Serier klassikere

Jakob Brønnum: Serier og klassikere, man aldrig kan blive færdig med

i Bøger/Kultur af
SERIEAFHÆNGIGHED// BØGER – Har du brug for nye serier i en tid, hvor serieforbruget er højt? Nogen, man kan blive lidt afhængig af? POV’s litteraturredaktør Jakob Brønnum giver sine bedste tips til adskillige serier – bogserier, der varer længere end nogen hidtidig TV-serie.

Når man går ind på flere af de store forlags krimisider eller modtager deres nyhedsbrev, kan man tydeligt se, hvordan de forsøger at gøre det åbenlyse: At vise krimierne som serier. Det har man gjort lige fra detektiverne Maigret og Poirots førsteudgaver i bogform i 1930’erne. Men i dag står de specifikt i modsætning til en anden form for serie, TV-serien.

Med bogmediet (og radiomediet) bruger man nogle af de bevidsthedsegenskaber, man ikke bruger, når man ser billedmedier

TV-serien synes at være romanens største konkurrent. Jeg skal ikke diskutere TV-seriernes fortrin og svagheder her, bl.a. forbi jeg for omkring 15 år siden tog den beslutning slet ikke at se TV-serier, så længe der var vigtigere bøger, jeg ikke havde læst eller genlæst. Formentlig blev beslutningen taget efter at det gik op for mig, at man havde ændret en persons karakter, for at kunne lave en ekstra sæson i en bestemt serie. Den går ikke i en skønlitterær roman.

Tørlagt for serier

For tiden kan det imidlertid udmærket tænkes, at en og anden løber tør for TV-serier, og eftersom man under alle omstændigheder ønsker at omkranse tilværelsen med den trygge vished, der ligger i at have et par sæsoner af en god serie foran sig, kan det være må begynde at kigge i en anden og nok trods alt mere holdbar retning: Bogserien.

Der er en afgørende forskel på TV-mediet og bogmediet, nemlig, at med bogmediet (og radiomediet) bruger man nogle af de bevidsthedsegenskaber, man ikke bruger, når man ser billedmedier. Det er næsten banalt: Man må aktivt skabe billederne selv for at forstå, hvad man læser, i modsætning til TV-mediet, der smækker dem op i hovedet på en.

Denne bevidsthedsproces har nogle klare fordele. Man involverer sig selv på en mere dybsindig (!) måde. Men knytter aktive forbindelser til følelserne og hukommelsen. Billederne man selv skaber, træder i forbindelse med ens erindring og ens sociale virkelighed på en anden måde. Og en ting mere, det vigtigste: En bogserie kan aldrig holde op. I modsætning til en TV-serie.

Peter Seebergs forfatterskab har en særlig helhed over sig, en stemme, der kan genfindes i alle arbejderne

Hvorfor det? Man kan jo læse bøger færdig, ligeså vel som man kan se den sidste sæson. Hvis man nogensinde får læst f. eks. Dostojevskijs Samlede Værker, som i dag kun kan fås antikvarisk på dansk (men se afsnittet om e-bøger i slutningen af artiklen), så kan man roligt begynde forfra, eftersom man uvægerligt oplever værkerne på en ny måde, når man vender tilbage til dem efter en tid. Ens bevidsthed har ændret sig, man forstår sammenhænge på nye måder og der er løbet så meget vand gennem åen, rent eksistentielt, at der vil være nyt at hente. “Dostojevskij, ja ham læste jeg i gymnasiet,” siger folk altid. Prøv lige at læs ham igen og se, hvad der sker. Eller rettere, hvad der er sket.

Her er forslag til nogle bogserier, der kan en eller flere ting, TV-serierne afgjort ikke kan.

Seebergs samlede

Når forfattere døde eller blev meget gamle, udsendte man før i tiden deres samlede værker. Det sker næsten aldrig i Danmark i nutiden, Søren Ulrik Thomsen med en behagelig – og meget tidlig – undtagelse og Søren Kierkegaard som en forventelig. Der udkommer lejlighedsvis et- eller flerbindsudgaver af de største digtere, men større forfatterskaber, som f. eks Erik Aalbæk Jensen, Henrik Stangerup, Inger Christensen eller Tove Ditlevsen bliver ikke genudgivet samlet. Der er dog en, aktuel undtagelse.

Kiplings udvalgte værker på dansk. Fra auktionskatalog.

For nogle måneder siden afsluttede Det danske Sprog og Litteraturselskab en overdådig udgave med Peter Seebergs værker – romaner, noveller og kortprosa. Det er altså ikke de samlede værker, eftersom nogle børnebøger, essayistik og andet skriftligt materiale ikke er medtaget. Men det er de samlede skønlitterære voksenarbejder.

