SEKSUALITETENS HISTORIE // ANMELDELSE – Vidste du, kære læser af POV international, at man i 1920’erne forsøgte at behandle manglende seksuel vitalitet hos mænd ved at indoperere væv fra abers testikler i pungen? At cornflakes blev udviklet som et middel til at dæmpe trangen til onani? Eller at victorianske læger opfandt vibratoren for at slippe for at fingerkneppe kvinder til orgasme, hvilket var en del af behandlingen mod hysteri?
Det, og meget andet, kan man læse om i Kate Listers A Curious History of Sex. Man kan også læse, at det sidste desværre kun er en vandrehistorie. Curious kan både betyde ”nysgerrig” og ”besynderlig”. Begge dele passer godt på bogen. Den er fuld af anekdoter om sexlivets besynderlige sider, som den videbegærlige læser kan fortabe sig i.
Under heksejagterne kunne klitoris udlægges som et heksemærke. For Freud var klitoris som erogen zone tegn på umoden seksualitet. En rigtig orgasme var vaginal
Bogen rummer ikke et fortløbende narrativ om seksuallivets udvikling fra de tidligste tider. Hvert kapitel er et essay i sig selv, og bogens essays er samlet under en række temaer: sex og ord, sex og vulvaer, sex og penisser, sex og mad, sex og maskiner, sex og hygiejne, sex og reproduktion samt sex og penge. Her skal man selvfølgelig holde sig for øje, at sex på engelsk både kan betyde (biologisk) køn og det, vi på dansk forstår ved sex. De kilder, der trækkes på, er bl.a. retsprotokoller, medicinske tekster og forskellige former for pornografi.
Kusser og penisser
Mange af bogens kapitler/essays handler om kønsorganerne – især de kvindelige. Der er f.eks. et kapitel om Kate Listers favoritord for det kvindelige kønsorgan: the cunt. Når hun foretrækker cunt fremfor f.eks. vagina, er det fordi, det sidste rent etymologisk er noget, man stikker et sværd i.
Et andet kapitel hedder ”Looking for the Boy in the Boat: A History of the Clitoris”. (Forfatteren er stor ynder af de mange slangord og udtryk, som kønnet og sexlivet har givet anledning til). Klitorisser (især de store) er i de fleste kulturer blevet opfattet som truende. Det har bl.a. givet anledning til forskellige former for omskæring.
I 1559 hævdede ikke mindre end to (mandlige) anatomer (kyndige i anatomi, red.) at have ”opdaget” klitoris. Under heksejagterne kunne klitoris udlægges som et heksemærke. For Freud var klitoris som erogen zone tegn på umoden seksualitet. En rigtig orgasme var vaginal.
Temaet om Sex and Penises består af tre kapitler om lidt triste emner: onani, testikeltransplantationer og Medieval Impotence Test. Der er næsten ingen grænser for hvilke skadelige virkninger, man har tillagt onani, især i sidste halvdel af 1700-tallet, hvor kampen mod onanien for alvor tog fart. Den fortsatte langt op i 1900-tallet, selvom sexologer allerede fra begyndelsen af århundredet begyndte at stille spørgsmålstegn ved de skæbnesvangre konsekvenser af tabet af vitale væsker.
I 1600-tallet tillagde man bl.a. kaffe denne evne, og læger advarede mod, at daglig kaffedrikning ”deprived both man and woman of the generative power”
Den middelalderlige test for impotens bunder i, at det var én af de få legitime årsager til skilsmisse, som kirken accepterede. Man skelnede mellem to typer af impotens: midlertidig og permanent. Den midlertidige blev som regel forklaret som et resultat af trolddom.
Hvis en mand blev beskyldt for permanent impotens af sin hustru, skulle det bevises først. Thomas af Cobham (1160-1230) beskrev proceduren således: ”After food and drink the man and woman are to be placed together in one bed and wise women are to be summoned around the bed for many nights. And if the man’s member is always found useless as if dead, the couple are well able to be separated” (s. 130).
