Demokrati Myanmar

”Sidst gik der 22 år, før vi fik demokrati igen”

i Asien/Politik & Samfund af
MYANMAR // INTERVIEW –  For få dage siden tog militæret magten i Myanmar. Landet har før været under militært styre, og folk er forsigtige med at udtale sig, fordi de før har erfaret, at der kan komme repressalier. De fleste myanmarer har også begrænset adgang til information. De holder sig indendøre på grund af covid-19 og usikkerheden om, hvad der vil ske de kommende dage. Lotte Ladegaard har fået kontakt til en myanmarer, som her deler sine oplevelser og tanker om situationen.

”Min onkel vækkede mig klokken 7.30 i mandags: ’Hæren har taget magten.’ Jeg var træt og forstod ingenting. Jeg troede først, at nogen i familien var blevet syg. En slægtning har tidligere haft en blodprop. Måske var min mor faldet. Da det gik op for os, hvad der var sket, blev vi allesammen meget chokerede.

Jeg så video af, at der var mange private biler med mange tilhængere af Union Solidarity and Development Partiet, som støttes af militæret, i vores regeringsby Naypyidaw. Der blev spillet gamle burmesiske sange

Mandag morgen virkede min mobiltelefon og internettet ikke. I løbet af dagen virkede kun simkort fra mobiludbyderen Mytel, som er ejet af militæret. Men sidst på eftermiddagen kunne jeg komme på Facebook.

Jeg så video af, at der var mange private biler med mange tilhængere af Union Solidarity and Development Partiet, som støttes af militæret, i vores regeringsby Naypyidaw. Der blev spillet gamle burmesiske sange.

For mig så det nu ud, som om det ikke var ægte partistøtter, men fattige mennesker, der var betalt for at være det. De var tynde, i laset tøj og klipklapper. Jeg kan godt forstå, hvis de har taget imod penge. Mange mennesker har mistet deres arbejde på grund af covid-19.

Bekymringer over økonomien

Da kuppet skete i mandags, var alle medlemmer af den demokratisk valgte regering i Naypyidaw, så det var nemt at arrestere dem. De gjorde bare deres arbejde ifølge forfatningen, og ingen er fundet skyldig i noget. I går blev de fleste løsladt og fik at vide, at de selv kan finde vej hjem. Naipyidaw ligger 290 km fra Yangoon, og der går ingen busser på grund af covid-19.

Vi ved ikke, hvordan de kom hjem. Måske er de der stadig? Jeg har hørt, at de er ved at planlægge et møde den 6. februar. Jeg har hørt, at de folkevalgte politikeres private hjem er blevet gennemsøgt af militæret. Hvad leder de efter?

Jeg var utrolig skuffet og tænke ’hvad vil der nu ske med mit land?’ Folk har mistet deres arbejde på grund af covid-19 – hvad nu? Vestlige lande støtter de arbejdsløse, men vi får ingen støtte, vi har ingen forsikringer og ingen opsparinger. Covid-19 har stået på et år nu, og vi lever af håndører.

Så jeg er bekymret over økonomien, men også over vores demokrati.

Hver aften slår vi på potter og pander og trommer. Militæret er de onde ånder, der skal jages væk

Ved det sidste militærkup i 1988 gik folk, især de studerende, på gaderne, og mange blev slået ihjel. Derfor går folk ikke på gaderne denne her gang. Men hver aften slår vi på potter og pander og trommer. Militæret er de onde ånder, der skal jages væk.

Læger, sygeplejersker og andre medarbejdere på offentlige hospitaler er holdt op med at arbejde i civil ulydighed. Jeg har også lige hørt, at højtstående politifolk har sagt op i protest.

Nogle siger, at vi bør blive inde, for hvis folk går på gaderne for at protestere, har militæret en undskyldning for at sætte ind mod os. Jeg har hørt, at nogle lige er blevet holdt tilbage af militæret, fordi de forsamledes på gaden. Men vi ved ikke, hvad der vil ske.

Alle forretninger er lukket i tre dage, mens de venter på at se, hvad der vil ske. Folk er bange for plyndringer. De er bange for, at Union Solidarity and Development Partiet vil betale de fattige for at plyndre. Alt kan ske.

Storindkøb og nervøsitet

I mandags, da militæret tog over, skyndte folk sig ud for at købe ris og madolie. Det gjorde jeg også. Vi er bange for, hvor længe det her vil vare. Men det er jo kun dem, der har penge, der kan købe stort ind. Det er også kun dem, der har penge, der står i kø ved hæveautomaterne.

Dem, der er 50-60 år i dag, kan alt for tydeligt huske det sidste militærkup i 1988, og de er virkelig bange. Selvom militæret siger, at de kun har taget magten for et år, tror ingen på det

I går hørte jeg, at en af vores pengesedler var blevet erklæret ulovlig. Jeg løb til banken, som ikke havde penge at veksle min seddel med. Så den næste bank. Samme situation. Så fandt jeg en butik, der var åben, og som accepterede, at jeg købte varer for sedlen.

Dem, der er 50-60 år i dag, kan alt for tydeligt huske det sidste militærkup i 1988, og de er virkelig bange. Selvom militæret siger, at de kun har taget magten for et år, tror ingen på det. Sidst gik der 22 år, før vi fik demokrati igen. Generalerne siger det ene og det andet. De siger, at der var problemer med valget. De afholdt et pressemøde, hvor de ikke kunne give fornuftige forklaringer på kuppet.

Jeg er ikke så bange som under det sidste militærstyre, men jeg er bekymret over fremtiden. Dengang var der enormt meget kontrol. Vi måtte ikke se amerikanske film eller lytte til udenlandsk musik. Derfor er der stadig ældre mennesker, der ikke taler engelsk.