Peter Seebergs forfatterskab har en særlig helhed over sig, en stemme, der kan genfindes i alle arbejderne, selvom den ikke er helt så stor og tydelig i begyndelsen. De fleste kender novellen fra Eftersøgningen fra begyndelsen af 1960’erne om de to drenge, der leger med en sav i køkkenet. I 1970’erne udkom tre samlinger noveller ret hurtigt efter hinanden med bl.a. samlingen Dinosaurussens sene eftermiddag, som viser det træk, der gør Seebergs værker tidløse, at myten og fortællingen smelter sammen. I titelnovellen følger vi et snart uddødt dyr i dets sidste stunder. Morsomt er det i øvrigt også.

Det sidste bind, Øvrige noveller og kortprosa rummer blandt andet tre små, ”sjældne” bøger, hvis kortprosa har de samme, strukturalistisk inspirerede fortælleformer, som de centrale novellesamlinger.

Afhængighedsskabende bogserier

Hvis man skal blive ordentlig afhængig, skal bogserien have nummer på ryggen, som Disney udmærket ved og har givet sine Jumbobøger. Og sådan som den formentlig største bogseriesucces på verdensplan lige nu har, nemlig den engelske fagbogserie Very Short Introductions, udgivet af Oxford University Press i nu over 500 bind, hver med et enkelt emne, lige fra Dreaming til Fascism.

Aarhus Universitetsforlag har udgivet nogle lignende, men en anelse mere essayistiske bøger i serien Tænkepauser, der efter sigende er den mest sælgende fagbogserie i Danmark, korte bind på op til 64 sider. Det er en serie, man godt kunne blive afhængig af (hvis den ellers havde numre på ryggen), men den har ikke fortællinger på samme måde som tv-serien.

Det har i lidt højere grad forlagets 100 Danmarkshistorier, som udkommer hver måned i 8 år og tager et delemne op i hvert bind. I de kommende måneder udkommer: Maj 2020: Tyskere på flugt, juni 2020: Danske amerikanere, juli 2020: Færøerne efter freden, august 2020: Monopolbrud, september 2020: Velgørenhed. Bøgerne er skrevet af fagfolk og serien formildes med en hjemmeside, og (når forholdene tillader det) livearrangementer med forfatterne på Nørrebro Teater

Klassikerserier

For 10-15 år siden blev to af verdenslitteraturens rigtig store navne udgivet i knapt 10 bind hver, nemlig den argentinske mesterfortæller Jorge Luis Borges, trods alt muligvis Peter Seebergs største inspirationskilde, og den portugisiske digter med fire-fem digterpersonligheder med hver sit navn og stil, Fernando Pessoa. Heller ikke de var egentlige samlede værker, men i begge tilfælde er der vist ikke meget galt, og i Borges tilfælde forelå faktisk to bind på dansk, som kunne være taget med i samme udstyr.

Men for tiden udgiver i hvert fald fire forlag klassikerserier, nemlig Rosinante, der har overtaget en hel del af de bøger, der tidligere udkom i Gyldendals Tranebogsserie, formentlig historiens mest afhængighedsskabende bogserie i dansk sammenhæng, Jensen & Dalgaard og forlaget Turbine, samt Det poetiske bureaus forlag, der udgiver hele to.

Forlaget Turbine har for et par bogsæsoner siden indledt en spændende klassikerserie med oversat litteratur, i det store hele med bøger fra det 20. århundredes første halv del. Indtil videre er ni bind kommet eller annonceret. I serien indgår Chistopher Isherwoods flotte tableauroman Farvel til Berlin, forlægget for musicalen Cabaret, Hjalmer Söderbergs Den alvorlige leg, der har været filmatiseret, instrueret af Pernilla August indenfor de seneste år og et par af Nabokovs mindre kendte bøger, den hysterisk morsomme Pnin om en emigreret russisk lektor i USA og den grumme Latter i Mørket om en blind mand, hvis unge hustru er ham utro i samme rum, som han befinder sig. Blandt de kommende bøger er et roman af Graham Greene, der tidligere hed Sagens kerne på dansk, men i nyoversættelsen ifølge forlagets hjemmeside får navnet Altings Hjerte.

Forlaget Jensen & Dalgaard udgiver en klassikerserie med overvejende, mindre kendte danske klassikere, men der er også blevet plads til Turgenjevs Forårsbølger, den vel nok letteste af de store russiske forfattere i overgangen til det moderne, der også tæller Tjekhov, Dostojevskij og Tolstoj. Blandt de danske romaner er Nis Petersens Sandalmagerens Gade – han var vel en af de sidste forfattere, der fik en såkaldt ”mindeudgave”, otte smukke bind med romaner, noveller og digte, udgivet på Gyldendal i 1962. Man kunne ønske sig noget lignende for Knud Sønderby, Hans Kirk, Scherfig, Erik Knudsen, Cecil Bødker og mange andre.

