Du må brænde Koranen, men hvor går grænsen for vores ytringsfrihed?

TjekDet 09.08.2023

Regeringens mulige forsøg på at forbyde koranafbrændinger foran blandt andet udenlandske ambassader møder stor modstand.
Forslaget er en begrænsning af vores grundlovssikrede ytringsfrihed, lyder kritikken blandt andet.
Men hvordan må man egentlig – og hvordan må man ikke – ytre sig på dansk jord i 2023?
TjekDet har talt med to forskere på området for at forsøge at besvare nogle af de centrale spørgsmål om vores højt skattede ytringsfrihed.

Danmark befinder sig i disse dage i et større internationalt stormvejr, hvor store dele af den muslimske verden fordømmer de koranafbrændinger, der har fundet sted på dansk jord den seneste tid.

Modvinden har fået SVM-regeringen til at varsle et muligt lovindgreb, der skal gøre det forbudt at afbrænde Koranen og andre hellige skrifter foran blandt andet udenlandske ambassader i Danmark.

Lige fra Enhedslisten til Nye Borgerlige møder forslaget kritik for at indskrænke ytringsfriheden, og regeringen har kun støtte at hente hos Alternativet, der kalder koranafbrændingerne for mobning og diskrimination.

Men hvor går grænsen egentlig for vores højt besungne ytringsfrihed?

Må man eksempelvis brænde det danske flag? Må man brænde Bibelen? Og er koranafbrændinger overhovedet en ytring?

De spørgsmål og flere til har TjekDet stillet to forskere på området.

koranafbrændinger politik — Kvinde demonstrerer uden for den svenske ambassade i Teheran på grund af koranafbrændinger, juli, 2023. Foto: Meghdad Madadi/Tasnim News Agency/Wikimedia Commons

Trusler og injurier er en ytring

De slår først og fremmest fast, at ytringsfriheden i Danmark ikke er absolut. Det vil sige, at der – hvis nogen skulle være i tvivl – allerede er begrænsninger for, hvad du må sige og gøre.

“Der er åbenlyst ting, som kan være nødvendige at indskrænke selv i et demokratisk samfund. Trusler er jo også en ytring, men det er som udgangspunkt strafbart at true folk,” siger Sten Schaumburg-Müller, der er juraprofessor ved Syddansk Universitet.

Jakob v. H. Holtermann, der er lektor i blandt andet retsfilosofi ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, påpeger, at også visse former for injurier er strafbare, ligesom det er ulovligt at røbe statshemmeligheder.

“Man må heller ikke skabe panik – for eksempel ved at råbe brand i et fyldt teater. Så der er en lang række områder, hvor ytringsfriheden er begrænset,” siger han.

Skal forskerne pege på nogle handlinger, der kan sammenlignes med koranafbrændinger, er det ifølge paragraf 110 e i Straffeloven forbudt at håne udenlandske flag offentligt i Danmark. Man skal dog tilbage til 1936 for at finde det seneste eksempel på, at paragraffen er taget i brug.

Og ifølge forskerne kan paragraf 110 e ikke bruges til at forbyde koranafbrændinger, selvom den blandt andet kriminaliserer det at forhåne en fremmed nation eller stat. Skal den bruges, vil det kræve en tilføjelse til paragraffen, vurderer Jakob v. H. Holtermann.

“Den vil muligvis kunne bruges, hvis man skriver de yderligere overvejelser ind, som regeringen i øjeblikket går og har. Men den kan ikke bruges, som den står nu, for så havde man gjort det. Den taler ikke om religioner, som jo er overnationale, og heller ikke om religiøse symboler,” siger han.

STRAFFELOVENS PARAGRAF 110 E

Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, der offentlig forhåner en fremmed nation, en fremmed stat, dens flag eller andet anerkendt nationalmærke eller De Forenede Nationers eller Det Europæiske Råds flag.

Mens man altså ikke må håne udenlandske flag i det offentlige rum – eksempelvis ved at brænde dem af – må man til gengæld godt håne det danske flag i det offentlige rum. Det forsøgte Dansk Folkeparti ellers at lave om på allerede i 2005, men de kunne ikke skaffe det fornødne flertal i Folketinget.