I 1988 fik vi alle vores informationer over Radio Free Asia. Dem, der ikke havde radio, lyttede med hos naboen. Når folk dengang hørte en kampvogn rulle forbi, slukkede de lyset. Det gør vi ikke denne gang.

Nogle skriver på Facebook, at vi skal blive hjemme og lade være med at gå ud endnu. Tiden er ikke inde, skriver de. Måske er nogen ved at organisere noget?

Måske er det fordi, der ikke er noget oprør i gaderne? Måske er det anderledes om et par dage? Folk hader militæret så meget, at de måske vil gøre oprør.

Nogle skriver på Facebook, at vi skal blive hjemme og lade være med at gå ud endnu. Tiden er ikke inde, skriver de. Måske er nogen ved at organisere noget?

Bange for at blive tvunget på gaden

Jeg er ikke bange for, at militæret vil lukke for Facebook. Jeg er mere bange for, at de kan finde på at slukke for elektriciteten og vandet og inddrage vores penge for at tvinge os på gaderne, så de kan slå ned på os og tage magten permanent.

Nu er militæret begyndt at udpege repræsentanter fra det gamle militærregime til ministre – folk, der også var ved magten for 20 år siden. Vi har lige set nogle af navnene. Min onkel sagde: ’De mennesker er totalt korrupte.’

Aung San Suu Kyi, vores rigtige regeringsleder, som nu er arresteret, har brug for hjælp. Jeg ved, at nogle af jer i vesten ikke kan lide hende på grund af folkedrabet på de muslimske rohingyaer. Hun var nødt til at lade det ske, fordi det var prisen for at bevare demokratiet, fordi militæret jo også sad i den gamle regering

Jeg ved ikke, hvad jeg vil gøre. Lige nu afventer jeg og ser, om der er protest-muligheder, der ikke er for farlige. Så mange blev slået ihjel i 1988. De fik ingen belønning for deres indsats. Jeg vil ikke dø. Jeg har børn.

Aung San Suu Kyi, vores rigtige regeringsleder, som nu er arresteret, har brug for hjælp. Jeg ved, at nogle af jer i vesten ikke kan lide hende på grund af folkedrabet på de muslimske rohingyaer. Hun var nødt til at lade det ske, fordi det var prisen for at bevare demokratiet, fordi militæret jo også sad i den gamle regering.

Militæret lytter ikke til diplomater

Militæret lytter ikke til diplomater. De forstår kun magt. Generalerne har kæmpe magt, men de mistede penge på demokratiet, fordi de ikke frit kunne suge penge ud af landet. Nu kan de tjene penge frit igen, og de vil holde fast i magten. Sanktioner virker ikke på dem.

Sanktioner går kun ud over almindelige mennesker. Vi vil miste alle internationale investeringer og turismen. Vi vil formentlig miste adgang til de covid19-vacciner, som vi skulle købe i Indien. Indtil videre har kun sundhedspersonale fået vaccinen. Almindelige mennesker venter stadig på den. Tror du, at Indien vil sælge vacciner til et militærstyre?

Jeg har også hørt, at militæret vil løslade den nationalistiske munk Ashin Wirathu, som er fængslet på grund af sine hadske angreb mod muslimerne i Myanmar. Muslimerne her kan også se frem til en svær tid. Vi hører ikke meget om rohingyaerne, men jeg ved, at det muslimske mindretal er meget stille og forsigtige. De gør intet galt, men de vil få det svært.

Jeg ville ønske, at FN gik ind med våben, men Kina blokerer for, at FN kan gøre noget for at hjælpe os. Måske er der ingen, der kan gøre noget?

Vores internationale lufthavn er lukket til 31. maj, så ingen kan komme og stille spørgsmål ved militærets magt. På grund af covid-19-restriktioner kan vi heller ikke rejse til andre byer eller ud af landet.

Jeg ville ønske, at FN gik ind med våben, men Kina blokerer for, at FN kan gøre noget for at hjælpe os. Måske er der ingen, der kan gøre noget?

Her er helt stille lige nu. Ingen er udenfor, der er ingen biler. Jeg bliver også inde. Vi har købt stort ind af ris, bønner, æg og spiseolie, så vi vil overleve. Men jeg vil ud af det her land. Ethvert andet land er bedre end Myanmar under militærstyre.

Fremtiden handler om mine børn, for her er der intet, jeg kan gøre.”


For at beskytte fortælleren mod repressalier fra militærstyret, er vedkommende anonym. Fortællerens navn er redaktionen bekendt.


LÆS MERE FRA LOTTE LADEGAARD HER


Topfoto: Uppatasanti Pagoda i Myanmars hovedstad Naypyidaw fotograferet af DiverDave, Wikimedia Commons.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Researcher, skribent, fotograf, kursusleder og projektrådgiver med eget firma. Især fokus på rettigheder, børn og unge samt Asien og Afrika.
Jeg er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1993 og selvstændig konsulent og freelancejournalist siden 1999. Ind i mellem dog med længerevarende kontrakter og enkelte fastansættelser:

- Teknisk rådgiver på deltid i Bangladesh for Red Barnet (2005-2009)
- Teknisk rådgiver for Ulandssekretariatet i Bangladesh (2002-2004)
- Freelancejournalist med base i Sri Lanka (1999-2002 samt 2004-2005)
- Journalist hos Red Barnet (1995-1999)
- Journalist på Ritzau (1993-1995)

Kontakt mig via www.lotteladegaard.dk og honorer min blog via Mobile Pay på 27 30 17 89.

Foto: Kim Dang Trong.

Seneste artikler om Asien