Skam jer, Ritzau og B.T. – det her er jo løgn

af i Politik & Samfund/USA

Over weekenden skrev jeg en længere smøre om det amerikanske valg, og hvordan medierne pisker en falsk stemning op på baggrund af meningsmålinger, de samme medier uheldigvis ikke kan finde ud af at læse.

Det sker tilsyneladende også i Danmark, jf. den overskrift man kan se på billedet ovenfor. Du kan læse artiklen her. Og man kan måske forstå, at B.T. som tabloid-avis er sat i verden til at stramme overskrifter og fylde folk med nonsens, der er mere underholdning end nyheder. Men det viser sig, at historien kommer fra Danmarks glorværdige og velansete nyhedsbureau, Ritzau.

Jeg håber, der er nogle redaktører på B.T., der har røde ører, for det, der kan ses på overskriften ovenfor er folkelig misinformation af værste skuffe. Men Ritzau har tilsyneladende heller ikke styr på fakta.

Historien er baseret på en måling fra ABC News/Washington Post, hvis metoder, jeg allerede har analyseret i den ovennævnte smøre. Men lad os tage den én gang til: Man vinder ikke et amerikansk præsidentvalg ved at få flertal i befolkningen. Man vinder kun et amerikansk præsidentvalg ved at vinde 270 valgmandsstemmer, og fordelingen af stemmer her kan være meget forskellig fra fordelingen af stemmer i befolkningen.

Går man tæt på målingens metodik, som man må formode, at journalisterne har gjort, for de gør vel deres arbejde ordentligt – ja, kursiveringen er tilsigtet – kan man se, at der er en tre procents fejlmargen i målingen. Det betyder, at Trumps føring lige så godt kan være en Clinton-føring. Resultatet af målingen er 45 til Clinton, 46 til Trump. Men fordi fejlmargenen er +/- 3, er det ikke usandsynligt, at det kunne have heddet 47% til Trump og 44% til Clinton eller  47% til Clinton og 44% til Trump. Vi ved det ikke. Når forskellen er så lille inden for fejlmargenen, er det reelt set ikke til at sige, hvem der har føretrøjen på.

Det gøres kun værre af, at målingen er lavet hen over en weekend, hvor folk i højere grad ikke tager telefonen, når rundspørgerne ringer. Det betyder, at befolkningsudsnittet formentlig ikke er repræsentativt for sammensætningen af den amerikanske befolkning, hvilket kun gøres værre af, at der er kun er adspurgt 1128 mennesker.

Kan de læse meningsmålinger hos Ritzau – og kender de det amerikanske valgsystem?

For nu at bruge det eksempel, jeg også bruger i førnævnte lange smøre, svarer det til, at Pennsylvania, som Trump skal vinde for at vinde valget, er repræsenteret ved 40 mennesker, hvilket er fuldkommen usignifikant rent statistisk.

Hvis man så, som enhver ordentlig Ritzau-journalist bør vide alt om og kunne gøre på fem minutter, checker valgmandskortet hos f.eks. fivethirtyeight.com, New York Times eller Real Clear Politics, så viser de alle, at Clinton stadig fører stort, når det gælder antallet af valgmandsstemmer, hun er sikker på at få. I stedet refererer Ritzau-historien, hvis man skal stole på denne version på TV2, til at Clinton stadig står til at vinde baseret på et gennemsnit af landsdækkende målinger. Problemet er bare, at landsdækkende meningsmålinger ikke siger en dyt om, hvem der vinder valget.

Hvad der er endnu værre, så viser det sig også ved nærmere eftersyn, at den måling, Ritzau og B.T. citerer, er en såkaldt “fire-vejs-måling”, der inkluderer den libertære Gary Johnson og  den grønne kandidat, Jill Stein. De adspurgte blev med andre ord ikke spurgt om, hvordan de ville stille sig, hvis de kun skulle stemme på Trump eller Clinton. Det betyder en del, fordi de to tredjeparti-kandidater kan nå at trække sig, og en del tredjeparti-vælgere typisk ombestemmer i stemmeboksen og stemmer på en af hovedkandidaterne for ikke at lade deres stemme gå til spilde. Det glemmer B.T. og Ritzau at nævne.

