Maria Hellebergs besættelsestid: Søstrene fra Thy

af i Bøger/Kultur

BØGER // KOMMENTAR – Søstrene fra Thy er fortsættelsen på Maria Hellebergs bestseller Kvinderne fra Thy. Slægtshistorien fortæller om Marie Dusines døtre Gerda og Ruth, hvis liv bliver vendt på hovedet da Danmark i 1940 besættelses af Tyskland.

En kollega spurgte mig undrende: Skriver du nu om besættelsen? Og min første treaktion var, at det ord har flere betydninger, men ja, jeg skrev om dem alle.

Besættelsestiden er både lokkende og skræmmende. Ingen anden historisk periode er så gennemskildret og tolket. Vi tror, vi ved, hvordan det var, uhyre dramatisk. Alle måtte tage politisk stilling og vælge at gå ind i modstand eller blive i passivitet. Åh ja, jeg har hørt det så mange gange: hvad ville du selv have valgt, tror du?

Men man valgte jo ikke altid. Man røg ud af den historie, man var overbevist om ville fortsætte, og anbragt i en mellemting af mareridt og verdenshistorie.

Jeg ved, at livet går videre, og at enhver roman med stof fra virkeligheden har en fortsættelse. Der findes ingen slutning

Har egentlig altid forsøgt at bevæge mig uden om netop denne periode, men min mor kaldte fra sin private underverden, med alle sine historier. Havde i årevis forsøgt at skrive dem ned i urform. Og så begyndte jeg forfra, med min mor Gerdas ankomst til det, man i Thy kaldte Stenbroen. København. April 1940.

Ved siden af fascinationen af min mors historier i sig selv, opdagede jeg ting og sager. Og blev klar over en del, som eftertidens dramatisering har tilsløret. Det var ikke veluddannede byguerillaer, som udgjorde modstandsbevægelsen. Alle var amatører. Selv officerer havde ikke studeret sprængning af jernbaner. Fredelige mennesker risikerede liv og fremtid. De lærte, mens de handlede, og så var de ikke engang altid klar over, hvad de foretog sig/blev sat til.

Man kan ikke engang stole på den nationale rubricering. Den tyske Wehrmacht etc. rummede danskere fra Sydslesvig og Holsten. Og passive, der bare søgte at slippe igennem både nazisme og krig med livet i behold. Atter andre fik kontakt med danskere og korrigeret verdensbilledet.

Døtrene er en ny generation

Min mor Gerda landede i København i 1943.

Min mor Gerda landede i København samtidig med den tyske besættelse. Hos sin smarte, smukke søster Ruth. Krigen førte dem tæt sammen og freden skilte dem igen, også rent geografisk: Ruth endte på Bornholm og Gerda på en avis i København. Gerda undslap den skæbne som hendes søskende i stilhed havde tænkt sig: at passe deres mor, Marie, hjemme i Thisted. Ja, det er Marie fra Kvinderne fra Thy, men hendes døtre er en ny generation.

Gerda er en sportspige (tennis), og Ruth en tidlig fashionista uden penge. De er i gang med at lægge planer for fremtiden. Krigen ændrer alt. De får andre oplevelser, venner, uddannelser, job og ikke mindst andre mænd, end de havde forestillet sig. Mens de lever deres liv, så godt de kan, ændres de selv og deres nærmeste. Og deres billede af liv og fremtid.

Gerda ryger ud af trygheden i Thy, Ind i en hurtig og politisk bevidst verden, medierne, og det vil i 1946 sige de store aviser. Med sig har hun, hvad hun ikke skænker en tanke, stor selvstændighed og deraf følgende selvsikkerhed. En hel generation blev voksen tidligt og hårdt. I vinteren 44-45 tror hun ikke længere, at hun ville overleve og opleve befrielsen. I stedet for at dø i De Lange Knives Nat fik hun monteret en formidabel motor.