Denne form for potenstest blev i det store og hele afskaffet i 1600-tallet, men ydmygende vidnesbyrd fra skilsmissesager blev stadig i 1700-tallet offentliggjort som slibrig erotica. Det var først, da Viagra blev markedsført i 1998, at impotens blev forvandlet til erectile dysfunction.
Opture og nedture
En af de madvarer, der behandles under temaet Food and Sex, er østers.
Moderne undersøgelser har ikke kunnet påvise nogen seksuelt opstemmende virkning af at spise østers, men de har i århundreder været betragtet som et afrodisiakum. Casanova er én af dem, som har sværget til østers i sin forførelseskunst. Andre fødevarer har været anvendt for at dæmpe den seksuelle lyst.
For at opnå denne effekt har man søgt efter fødevarer, som var ”kolde” og virkede udtørrende på kroppen. I 1600-tallet tillagde man bl.a. kaffe denne evne, og læger advarede mod, at daglig kaffedrikning ”deprived both man and woman of the regenerative power” (s. 164).
Kvinders kørsel på cykler blev mødt med en del skepsis fra starten. Hvad kunne gnidningen mod sadlen ikke føre til? Afklædte kvinder på cykler var et yndet motiv for pornografiske fotografier fra slutningen af 1800-tallet
De ”maskiner”, der behandles i bogen, er – ud over vibratorer – cykler og sex-dukker. Kvinders kørsel på cykler blev mødt med en del skepsis fra starten. Hvad kunne gnidningen mod sadlen ikke føre til? Afklædte kvinder på cykler var et yndet motiv for pornografiske fotografier fra slutningen af 1800-tallet.
Men trods den moralske panik tog mange kvinder cyklen til sig, og den var i bogstaveligste forstand med til at øge deres bevægelsesfrihed. Cyklen var bl.a. med til at fremme udbredelsen af reformdragten, og begrænse korsetteringen.
I afsnittet om Sex and Hygiene er der kapitler om sex og lugte i middelalderen, kønsbehåring samt om vaginal udskylning.
Pubesbehåring er en af de ting vedrørende kvindekroppen, som stadig kan give anledning til stærke følelsesmæssige reaktioner. Metoder til fjernelse af kønshår er kendt fra næsten alle kulturer, og er bl.a. blevet begrundet med hygiejniske hensyn.
1960’erne og 70’erne er blevet anset for the heyday of the bush, men det er formentlig ikke rigtigt. Det var bare her, at pornografien bragte den frem i lyset. Efterfølgende skete der det, at ”underwear shrank to something you could floss with (hello G-string)” og “pubic hair disappeared too” (s. 251). Men måske er kønsbehåringen ved at få en renæssance?
Selvom bogen kredser om de kuriøse sider af sexlivet, så er der grænser for, hvor inkluderende den er. Det er først under temaet sex and money, at homoseksualitet for alvor dukker op, og her optræder det i et kapitel om mandlige sexarbejdere
Historien om, hvordan mennesket har forsøgt at adskille sex og reproduktion, er lang og mangefacetteret. Her hører vi bl.a. om ældgamle, genbrugelige, ikke særligt effektive kondomer lavet af dyretarme.
De første gummikondomer kom i handlen i 1855. De blev afløst af latexkondomer i 1920’erne, og i 1960’erne blev de trængt tilbage af p-pillen.
Temaet omfatter også et kapitel om abortens historie med fokus på 1700-tallet og et kapitel om menstruationens historie. Forestillingerne om menstruerende kvinder som urene er udbredte, men ikke universelle. Menstruation er blevet forbundet med galskab og irrationalitet i tusindvis af år. Så sent som i slutningen af 1800-tallet blev menstruation brugt som argument mod kvinders valgret.
En nysgerrighed med begrænsninger
Selvom bogen kredser om de kuriøse sider af sexlivet, så er der grænser for, hvor inkluderende den er.
Det er først under temaet Sex and Money, at homoseksualitet for alvor dukker op, og her optræder det i et kapitel om mandlige sexarbejdere. Allerede i introduktionskapitlet tages der forbehold for, at ”Our ancestors had little understanding of gender fluidity and understood gender as biogically determined” (s.4). Der er således ikke mange forsøg på queer-teoretiske læsninger af kilderne. Dog nævnes et enkelt sted noget, der kan tolkes som en transgender woman fra middelalderen (s. 339).
