik Printex. Kjolerne havde en tætsiddende talje og fulgte tidens populære silhuet.
Den kendes som New Look, og var blevet præsenteret af den franske modeskaber Christian Dior i 1947. Looket var optimistisk, overdådigt og signalerede, at Anden Verdenskrig var ovre. Ratia troede ligeledes på, at optimismen var vejen frem i det grå krigshærgede Finland. Men hun vendte hurtigt blikket væk fra parisermoden, fordi hun mente, at tøj skulle være behageligt og praktisk for kvinder.
Den finske funktionalist
Raitas nye design var inspireret af den tyske Bauhaus-skole fra mellemkrigstiden, der kæmpede for, at form skulle følge funktion. Men Ratia skulle sælge tøjet i en tid, hvor langt flere kvinder end tidligere var kommet ud på arbejdsmarkedet samtidig med, at de stadig var ansvarlige for husholdningen. Kvindernes tid var mere sparsom, men Ratia havde en løsning.
Hun samlede en flok kvindelige designere og kunstnere. En af dem hed Vuokko Eskolin-Nurmesniemi, og hun skabte det stribede Piccolo-mønster. I 1956 blev mønstret trykt på Jokapoika-skjorten, der bestod af 100 procent bomuld.
Dette tekstil brugte Marimekko nærmest udelukkende de første mange år. Det var blødt og bevægeligt, kunne let vaskes i tidens mere udbredte vaskemaskiner, krævede minimal strygning og holdt i mange år. Sådan lød opskriften på design, der formede sig efter hverdagen.
Ratia hyrede også kunstneren Maija Isola i en alder af 22 år. I 1964 skabte hun mønsteret Unikko med store, drømmende abstraktioner af valmuer. Unikko har været populært lige siden, men fik især interesse i 2000’erne, hvor det blandt andet optrådte på de nye, smarte Fatboy-sækkestole.
Gammelt mønster på moderne produkter er altså et af Marimekkos efterprøvede værktøjer. De værner om designet.
Dette har vi også set i år. I forbindelse med 75-årsdagen i maj præsenterede Marimekko et samarbejde med elektronikvirksomheden CASETiFY, hvor Unikko optræder på nøgleringe og covers til telefoner og computere. Det er et forsøg på at udbrede brand awareness gennem nye produkter.
Men selvom de er anvendelige i hverdagen i tråd med de oprindelige visioner, har selve produkterne ikke samme robuste funktion. Og slet ikke, hvis man smider dem væk inden for få år eller køber en ny telefon.
Til vordende mødre og amerikanske præsidentfruer
Historisk har Marimekko sjældent været bange for at skille sig ud. Og slet ikke da brandets kjoler i 1960 for første gang blev solgt på dansk jord i den internationalt orienterede butik Form og Farve i København. “Dyrt, men dejligt”, “beskeden på en opsigtsvækkende måde”, “tøj til vordende mødre” lød det fra flere danske aviser i starten af årtiet.
Selvom den finske kultureksport høstede stor interesse, var modtagelsen mere ambivalent end hjertevarm. Ikke desto mindre spredte tøjet sig til flere danske forhandlere, og i 1967 kunne Marimekko slå dørene op for sin helt egen butik på Nikolajs Plads nr. 11 i København.
Virksomhedens vokseværk blev hjulpet på vej af en forsideillustration i 1960 på det amerikanske magasin Sports Illustrated, hvor Jacqueline Kennedy Onassis var iført en Marimekko-kjole. Historien går på, at hun blev kritiseret for at gå i dyrt, parisisk mærketøj under sin ægtemands præsidentvalgkamp.
Og da hun samtidig var en af de vordende mødre, ønskede hun behageligt tøj. Derfor købte hun de, omend ikke billige, så billigere finske kjoler fra livsstilsbutikken Design Research (D/R) i Cambridge nær Kennedy-parrets ejendom på halvøen Cape Cod.
Efterfølgende så man, at også præsidentfruen Lady Bird Johnson var blevet kunde. Marimekko havde nået det amerikanske marked. Designet fra Finland symboliserede en progressiv, demokratisk ideologi, der kunne blomstre i fuldt flor.
Tressertendenser
I Marimekkos storhedstid kunne de satse på innovative livsstilsprojekter. I 1967 blev ’Mari-huset’ anlagt i byen Porvoo for at skabe en Marimekko-landsby omkring en fremtidig fabrik. I 1969 udråbte Berlingske Tidende Ratias arkitekttegnede sauna til den mest moderne i hele Finland.
Og i 1972 gik Marimekko sammen med pariser-rebellen Yves Saint Laurent for at designe bademåtter, bruseforhæng og dynebetræk for det amerikanske tekstilfirma Fieldcrest. ”Mode i verdensklasse til sove- og badeværelset” reklamerede Illums Bolighus, der tilbød danskerne en bid af treenigheden.
Til tider kritiserede danske medier Marimekko for at glemme sine oprindelige funktionalistiske idéer til fordel for den flygtige, foranderlige mode. Da 60’er-moden råbte Swinging London, solgte Marimekko pludselig britisk tøjstil med uldne bukser og en tætsiddende tailor-made jakke.
Men de blev også lovprist, fordi A-formen, der følger et A’s form ved at blive gradvis bredere fra skuldrene og ned, var blevet moderne. Nu var Marimekko pludselig på forkant, fordi de igennem mange år havde vist silhuetten. Og der er god grund til at skimte efter silhuetten denne august.
I 2022 annoncerede Marimekkos kreative direktør Rebekka Bay, at de vil satse på A-formen, the straight dress og the fit and flare dress.
De vil være kendt for arketype-silhuetter, og ikke blot markante, farverige mønstre, som de i allerhøjeste grad er i dag. Og det er formentligt ikke tilfældigt, at de tre silhuetter er hentet fra storhedstiden, inden Marimekko bevægede sig ud i et uvejr.
Da Ratia døde i 1979, fulgte nemlig en lang nedgangsperiode med svær økonomi, hvor mulighederne for nyskabelse og produktudvikling blev mindre. Faktisk kom Marimekko først på benene igen fra midten af 1990’erne. Og siden har de i høj grad kigget tilbage til storhedstiden.
Den ældste pige i klassen
Ved at satse på de løsere silhuetter har Marimekko en god mulighed for at adskille sig fra sine danske print-søstre, Ganni og Baum und Pferdgarten, der tidligere har taget opmærksomheden på den københavnske modeuge. De tilbyder typisk mere tætsiddende og skulpturelt tøj.
Og de bliver ofte krediteret for at have flyttet den nordiske stils fokus væk fra minimalisme og nedtonede nuancer, og i stedet tilbyde livsglade farver i alverdens mønstre.
Men mon ikke Maries lille kjole kan minde de andre piger i klassen om, at hun med sin 75 års lange levetid kom først. Om ikke andet er der god grund til at holde øje med, om Marimekko næste torsdag kommer til at værne om sine rødder, hvor design blev skabt for at gøre nytte i hverdagen.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og