Man må også godt håne Bibelen og andre hellige skrifter, men det er faktisk ikke så længe siden, at det var strafbart.

Afbrænding og urinering var forbudt

Tidligere var blasfemiparagraffen nemlig en del af dansk lovgivning. Det havde den været siden 1683, men et næsten enigt folketing – kun Socialdemokratiet stemte imod – afskaffede i 2017 den 334 år gamle paragraf, der kort fortalt kriminaliserede “den, der offentligt driver spot med eller forhåner” religionssamfunds troslære eller gud.

Og ifølge Sten Schaumburg-Müller og Jakob v. H. Holtermann er der ingen tvivl om, at hvis blasfemiparagraffen fortsat var en del af dansk lovgivning, så ville de nuværende koranafbrændinger være strafbare.

Begge forskere peger på, at Straffelovrådet, som er et organ under Justitsministeriet, i 2014 kom med en længere udtalelse om blasfemiparagraffen. I den konkluderede rådet, at “en offentlig afbrænding af Bibelen eller Koranen efter omstændighederne vil være udtryk for en sådan spot eller forhånelse, at de ansvarlige for afbrændingen vil kunne dømmes for overtrædelse af straffelovens § 140.”

Sten Schaumburg-Müller pointerer desuden, at Rigsadvokaten kort efter blasfemiparagraffens afskaffelse droppede sagen mod en 42-årig nordjyde, der ellers var tiltalt for at brænde Koranen af.

“Så det forekommer ret oplagt, at man efter den gamle blasfemiparagraf kunne blive straffet for at brænde hellige ting som for eksempel bøger,” siger han.

Straffelovrådet skriver i øvrigt også i deres udtalelse, at man vil kunne dømmes efter blasfemiparagraffen, hvis man begår “offentlig urinering eller tilsvarende adfærd i forhold til Bibelen og Koranen.”

DEN NU AFSKAFFEDE BLASFEMIPARAGRAF

§ 140. Den, der offentligt driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Udtryksfrihed er mere præcist

I den aktuelle og til tider meget følelsesladede debat om koranafbrændinger har det været påpeget, at det slet ikke er et spørgsmål om ytringsfrihed eller en ytring i det hele taget at afbrænde muslimernes hellige bog.

Og det behøver det da heller ikke være, fastslår Sten Schaumbürg-Muller. Men i de konkrete sager fra Danmark, der er gået verden rundt, er der i hans optik ingen tvivl.

“Hvis man stiller sig op et offentligt sted og brænder Koranen af, så er det jo ikke med det formål at holde varmen eller stege pølser. Så er det for at ytre sig. Da der blev hældt maling på Anders Fogh Rasmussen, var det også en ytring. De, der gjorde det, var jo ikke ved at male,” siger han og understreger, at det eksempelvis ikke vil betragtes som en ytring at køre sine gamle bøger på forbrændingen, selvom der skulle være en koran iblandt.

Jakob v. H. Holtermann kalder det et definitionsspørgsmål, hvornår noget er en ytring. Men han understreger, at det i juridisk forstand er meget mere end blot verbale handlinger. Derfor vil det måske være mere passende at tage udgangspunkt i det engelske udtryk freedom of expression frem for det sprogligt noget mere afgrænsede ytringsfrihed.

“Det vil nok være mere præcist at tale om udtryksfrihed, for ytringer kan også være dans eller satiretegninger,” siger han og tilføjer, at der selvfølgelig er masser af grænseeksempler, hvor det vil være op til domstolene at vurdere, om noget er en ytring.

“Det er det, der gør, at jura ikke kan trækkes i en automat, og så kommer der et svar. Det kræver sofistikeret anvendelse af praktisk fornuft,” siger Jakob v. H. Holtermann.

Denne artikel er oprindelig bragt hos TjekDet og bringes her efter aftale med TjekDet. TjekDet er et uafhængigt dansk faktatjekmedie, der korrigerer og nuancerer påstande i den offentlige debat.