NOBELS FREDSPRIS // KOMMENTAR – Årets valg af prismodtagere taler sit tydelige sprog om manglende ytrings- og pressefrihed i store dele af en verden, hvor almindelige borgerrettigheder er under belejring. Der er al grund til at prise Nobel-komiteen for valget, skriver POV’s udlandsredaktør Hans Henrik Fafner.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Dmitry Peskov, som er talsmand for Ruslands præsident Putin, følte sig foranlediget til at rose journalisten Dmitri Muratov som ”talentfuld og modig”. Dette har i sig selv været noget af en kamel at sluge for styret i Kreml, eftersom man i flere år har betragtet den russiske journalist som en svoren fjende af regimet. Men da Muratov i fredags blev tildelt Nobels fredspris for sin modige indsats for ytringsfriheden i en trængt verden, måtte Putin altså krybe til korset.
Årets fredspris går til to journalister, der hver for sig har talt imod politiske lederes forsøg på at knægte ytringsfriheden. Dmitri Muratov, som er chefredaktør for Ruslands nok eneste tilbageværende uafhængige dagblad, Novaya Gazeta, deler prisen med Maria Ressa, der sammen med en gruppe filippinske kolleger har bedrevet regimekritisk og undersøgende journalistik på det digitale medie Rappler siden 2011.
I Nobel-komiteens motivering af tildelingen hedder det blandt andet, at de to hermed anerkendes for ”deres modige kamp for ytringsfriheden i Filippinerne og Rusland. Samtidig repræsenterer de alle journalister, som forsvarer dette ideal i en verden, hvor demokrati og pressefrihed står overfor stadig vanskelige betingelser.”
Risikerer lange fængselsstraffe
Ressa og hendes kolleger er flere gange blevet truet på livet som følge af deres arbejde, og retssager er en næsten konstant del af hendes professionelle liv. Aktuelt afventer hun udfaldet af en injuriesag, som en filippinsk forretningsmand, Wilfredo Keng, rejste mod hende i 2020. Rappler havde afdækket Kengs lyssky forretningsmetoder, og selv om Keng har antydet, at han nok lader sagen falde, er den ikke endeligt afgjort.
Taber Maria Ressa sagen risikerer hun op til seks års fængsel, og hertil kommer seks andre sager, der sammenlagt kan koste hende mange år bag tremmer.
Novaya Gazeta har i årevis været på lignende kollisionskurs med Vladimir Putin og hans styre
”Det har aldrig været så hårdt at være journalist som i dag,” udtaler Ressa til nyhedsbureauet Reuters. ”Du ved ikke for alvor, hvem du er, indtil du bliver tvunget til at kæmpe for det.”
I august endte en lignende sag med tiltalefrafald i sidste øjeblik. Her drejede det sig om en universitetsprofessor, som Rappler havde taget i at give markant bedre karakterer til studerende, der ville betale penge under bordet. Professoren lagde sag an, men fik altså kolde fødder i opløbet.
Hele den redaktionelle linje hos Rappler er kommet til at stå som en uvelkommen kritik af Roberto Duterte, som har siddet på præsidentposten siden 2016. Herfra har det gentagne gange lydt, at styret skam hilser en fri presse og åben debat velkommen, men at netop Rappler står for ”fake news”, som bringes til torvs af amerikanske spioner.
Regimets forbrydelser
Novaya Gazeta har i årevis været på lignende kollisionskurs med Vladimir Putin og hans styre. For tre år siden døde en af dagbladets journalister, Yuri Shcherkochikhin, under mistænkelige omstændigheder efter i 16 dage at have været hospitalsindlagt med en mystisk sygdom. Shcherkochikhin var indlagt på en klinik, der er kendt for at være nøje kontrolleret af den russiske sikkerhedstjeneste.
Efterfølgende blev pårørende til journalisten nægtet et uafhængigt postmortem, men det lykkedes at få fat i vævsprøver, som ikke understøttede forklaringen, at dødsfaldet skyldtes en allergisk reaktion.
Shcherkochikhin var kommet i myndighedernes søgelys, efter at han havde undersøgt påstande om, at bombningen af boligblokkene i Moskva i 1999 var blevet udført på initiativ af de hemmelige tjenester. Putin brugte bombningen som direkte anledning til at starte krigen i Tjetjenien.
På lignende vis blev Anna Politkovskaya, som også var journalist på Novaya Gateza, skudt ned i elevatoren i den boligblok i Moskva, hvor hun boede. Hendes journalistiske arbejde med at dokumentere mange års brud på menneskerettighederne i Tjetjenenien havde skaffet hende magtfulde fjender på de forkerte steder. Flere tjetjenere blev anklaget for drabet på journalisten, men blev frikendt under retssagen.
Kendsgerningen, at Politkovskaya havde været under sikkerhedstjenestens overvågning i et par måneder forud for det brutale elevatordrab, øgede dog mistanken om, at angrebet på hende var politisk motiveret.
Da den sovjetiske præsident, Mikhail Gorbatjov i 1993 modtog Nobels fredspris, brugte han en del af pengene til at købe computere til den da nystartede avis, Novaya Gazeta.
Det siger i sig selv en del om arbejdsvilkårene for medier og journalister i en trængt verden, at de på denne måde må fortælle historien i omsvøb
”Takket være Gorbatjovs perestrojka med politiske reformer og en fri presse i 1980’erne, blev undersøgende journalister til nationale helte i Sovjetunionens sidste dage,” skriver Ilya Yablokov, der underviser i journalistik og digitale medier ved University of Sheffield.
”De afslørede regimets forbrydelser i fortiden, eftersporede dem i nyåbnede arkiver, og afslørede bureaukrater, som misbrugte deres magt til at berige sig selv.”
Yablokovs artikel står at læse i Rappler, som måske gør klogt i ikke at nævne, at mediets stifter er årets anden prismodtager. Det siger i sig selv en del om arbejdsvilkårene for medier og journalister i en trængt verden, at de på denne måde må fortælle historien i omsvøb. Og det er endnu en god grund til at vi må prise Nobel-komiteen for dette initiativ.
”Nobel-prisen vil give Muratov større indflydelse i det hjemlige, men den vil også skaffe ham flere fjender blandt eliten, som senere hen kan tænkes at ville hævde, at han har forrådt Rusland for udenlandsk støtte og udmærkelser. På det symbolske plan vil denne pris styrke alle russiske undersøgende journalister, der kæmper for deres liv og deres profession under uhørte angreb fra staten,” skriver Yablokov i Rappler.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
