FOLKETINGSVALG 2022 // ANALYSE – Den samlede blå blok er vågnet op til gevaldige tømmermænd efter et folketingsvalg, der på alle måder skriver sig ind i historien, hvad angår spænding og intensitet. De blå partier, med Venstre og Konservative i spidsen, har spildt tre år på at samle hele blokken og opbygge en fælles front imod Mette Frederiksen, skriver POV’s politiske redaktør Frank Korsholm.
Men i stedet for at fokusere på det vigtigste i politik – nemlig politisk udvikling – har de blå kun kunnet samle sig om en ufrugtbar magtkritik af Mette Frederiksen og hendes departementschef, Barbara Bertelsen.
Angreb om mink, magtfuldkommenhed, retssamfundets opløsning, FE-sagen og Lars Findsen har fyldt alt for meget på bekostning af det, som optager helt almindelige danskere uden for de fine saloner.
Det, som man taler om ved middagsbordene, når familierne er samlet.
Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne, der kommer bragende ind med ca. 9 pct. og 16 mandater, forstod det som de eneste. De satte sundhed på dagsordenen fra dag et, hvorefter alle andre i blå blok var hensat som statister i Løkkes omrejsende sundhedsforestilling
Hvordan det er gået i skolen, hvorfor den årlige lejrskole er skåret væk, og hvornår der bliver en plejehjemsplads til vores gamle far. Emner, der sammen med det nedslidte sundhedsvæsen udgør den nære velfærd, og som kan sætte sindene mere i kog end et aflyst tog på en frostklar decembermorgen.
Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne, der kommer bragende ind med ca. 9 pct og 16 mandater, forstod det som de eneste. De satte sundhed på dagsordenen fra dag et, hvorefter alle andre i blå blok var hensat som statister i Løkkes omrejsende sundhedsforestilling.
V og K havde intet at supplere med. De svigtede big time ved at stirre sig blinde på en ufrugtbar magtkritik, der ikke rager mange i fjerde klitrække.
V og K ramte ikke skiven
Venstre og Konservative har med andre ord kun sig selv at takke for det pauvre valgresultat. Deres rådgivere har svigtet, og især hos Søren Pape og Konservative må det give anledning og tid til alvorlig eftertanke.
Ellemann vil overleve valgnederlaget. Forventningerne til ham var ikke tårnhøje. Søren Pape har derimod aftjent sin værnepligt
Mens Jakob Ellemann-Jensen er uforskyldt i det forventelige vælgertab hos Venstre, omend det blev et hak større end nødvendigt pga. de dårlige forberedelser, så står Det Konservative Folkeparti tilbage som en hovedløs høne. Det må nødvendigvis få konsekvenser for Søren Pape selv og i rådgiverstaben, hvor partiets generalsekretær, Søren Vandsø, har sat sig tungt for bordenden.
Godt nok har konservative i de seneste dage af valgkampen forsøgt at placere Søren Pape i martyrrollen efter Ekstra Bladets såkaldte kampagne mod ham, og det vil muligvis kunne vinde lidt tid for ham. Men tilliden til Pape er væk – måske ikke i folketingsgruppen, der anser ham som en flink fyr, men væk i det store vælgerhav.
Planen var som bekendt, at Pape skulle være statsminister og stå side om side med Ellemann-Jensen og Mette Frederiksen i de store debatter. Men han kom til kort mod de store, og med en endimensionel valgkamp med fokus på topskattelettelser ramte han totalt ved siden af skiven.
Det kræver ikke megen indsigt i den politiske historie at vide, at blå blok ikke flytter stemmer hen over midten og vinder valg, når et statsministerparti slår for hårdt på skattelettelser til de mest velstillede.
Det var en dødssejler i 1998, hvorefter Venstres daværende generalsekretær, Claus Hjort Frederiksen, og Anders Fogh Rasmussen omlagde strategien og vandt stort i 2001 på et skattestop og velfærdsløfter via en ny kontraktpolitik.
Søren Pape er færdig som gårdsanger
De Konservative har derfor brug for selvransagelse. De har brug for at kigge indad og ikke mod Ekstra Bladet på Rådhuspladsen i København. Deres historiske nedtur fra over 16 pct. til slutresultatet på sølle 5,5 pct. og et tab af to mandater er selvforskyldt. Partiet havde ingen slagvarer på hylderne.
De Konservative har brug for selvransagelse … og for at kigge indad og ikke mod Ekstra Bladet på Rådhuspladsen i København
Glemt var, at De Konservative for kun lidt over ti år siden slog sig op på at være Danmarks grønne borgerlige parti. Partiet stod nu uden en klima- og miljøpolitik – eller i hvert fald kom de aldrig ud over rampen med deres forslag.
Pape blev i stedet til den omvendte Midas. Alt, hvad han rørte ved, blev forvandlet til skidt. Selvmålet med pressemødet på Kastellet og den såkaldte undskyldning til Grønland for Africa on Ice, taler deres tydelige sprog.
Enhver, der husker det amerikanske primærvalg i 2004, ved, hvor ødelæggende The scream kan være. Den konservative historieløshed viste sig igen.
Blå blok har nu max fire år til at bygge op som en troværdig og slagkraftig opposition, der kan vælte Mette Frederiksen om fire år.
Ind er kommet to nye spillere, der kommer til at svinge taktstokken væsentligt hårdere end Pape og Ellemann. Inger Støjberg viste allerede under denne valgkamp, at hun blot behøver løfte et øjenbryn for at få de andre til at rette ind.
Det eneste, der samlede de borgerlige, var hadet til Mette Frederiksen
Ellemann vil overleve valgnederlaget. Forventningerne til ham var som nævnt ikke tårnhøje. Søren Pape har derimod aftjent sin værnepligt. Han evner ikke at omlægge partiets strategi, og tabt troværdighed kommer sjældent tilbage efter en lystig herretur til Bangkok.
Konservative er traditionelt altid blevet opfattet som et socialt og kulturelt borgerligt parti, der tænker på næste generationer og ikke lægger regningen i børneværelset.
Denne gang var det forvandlet til et selvcentreret parti, hvor borgerne skulle have flere af deres egne penge tilbage. Mere banalt kan det næsten ikke blive for ægte konservative. Pape er snart fortid i partiet. Enten finder han selv ud, eller også kommer der nogen inden for et års tid og viser ham døren.
Jakob Ellemann skal træde i karakter
Det eneste, der samlede de borgerlige, var hadet til Mette Frederiksen. Beskyldningerne om magtarrogance, grundlovsbrud mv., der ikke har en dyt med vælgernes daglige bekymringer at gøre.
Set med blå bloks briller er der dog kommet det gode ud af valgnederlaget, at magtforholdet blandt de borgerlige er afgjort.
Jakob Ellemann er oppositionens leder. Nu har han fire år til at vise, at han har det statsmandsformat, der kan samle blokken om ægte borgerlig, borgernær politik og ikke bare om et fælles fjendebillede
Jakob Ellemann er oppositionens leder.
Han er ikke længere udfordret af Konservative, der er bombet tilbage til 1975. Lars Løkke Rasmussen vil, ifald han ikke indgår i en regering med Mette Frederiksen, stadig stå frit.
Ellemanns største udfordring bliver at få Støjberg til at optræde loyalt.
Det lykkedes ikke, da hun var næstformand i Venstre, men nu har han så fire år til at vise, at han har det statsmandsformat, der kan samle blokken om ægte borgerlig, borgernær politik og ikke bare om et fælles fjendebillede.
Læs mere om valget 2022 og politik i POV her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her