Og så er der alle mændene, som gerne vil ind i hendes liv. Plot spoiler: jeg kunne være blevet født ni år tidligere, hvis hun havde fået min fars efternavn, eller han hendes, i maj 1945.

Dansk jazz’ funky far Leo Mathisen udtrykte det egentlig ret præcist i sin mest berømte sang:

To be or not to be
that’s the question
but not to me,
because I know that very soon we’ll be
a happy family

Ja, det tror I. En glad familie… besættelsen under besættelsen har nogle andre følger end glade familier.

Alt er blevet alvor

Smukke Ruth med de tydelige semitiske træk er ikke så omsværmet, hun vælger tidligt at gøre det absolut mest problematiske under Anden Verdenskrig, at forelske sig stædigt og grundigt i en tysker. Men ved I hvad, selv den slags kan resultere i både indsigt og forvandling. Ingen diskuterer nogensinde partipolitik, men de handler alle politisk. Uden specialviden. Kun ud fra øjeblikkets krav.

I 1944 er selv SS-officeren Fred, ham med Ruth og jazzen, i skred mod den kommende virkelighed. Alt er blevet alvor. Hans elskede har giftet sig med en anden, og hans verden er skudt i sænk. Al ideologi har vist sig at være falsk.

– Vil du hellere have din mand end mig? Vil du komme til mig? Så skal jeg sørge godt for dig resten af livet, sagde han, – enten dør vi, eller freden kommer og fjerner alt det, vi er omgivet af. Ikke mere nationalsocialisme og ikke mere krig. Ingen afstand mellem os to. Jeg kan ikke tale med andre end dig. Hvorfor skulle jeg så ikke gifte mig med dig? Lige meget hvad der sker derude Jeg kan ikke holde til flere taler og skrål og heilhilsen. Hvis jeg skal høre flere trompetfanfarer og løfter. Jeg vil høre dig le og jeg vil høre jazz. Jeg vil ikke være tysker.

Han var ved at knuse hendes hånd, men hun turde ikke vise sin frygt. Slet ikke den smerte han tilføjede hende.

Jeg vidste jo, at det ville gå galt, tænkte hun. Jeg kan ikke længere skjule mig, Jeg vil ikke engang skjule mig. Og jeg aner ikke, om han taler sandt.

Det værste var, at han lød, som om han troede på hvert et ord, der kom ud af hans mund.

”Ender den godt?” spurgte en bekymret læser. Det ved jeg ikke. Men jeg ved, at livet går videre, og at enhver roman med stof fra virkeligheden har en fortsættelse. Der findes ingen slutning. Kun musik. Den var til gengæld god. Smertefri og insisterende.


Maria Helleberg: Søstrene fra Thy
Rosinante
384 sider
Udgivelsesdato: 11-10-2019


Illustration: Udsnit af bogens forside.

Maria Helleberg, født 1956, er først og fremmest kendt som forfatter, men har egentlig en uddannelse som teater- og mediehistoriker. Og tog engang bifag i dansk.

Fuldtidsskriver siden 1987: Kærlighedsbarn, Engelshjerte, Seersken, Valeria, Thomasines Frihed, Alberto. Oversat til mere end ti sprog.

Har levet i USA og Italien og er aldrig rigtig kommet over det.

Interesserne spænder over modsætninger: skønne automobiler, grøn omstilling, gender politics, skønne mænd. Horses & hounds. Mad fra alle verdenshjørner. Kulturpolitik og deslige. Men er egentlig mest af alt politisk amatør og tror fuldt og fast på regering by the people, for the people.

Bor lidt uden for Fredensborg i rækkehus fra 80'erne med jordens dejligste mand & jordens frækkeste lille gamlingehund.

Bruger Zalando, størrelse 38 1/2 i sko, ingen briller (endnu) og RaiUno, NDR3 og Netflix men kan stadig huske Netscape og Yahoo.

Seneste artikler om Bøger