Andre forfattere i Jensen & Dalgaards klassikerserie er Hans Egede Schack, Albert Dam og This Jensen – som nogle vil kende som Johs. V. Jensens søster og forfatter af adskillige vægtige historiske romaner. I denne serie er hun repræsenteret med trekantsdramet Den erotiske hamster.

Bureauets lommebibliotek

Af andre, stærkt anbefalesværdige klassikerserier, må Bureauets Lommebibliotek og Bureauets Klassikerbibliotek nævnes, to serier fra Det poetiske bureaus forlag. Førstnævnte består af et stort antal, ofte mindre kendte klassikere – det kan minde lidt om Hasselbalchs Kulturbibliotek (der havde numre på ryggen). Bureauets Klassikerbibliotek består af omkring et dusin, til gengæld murstens tykke bøger med oversættelser af verdenslitteraturens absolutte hovednavne, f. eks. Garcia Lorca, Baudelaire og Balzac.

Sagalitteraturen

Hvis man ønsker en nyudgivet serie, man aldrig kan blive færdig med, eller to faktisk, er der hjælp at få. Et af de vigtigste bidrag til verdenslitteraturen i nordisk litteratur er som bekendt sagalitteraturen, der findes i hele to fyldige udgaver med henholdsvis fem bind solide paperbacks og otte bind i stort format.

Islændingesagaerne er noget af et mysterium, i hvert fald for undertegnede. Mysteriet består i, at der skabtes en så tilsyneladende næsten uendeligt omfattende (verdens)litteratur i spredte, nordnordiske samfund, stort set uden skolesystem, med ret løs samfundsorganisation og med en temmelig beskeden befolkningsmængde.

Måske netop dette har øget behovet for at nedskrive sin historie, for derigennem at hævde sin magt og vise sin hævd på lokale landområder, eftersom mange af fortællingerne går over flere generationer og slægtsfejder. En stor del af de mange ofte romanlange sagaer ligner stramt komponerede noveller eller romaner som vi kender dem. Njals Saga er et af de bedste eksempler på det. Eller Burnt Njal, som den sigende hedder i en engelsk oversættelse.

I serien Oldtidssagaerne, fornemt illustreret med træsnit af Peter Brandes, bringes samtlige kendte sagaer af en af de undergrupper, man inddeler sagaerne i, nemlig (tydeligt nok) ”Oldtidssagaer”, mens serien Islændingesagaerne bringer et udvalg af sagaer fra alle de forskellige former, f. eks. også ”Kongesagaer”.

Den rå, blodtørstige, selvretfærdige og by-løse verden, man møder her, har faktisk visse fællestræk med tv-serier, eftersom fortællingerne om de enkelte menneskers skæbne vikler sig ind i hinanden og som antydet giver konsekvenser i senere grene eller generationer af de forskellige slægters liv og afkom.

Samlede værker i ebog

Er der nogen, de kan huske Gyldendals 50-bindsserier med verdenslitteratur? Det lyder som et billede af en skønhed fra længst forsvundne tider, og det er det på en måde også. Gyldendals bibliotek, som de hed, kom, så vidt jeg ved i to forskellige udgaver med verdenslitteratur og en udgave med dansk. Den første kom 1928-30 og rummede indbundne bøger i halvlæder. Når man ser listen over de 52 bind i den første udgave, indser man straks, hvad værket er inspireret af, nemlig en tilsvarende serie, der udkom i regi af Harvard Universitetet i Massachusetts.

Den serie kan fås på engelsk i én eneste vidunderlig e-bog på forlaget Delphi Classics. Til under 30 kr. Op mod hundrede værker fra Sofokles Ødipus til Dickens og Dostojevskij. Umulig nogensinde af blive færdig med. (Se link nedenfor)

Delphi Classics er både et mirakel og noget, nogen ville være nødt til at lave, hvis det ikke fandtes. I løbet af de seneste omkring 10 år har forlaget op bygget et omfattende ebogsbibliotek af samlede værker af forfattere, der ikke længere er copyright på. Det gælder stort set hele verdenslitteraturen, og der er rigtig gode læseoplevelser, eftersom man på engelsk har haft fine og stadig ikke alvorligt bedagede oversættelser af tysk, fransk og russisk litteratur fra slutningen af 1800-tallet. Serien rummer dusinsvis af engelsksprogede forfattere.