Endelig, så er den her type målinger klassiske en uge før valget. Der står oven i købet i meddelelsen fra ABC News/Washington Post om målingen, at Mitt Romney i 2012 netop var et point foran Obama en uge før valget i en tilsvarende måling. Det nævner B.T. og Ritzau heller ikke, selvom Obama endte med at slå Romney med 3,9 procentpoint ved selve valget, når det gælder befolkningsstemmer.

Valgmandsstemmerne og befolkningsstemmerne kan som nævnt være meget forskellige. Når det gælder valgmandsstemmerne, vandt Obama med 62 procent mod 38 til Romney, altså 24 procentpoints forskel – mod 3,9 procentpoints forskel i befolkningsstemmerne. Så selvom der kan være tæt løb i det befolkningsstemmerne, betyder det  ofte ikke en pind for valgmandsstemmerne – og det er dem, man bliver valgt på.

Så nej,  B.T., Trump står overhovedet ikke til at blive USAs præsident. Og Ritzau: Selv, hvis I havde rapporteret om ti befolkningsmålinger, der alle viste det samme som den meget lidt signifikante ABC/Washington Post-måling, ville Clinton ikke stå til at blive USAs præsident på grund af disse. Målinger af hele befolkningen kan sige noget om entusiasme og stemning, men ikke, når forskellen i de to resultater er indenfor fejlmargenen. Så kan man ikke bruge målingen til noget som helst.

Til gengæld er der tusindvis af mennesker, der har delt B.T.-artiklen på sociale medier. Jeg håber, lige så mange vil dele den, du nu har læst færdig, så vi kan stoppe misinformeringen af danskerne. Jeg troede – naivt måske – at Ritzau i det mindste var til for det modsatte.

Foto: Screenshot, B.T.
Annoncen for Prop 61 er i øvrigt et eksempel på, hvad man bliver bombarderet med i alle medier, når man går til valg i Californien i år.

Morten Bay er en prisvindende forfatter, journalist og teknologiforsker. Han er kommende Ph.D. i informationsvidenskab fra UCLA i Los Angeles, hvor han har boet siden 2008. Han forsker primært i national cybersikkerhedspolitik og Internet-historie, senest i et to-årigt projekt for DARPA sammen med en af Internets fædre, Dr. Leonard Kleinrock.

Ud over studierne arbejder han som journalist for en række medier, primært Politiken og Rec.dk, hvor han skriver om digital livsstil og tech-økonomien. Han er forfatter til fem bøger, hvoraf tre handler om mødet mellem mennesker og teknologi og livet i netværkssamfundet: ’Generation Netværk’ (2006), ’Homo Conexus’ (2009) og ’Velkommen til Computopia’ (2014).

Før han emigrerede til USA, arbejdede Morten Bay som rådgiver for en række digitale medievirksomheder og startups, herunder Aller Media, hvor han var med til at lede en relancering af hele forlagets digitale magasinportefølje. Han har også selv været involveret i startups, og var i den forbindelse først i den vestlige verden med at skabe en mobil musikdownload-tjeneste i 2004 og lancerede også Danmarks første, egentlige recommendation engine med Findengave.dk i 2005. Han har været redaktør eller redigerende på en lang række magasiner (hvoraf de fleste – formentlig urelateret, men man kan aldrig vide – gik ned, efter han forlod dem): GEAR, T3, Alt om DATA, Tidens Mand, Mix, Privat Computer m.fl.

Han har en fortid i både organisations- og partipolitik og rådgav i en årrække folketingsmedlemmer fra Det Radikale Venstre, hvor han også selv var folketingskandidat. Derudover har han også en musikkarriere bag sig med pladeudgivelser på Sony Music og EMI/Noiz, der kan udgraves fra de store streamingtjenester, hvis man orker. Han spiller stadig guitar og keyboards i Los Angeles’ musikmiljø, men kun for sjov. Morten Bay fik Fremtidsprisen fra Akademiet for Fremtidsforsknings i 2008 og Ravn-Joensen-prisen fra DPA i 2004.

Seneste artikler om Politik & Samfund