Bogen fokuserer også hovedsageligt på historier om sex i Vesten med enkelte udblik på andre kulturer. Verden udenfor Europa og Nordamerika bliver inddraget mest i kapitlet ”Colonising the Cunt: A History of Racial Fetishization”, men også her er det det vestlige blik på sorte kvinders kroppe og genitalier, der er i fokus.
Bogens billedside er faktisk lidt mere global end teksten.
Som sagt indeholder A Curious History of Sex ikke et samlet bud på seksualitetens eller sexlivets udvikling. I konklusionen slås det fast, at ”This could never have been a comprehensive history of sex…there is not one history of sex – there are legion” (s. 347).
Der gøres ikke noget forsøg på at samle op på de mange historier bogen består af. Konklusionen består mest af overvejelser over betydningen af samtykke i forbindelse med sex.
De fleste essays efterlader det indtryk, at der sker en voksende tabuisering af seksualiteten, som sætter ind i tidlig moderne tid (15-1600-tallet) og kulminerer under victorianismen i slutningen af 1800-tallet. I løbet af 1900-tallet sker der en begyndende aftabuisering, bl.a. drevet af stadig større viden
Skulle man alligevel give et samlet billede af det syn på sex, som bogen bygger på, kan man tage udgangspunkt i de næsten moralske overvejelser, som mange af dens essays sluttes af med.
F.eks. afsluttes kapitlet om onani sådan:
”In 2001 research showed that orgasm relieved the pain of migraines or cluster headaches for up to a third of patients. And I have only scratched the surface of research into why an orgasm is good for you. So please, “walk your ferret” (1785), “flub your dub” (1966) and “pull your pud” (1986); as long as no one else on the bus minds, orgasm to your heart’s content. It’s medically recommended. And every time you do, think of your orgasm as a tribute to all those before you who have paid an incredibly high cost for enjoying what Quintin Crisp called the ultimate “expression of self-regard”” (s. 113. Årstallene henviser til hvornår udtrykkene stammer fra).
Kate Listers syn på sex er således helt på linje med Søren Brostrøms og Sundhedsstyrelsens: Sex er sundt.
Sex og undertrykkelse
Problemet er, at seksualiteten ofte forbindes med skam:
”Humans are also the only creatures that stigmatize, punish and create shame around their sexual desires” (s.1). De fleste essays efterlader det indtryk, at der sker en voksende tabuisering af seksualiteten, som sætter ind i tidlig moderne tid (15-1600-tallet) og kulminerer under victorianismen i slutningen af 1800-tallet.
I løbet af 1900-tallet sker der en begyndende aftabuisering, bl.a. drevet af stadig større viden. (Der er bemærkelsesværdigt lidt om den såkaldte seksuelle frigørelse i 1960’erne og 1970’erne). Det overordnede narrativ minder altså om det, den franske idehistoriker Michel Foucault har kaldt repressionshypotesen, der ifølge ham har den svaghed, at den bygger på en forestilling om en transhistorisk seksualitet, der blot skal sættes fri.
I disse pornoficerede tider kan man stille spørgsmålstegn ved, om vi kun lider under, at seksualiteten er undertrykt, eller vi også lider under de krav, den allestedsnærværende seksualitet stiller?
Denne artikels overskrift er et (Groucho) Marx-citat, som også svarer meget godt til bogens tilgang til emnet.
Man kunne måske ønske sig en endnu større grad af nysgerrighed i tilgangen, som også stiller spørgsmål til kilderne ud fra de mere flydende opfattelser af køn, som præger vores tid.
Men under alle omstændigheder er læsningen af bogen en lystfuld oplevelse, hvis man er nysgerrig efter at vide mere om, hvordan opfattelsen af køn og sex har ændret sig – og hvem er ikke det?
Kate Lister: ”A Curious History of Sex”
Unbound 2021, paperbackudgave (oprindelig udgave 2020).
454 sider. 13 £.
Foto: Fra bogen.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her