Man kan derfor købe engelske udgaver af samlede værker i ebog for sjældent over 2-3 dollar stykket. Det gælder alle de store klassiske forfattere. Zola, Stendhal, Tolstoj, Dickens, Flaubert, Goethe. Og et væld af forfattere, der kan være mindre kendte i Danmark, men alligevel er på kortet. Eftersom copyrighten er udløbet et stykke op i 1900-tallet kan man få adskillige moderne forfattere, herunder Steinbeck og Hemingway og en stor og underholdende mængde ebøger med samlede værker af de tidlige krimiforfattere, herunder naturligvis Conan Doyle.

H. G. Wells, Jules Verne, Huxley, Forster, Baudelaire, Freud, Henry James og hans bror Wiliam James, religionspsykologiens opghavsmand, Karl Marx, Luther og Gorkij bør også nævnes her. Forlaget kører desuden en særlig serie med nu omkring 100 antikke forfattere, herunder de samlede værker af Homer, Ovid og de græske tragediedigtere i gode oversættelser til engelsk.

Overraskende nok udkommer danske forfatteres samlede værker ikke i sådanne e-bøger. Forlagene vælger indtil videre at ville tjene ebogs-fuldpris på hver enkelt titel, fremfor at friste os med f. eks. samlede værker til en billig penge, samlet i en e-bog. Det kan være, det kommer.

ER DU EN LÆSEHEST ? LÆS MERE AF JAKOB BRØNNUM I POV HER.


Annette Lassen (red.): Oldtidssagaerne 1-8
Gyldendal, stort format, 299,95 pr. bind

Islændingesagaerne 1-5
Gyldendal, 249, 95

Links til klassikerudgivelser og -serier:
Peter Seeberg romaner, noveller og kortprosa
Jensen & Dalgaards Klassikerserie
Forlaget Turbine – Klassikerserien
Bureauets lommebibliotek
Bureauets Klassikerbibliotek
Gyldendals Klassikerkollektion

Links til andre serier, der er nævnt i artiklen

Aarhus Universitetsforlags Tænkepauser
Arhus Universitetsforlags 100 Danmarkshistorier

Delphi Classics
The Harvard Classics

Rosinantes klassikere kan ikke ses på forlagets hjemmeside for tiden.


Foto: Amerikansk biblioteksfoto/Creative Commons.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Jakob Brønnum er forfatter til 36 bøger. Senest er kommet "Gensyn med den store fortælling" (Eksistensen, 2019), digtbogen "Virkeligheden 2.0" (Det poetiske bureaus forlag 2019, 276 sider), "Bowie - Rockmusikeren som eksistensdigter" (Eksistensen, 2018) og digtbogen "Øjeblikkets tredje tilstand" (Det poetiske bureaus forlag 2018, 353 sider)

De senere bøger:
Nøjsomhedens tivoli (digte, 2017)
Matthæuseffekten (essay, 2017)
Den sidste passion (digte, 2017)
Lysåret (haikudigte, 2016)
Fortællinger fra undergrunden (noveller, 2016)
Pengeguden (essay, 2026)
Porten til den indre by (digte, 2016)
Argumenter mod døden (essay, 2015)
Langsomheden 1.0 (digte, 2015)
Malmö by night (digte, 2014)
Sange ved himlens port (Dylan-bog, 2014)

Hjemmeside: https://sites.google.com/site/jakobbroennumshjemmeside/

Jakob Brønnum er født og opvokset på Frederiksberg. Han har HumBas fra RUC og er cand. theol. fra Århus Universitet. Jakob Brønnum er en ofte anvendt foredragsholder (se hans foredrag på http://www.sogneaften.dk/jakob-broennum.htm). Han bor i dag i Örebro i Sverige med sin familie. Hans færøske hustru Rúna í Baianstovu (og skolekammerat fra Johannesskolen på Frederiksberg) er lektor og forsker ved socionomuddannelsen på universitetet i Örebro. Jakob Brønnum er redaktør af nettidsskriftet Den smalle bog, som han grundlagde 2016 samt af et teologisk/fagpolitisk tidsskrift. Han har siddet i bestyrelsen for Dansk Forfatterforening og i styregruppen for BogForum. Han har været formand for Den skønlitterære gruppe i forfatterforeningen og for den internationale forfatterforeningsorganisation Baltic Writer's Council. Han har skrevet for bl.a. Aarhus Stiftstidende, Bogmarkedet og Kristeligt Dagblad. Han sidder i bestyrelsen for den offentlige virksomhed Länsmusiken, Örebro og har tidligere siddet i innovationsrådet ved Örebro Universitets fakultet for humaniora. På POV International skriver Jakob Brønnum kulturstof og om etiske og eksistentielle problemstillinger.

Seneste artikler om Bøger